julie blichfeld
SPONSORERET indhold

"Det er alle slags kvinder – og kvinder i alle aldre – der køber dem"

I 2019 startede Julie Blichfeld sin vintageshop Collect23, og i dag sælger hun også sine egne designs i butikken – bl.a. det helt perfekte par bukser.

Af: Julie Bruun Lund Foto: Privat
05. maj. 2021 | Mode | ALT.dk

Fortæl os lidt om dig selv?

”Jeg hedder Julie Blichfeld, og er 29 år. Pt. er jeg gravid med mit andet barn og bor på Østerbro med min kæreste og vores søn Valdemar på tre år.

julie blichfeld collect23
Julie Blichfeld.

Jeg er vokset op nord for København i en skæv taglejlighed med min familie, hvor der altid var kreative projekter kørende. Min far er en eminent tegner og spiller guitar. Min mor er skrædder og havde både private kunder i vores hjem og udførte diverse syopgaver for forretninger i byen. Så der var altid et kreativt leben med små stofprøver og akvarelmalerier rundt omkring og lyden af min fars guitarspil og min mors symaskine. Der var også ret god tid, så min mor og jeg hyggede os tit med at føre nogle af mine designs til mig selv ud i livet. Vi tog til Stof2000 på Lyngby Hovedgade, hvor jeg fik lov at vælge noget stof til fx en bluse eller en nederdel. Jeg syntes, det var så optur, at hun kunne sy alt, og at jeg havde mit helt eget tøj, som ingen andre havde. Jeg havde nok allerede dengang en lille designerspire kørende.

Efter gymnasiet og diverse random jobs, startede jeg på danskstudiet på Københavns Universitet, men droppede ud efter et år for at starte hos Aller Media som modeassistent. Mens jeg arbejdede hos Aller Media, kom jeg ind på KEA’s designlinje og gennemførte studiet sideløbende med jobbet.

Jeg vaklede mellem drømmen om at få Vogue til Danmark og dermed gå all in på magasinbranchen og min lille designerspire fra min barndom, som stadig levede. Dog blev spiren ikke vandet specielt meget under min studietid på KEA: Min oplevelse var, at en designproces kun kunne se ud på én måde, og jeg følte aldrig helt, at jeg knækkede koden til, hvad det ville sige at være en “rigtig designer”. Jeg gik derfor derfra med et par nederlag i bagagen med undtagelse af min afgangseksamen, som jeg fik en høj karakter for.

Klip til at jeg fik en fastansættelse hos Aller Media. I min tid der blev jeg gravid med vores søn, og efter han kom til verden, fik jeg et komplet nyt livssyn og sagde derfor op for at forfølge min vision om at starte min egen vintagewebshop, Collect23, som jeg åbnede, da Valdemar var et år gammel.”

collect23 bukser.jpg
Det perfekte par bukser med brede ben, lommer og elastik i taljen.

Hvordan opstod idéen til at starte Collect23 Remade?

”Min vintagewebshop Collect23 åbnede jeg i februar 2019, og efter en succesfuld start og masser af interesse begyndte ideen til Collect23 Remade i sommeren 2019. Det kom sig af, at jeg manglede de perfekte bukser. Sådan et par med perfekt brede ben, lommer og elastik i taljen. Syet i et godt materiale.

Min mor havde en masse stof liggende fra sin skræddertid, og vi gik i gang med at udvikle et mønster ud fra et par regnbukser, jeg havde fundet på et loppemarked, som jeg syntes sad megagodt. Min mor arbejder hurtigt, og der gik ikke lang tid, før hun havde syet de første 10 par. For mig var det alfa og omega, at de blev syet i restmaterialer, så vi ikke skulle købe nyt, og at konceptet på den måde kunne passe ind i min vintagewebshop, som er lavet ud fra en filosofi om, at vi ikke behøver købe nyt, men kan bruge det, vi allerede har.”

