Er Topshop gået over stregen med denne halskæde?
SPONSORERET indhold

Er Topshop gået over stregen med denne halskæde?

Da en kunde fandt en opsigtsvækkende halskæde i Topshop skabte det overskrifter i pressen. Nu har Topshop trukket halskæden tilbage.

Foto: Twitter
24. jul. 2014 | Mode | Eurowoman

Men er det over stregen? Ja, mener den britiske kunde, der efter en tur i en af high street-kædens butikker, tweetede følgende:


Siden har flere tilkendegivet deres forargelse over, at en butiksbestyrer tilsyneladende mente, det var okay, fordi der var tale om "vintage stil og ikke racisme".

Én af dem, der er røget i blækhuset på baggrund af tweetet er bloggeren "Angry Asian Man". Og som du måske allerede har gættet, er han ret vred. Han kalder det "endnu et eksempel på åbenlys racistisk møg, som prøver at gå for at være hipstersmart".

Han er ikke alene om det, og billedet er blevet delt af flere ligesom flere medier har taget historien op. Det har resulteret i, at Topshop nu har undskyldt og fjernet både halskæde, matchende armbånd og øreringe fra deres webshop. Det skriver South China Morning Post.

Men hvorfor er det så forfærdeligt, tænker du måske? Er det ikke bare vintage?

Refinery29's skribent Venus Wong opsummerer klart, hvorfor hun som kineser føler sig stødt:

- Med kinesisk blod i årene kan jeg ikke ignorere de racistiske undertoner i smykkerne. Det gør ondt, også selvom vintage looket henviser til en æra, der – heldigvis – er længe overstået, skriver hun og henviser til, at de gule ansigter har en slående lighed med de karikaturer, der blev lavet i antikinesiske propagandategneserier i 1880'erne, hvor folk fra Kina blev ekskluderet og forment indrejse i USA – forbuddet blev først ophævet 1943.

Men som det er med så mange andre ting, vi kan rive ned fra hylderne for billige penge i high street kæderne, så er disse måske også inspireret af et stort modehus - Dolce And Gabanas kontroversielle øreringe fra 2012 måske?

Også H&M kom i modvind, da de lavede en noget uheldig T-shirt i foråret, der virkede stødende på jødiske kunder, og hvis modstand igen startede på Twitter:

Herud over har Haribo måtte fjerne lakridser formet som afrikanske masker fra deres Skippermiks efter anklage om racisme.

Moralen altså være, at kunstnerisk frihed også har sine begrænsninger – ironisk nok hed mærket, der står bag Topshops smykkebrøler "Freedom Found"...

LÆS OGSÅ: Kvinde finder råb om hjælp syet ind i sin kjole.