Skønhed: 6 tips
SPONSORERET indhold

“Jeg står tilbage med ren, blød babyhud, der har glemt alt om, at den har været til fest hele natten”

Skønhedsredaktør Bea Fagerholts udvalgte remedier til fest.

30. dec. 2016 | Mode | Eurowoman

Eurowomans skønhedsredaktør Bea Fagerholt giver dig sine seks bedste skønhedsprodukter til vinterens mange fester. Listen tæller olien, der holder dig gennemfugtet, læbestiften, der giver dig de perfekte røde læber og scrubben, der redder selv det mest trætte ansigt dagen derpå. 

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du gennem vinteren: 6 tips fra skønhedsredaktør Bea Fagerholt

1. Shine On
Jeg foretrækker til hver en tid hud, der skinner på den lækre fugtmættede måde frem for en, der er mat. Hurra for olien fra RMS, der er udviklet som en slags primer for makeuppen, men også virker plejende, så den giver huden et sundt liv. Og så dufter den vanvittig godt med en snert af sød vanilje.

Beauty Oil fra RMS Beauty, 650 kr.

2. Sværvægter
Den minder mig om en lille håndvægt, men der er ingen anstrengelser gemt i denne foundation, som giver en super let og helt tilpas dækning. Den er genial til fest, fordi den bliver siddende, hvor den skal, og min hud stadig kan ånde.

Double Wear Cushion Stick fra Estée Lauder, 330 kr.

LÆS OGSÅ: Her får du de franske skønhedsprodukter i Danmark

3. Blink blink
Jeg har vænnet mig til at gå uden mascara til hverdag, men de blege vipper må vige, når der er fest. Her er en sikker vinder, som giver utrolig flotte og lange vipper. Bambi, go home.

Lash sensational luscious fra Maybelline, 115 kr. 

4. All Night Long
Kærlighed ved første blik. De fine nye flydende læbestifter fra Chanel kommer i matteret glas og smukke nuancer. Konsistens og farve holder til lidt af hvert, så jeg ikke behøver at lægge den igen og igen i løbet af aftenen.

Rouge Allure Ink, 148 Libéré Bright Red fra Chanel, 280 kr.

LÆS OGSÅ: Sådan får du velplejet hud

5. Tryllepen
Hvis jeg kun måtte få ét skønhedsprodukt med på en øde ø, ville jeg nok pege på tryllepennen her. Jeg bruger den under øjnene for at lysne øjenomgivelserne, samtidig med at den giver en let dækning.

Touche Éclat fra YSL, 295 kr.

6. Efter festen
Aftenen bliver skrubbet grundigt af huden med den grove ansigtsscrub, der, i kontakt med vand, forvandles til en blød og frisk citronduftende masse, som masseres ind i huden. Når vandet har skyllet kornene væk, står jeg tilbage med ren, blød babyhud, der har glemt alt om, at den har været til fest hele natten.

Exfoliate Foaming Cleanser fra Sukí, 299 kr.

LÆS OGSÅ: "Det er jo så vigtigt, hvad du fodrer dine celler med, når kroppen er syg"

LÆS OGSÅ: Se, hvordan du let liver din trætte vinterhud op

LÆS OGSÅ: Klumme: Selvfølgelig er nytårsaften ikke årets fest