Hvor kommer navnet Collect23 Remade fra?

”Collect23 er navnet på min vintage webshop, hvis navn kommer af tanken om at collecte, altså samle på få værdifulde, gode ting som man værner om. Sat sammen med tallet 23, som er mit engletal (helt fair, hvis man synes, at den slags er en gang volapyk, haha). Tallet blev ved med at manifestere sig for mig i den periode, hvor jeg overvejede, om jeg skulle gøre alvor af min vision. Ved at lade tallet 23 indgå i navnet, blev jeg hele tiden mindet om, at jeg var på rette vej, dengang jeg åbnede forretningen. Remade betyder blot at lave noget gammelt om, og lade det tage ny form. Derfor hedder mine selv-designede kollektioner Collect23 Remade, da det er nye styles, jeg har designet ud fra gamle materialer og dermed en tilføjelse til Collect23’s vintageunivers.”

Hvad gør du dig af tanker, når du laver et nyt produkt?

”Først og fremmest spørger jeg mig selv: “Vil jeg selv gå med det her?” Præcis som når jeg køber ind til vintage-selektionen. Dernæst tænker jeg over, hvordan jeg ville style det, og om der er nok muligheder, da det er vigtigt for mig, at et produkt kan bruges på flere måder.”

Hvad er din særlige signatur?

”Min mors veninde syr håndbroderede Collect23-mærker for os, som bliver syet ind i hver style.”

Hvad/hvem inspirerer dig?

”Det kan lyde skørt, men jeg er egentlig ret inspireret af begrænsninger. Fordi min forretning er bygget op om et bæredygtigt koncept – altså salg og brug af vintage – elsker jeg at dykke ned i de materialer, vi har til rådighed, og se, hvordan vi bedst muligt udnytter dem i et godt design. Dertil kommer min inspiration af stemninger, som kan komme til mig på alle mulige måder: Det kan være på en gåtur, ved at se en film, igennem en snak med en god veninde osv. Det er som om, der bare popper noget op i mit hoved ud fra stemninger, som giver mig et visuelt billede af, hvordan et produkt kunne se ud. Når jeg får en idé, er min mor vildt hurtig til at rykke på det og lave et mønster, som vi kan arbejde ud fra.”

collect23 bindebånd bluse
Blusen med bindebånd på ryggen er en af bestsellerne.

Hvad er dit mest solgte produkt?

”Toppen med bindebånd på ryggen, som jeg lancerede sidste sommer, har solgt helt vildt godt.”

collect23 remade haeklet kjole
Den hæklede kjole med bindebånd på ryggen er fra den nye Collect23 Remade-kollektion.

Hvilke af dine designs er du mest stolt af?

”Jeg er stolt af alle mine designs. Men bukserne vil nok altid have en særlig plads i mit hjerte, da det er alle slags kvinder – og kvinder i alle aldre – der køber dem og kommer igen for at købe flere par i andre farver og materialer. Det er jeg vildt stolt over. Og så synes jeg, at de to hæklede kjoler i den nyeste kollektion er helt overdrevet seje.”

Har du nye ideer på tegnebrættet?

”Jeg drømmer om at føre en idé om nogle kjoler, jeg har, ud i livet. Men med en baby lige om hjørnet, kommer der til at gå noget tid, før det kommer til at ske.”

Dine tre yndlingsdesignere?

”Miuccia Prada for Prada og Miu Miu, Phoebe Philo for Céline og Nicholas Ghesquiére for Balenciaga. På den danske scene er jeg også helt pjattet med Stine Goya og Emilie Helmstedt, som begge er enormt stærke på print.”

Hvilke designere indenfor samme fag følger du på Instagram?

@nithstudio, @shop_binne, @nouveaunovaparis, @youth.or.dare og så synes jeg, at Icon Visions' samarbejde med Nørgaard på Strøget er så sejt!”

Anbefalet til dig