Snyd dig til glød: De bedste selvbrunere
SPONSORERET indhold

Snyd dig til glød: De bedste selvbrunere

Mens du venter på, at sommersolen skal give dig den naturlige glød, du drømmer om, kan du snyde dig til farve i kinderne med disse 8 lækre produkter.

Af: Julie Kraase Brandt Foto: James Cochrane m.fl.
02. maj. 2014 | Mode | ALT for damerne


Frisk & sund

Denne vitaminrige ansigtscreme giver huden masser af fugt og øger cellefornyelsen med mikroalgeekstrakt og flydende oxygen, der opfrisker og efterlader huden mere ensartet og med en sund glød.

Sov dig gylden
Vi er vilde med selvbrunermasken fra den britiske selvbruningsekspert James Read, der nu endelig fås i Danmark. Masken lægges på nyrenset hud før sengetid og er nem at fordele og blende ud langs hårgrænsen. Hovedpuden forbliver hvid, mens du vågner med en gylden lød.


Høj SPF og glød
Høj solbeskyttelse og strålende glød får du med Lancômes nye Sun BB Cream, der har den lækreste rige konsistens, der er nem at fordele jævnt og efterlader huden gennemfugtet og ensartet. Ekstra bonus er den eksotiske duft fra indholdet af blomsterolien monoi.


Solkysset
Ved at bruge en solpudder der, hvor solen naturligt rammer ansigtet – i et 3-tal fra panden ned over kindbenet og fra kæbelinjen til hagen – kan du snyde dig til en sund glød på 5 minutter. Sisleys gelepudder får huden til at stråle og er verken tør eller pudderagtig.


Gyldne dråber
De gyldne selvbrunerdråber fra Clarins kan blandes i alle former for dagcremer uanset konsistens, og tre dråber er nok til at give huden en fin, naturlig glød. Dråberne er duftfrie, og ønsker du at intensivere farven, skal du fortsætte med at bruge de tre dråber dagligt, mens du med to dråber dagligt bibeholder den farve, du har. Perfekt hele året rundt!


Selvbrunermakeup
Diors kombinerede primer og gradvise selvbruner gør huden mere jævn og giver øjeblikkelig varme, mens den over tid udvikler sig til en dybere farve. Brug primeren under din foundation hver dag i en uge for en holdbar kulør. Fås i to nuancer.


Quick fix
Skal du lynhurtigt ud ad døren, kan du med Garniers nye The Miracle Cream både give huden fugt, anti-age-beskyttelse og en fin naturlig glød. Cremens indhold af mikropigmenter giver øjeblikkelig glød og ensarter alle hudtyper og -toner, mens C-vitamin og peptider arbejder på at forbedre hudens kvalitet og holde den spændstig på sigt.


Glødende hud
Makeupserien Youthful Glow fra Yves Rocher gemmer på en lysreflekterende foundation, der giver huden en jævn, naturlig dækning og efterlader den med en glødende, silkemat finish. Formlen består af perlemor omsluttet af rosenvoks, og den flydende konsistens gør den nem at arbejde med. Dufter mildt af roser.

LÆS OGSÅ: Sådan får du lækre og fyldige læber