Sidsel Alling
SPONSORERET indhold

"Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik jeg af en grønthandler"

Hun har ikke brugt shampoo i 10 år, elsker at snyde sig til solglød, er ude af døren på fem minutter og har lært at tale smukt til sig selv. Nærstudér Sidsel Allings beautyrutiner, og hør om det geniale skønhedstip, som hun fik af en grønthandler.

Af:: Sine Gerstenberg Foto: Ocean Productions, privat og PR.
18. maj. 2022 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine består af… fart. Jeg er kendt for at kunne blive klar til at gå ud af døren på fem minutter og bliver bims af at vente. Jeg står op og tager lynbad, kører en lynskønhedsrutine, tager tøj på lynhurtigt og bruger den sidste tid på at spise havregrød med min datter og få hende gjort klar til vuggestue. Hvis jeg ikke har møder fra morgenstunden, så kan jeg finde på at aflevere hende i natbukser og så gå hjem igen og give mig lidt ekstra tid på badeværelset.

Artiklen fortsætter efter videoen...

At pleje min hud er… en opgave, jeg ville ønske, at jeg var bedre til. Især nu, hvor rynkerne viser sig tydeligere, og de første grå hår er kommet frem. Jeg har skabet fyldt, men bruger kun det mest nødvendige. Hver søndag siger jeg til mig selv, at nu skal jeg i gang med gua sha, rensemasker og alt muligt, der strammer op. Og så bliver det mandag…

LÆS OGSÅ: "Min makeuprutine er, som hvis du tænker på Kardashians fattige og blege nordiske tante"

Jeg lægger makeup… de fleste dage. Jeg er ikke bange for at vise mig uden, men kan godt se, det gør noget godt for mit ansigt at få lidt pep. Jeg får farvet mine vipper og ordnet bryn, og det har gjort, at jeg ikke længere ejer en mascara.

Min makeuprutine handler om… at jeg gerne vil have så meget fugt som muligt i mit ansigt, så jeg bruger et blødt serum fra Mantle efterfulgt af en fed creme eller olie – Rudolph Cares açai-olie er vidunderlig. Mens min hud stadig er fugtig, bruger jeg en foundation-stick fra Westman Atelier. Jeg fik den anbefalet hos I Love Beauty, og jeg gør alt, hvad Charlotte Torpegaard giver mig besked på, for hun ved alt om skønhed.

Derefter bruger jeg måske mineralpudder fra Tromborg, men kun hvis jeg føler mig fugtet nok i huden. Derefter et par strøg af Tromborgs bronzer på kindbenene for at give lidt form til mit ansigt og topper med cremeblush fra Kjær Weis. Jeg har ikke evnerne til at tilføje mere, så det er samme rutine til hverdag og fest, hvor jeg dog kan finde på at putte lidt rødt på læberne.

Jeg plejer mit hår med… Gunbritts shampoo til lyst hår. Indtil jeg fødte min datter, skyllede jeg kun mit hår og brugte ikke shampoo i knap 10 år. Det gav den perfekte struktur til mit meget kraftige hår, men noget i min hormonbalance har ændret sig, og nu er jeg tilbage på shampoo.

LÆS OGSÅ: Josephine Mai: "Det er guds gave til farvet, afbleget og slidt hår"

Jeg kan bedst lide, når det er godt og vel daggammelt og ikke så let og nyvasket. David Malletts hårserum er guld til håret. Det er dyrt, men jeg er dybt afhængig af det, da det samler mit hår, giver glans og gør det meget nemmere at rede ud.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… at prøve at huske, at alt det smukke, du kan se hos andre, ser de måske i dig. Jeg kan være virkelig hård mod mit eget udseende, samtidig med jeg bliver så begejstret for andres.

Den bedste duft for mig er… alt, der lugter af vasketøj og sæbe. Jeg har i mange år brugt Bonpoints signaturduft med liljekonval.

Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til… ”Nudes” med Jada, som er en af de første sange, min datter kunne synge med på.

Hvis min hud slår ud, søger jeg hjælp i… Weledas Skin Food. Jeg bliver let tør og rødlig i huden, og der er den tit en god ”booster”. Jeg har altid været utroligt heldig med min hud, og det er nok derfor, at jeg har været så sjusket med de gode hudplejerutiner så længe.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik jeg… da jeg arbejdede et års tid hos en grønthandler, som hver morgen smurte olivenolie på sine hænder og derefter tog gummihandsker på, inden vi skulle bære kasser med frugt og grønt ud. Det virker!

LÆS OGSÅ: "Det mærkeligste produkt, jeg har på min badeværelseshylde, er en rulle sytråd"

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er… en epilator til mine ben. Den metode har jeg altid brugt, det holder længere og giver ikke helt så stride børster.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… ”rens dit ansigt og brug solcreme”. Samme råd gælder til mit nu 34-årige jeg.

Det sted jeg er i livet netop nu, er… vidunderligt og udfordrende. Jeg er ofte overvældet over alt det fantastiske, jeg har i mit liv; der er så meget at miste.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg står i sommerens aftenlys efter en dag på stranden, og når jeg griner med min datter.

Sidsel Allings favoritter:

hair_serum.jpg

Altid værd at anbefale

David Malletts hårserum anbefaler jeg til alle med langt hår. Hair Serum, David Mallett, 450 kr.

mason_pearson.jpg

Børsten over dem alle

Jeg har ekstremt tykt hår og elsker derfor min Mason Pearson-børste. Hårbørste, Mason Pearson, 1.245 kr.

facial_oil.jpg

Forlæng solens glød

Jeg bruger den især om sommeren, hvor jeg synes, den er vidunderlig til at fremhæve glød efter dage med sol og strand. Acai Facial Oil Delight, Rudolph Care, 445 kr.

glow_serum.jpg

Smørbar serum

Jeg synes, at serum ofte giver en underlig tør fornemmelse i huden. Ikke denne – den er blød som smør. The Glow Serum, Mantle, 685 kr.clarins_rollon.jpg

Hverdagsfavorit

Deodorant roll-on, Clarins, 185 kr.

Anbefalet til dig