Jourdan Dunn, Julia Nobis, Kris Gottschalk, Andreea Diaconu
Foto: PR Topmodel Julia Nobis.

Jourdan Dunn, Julia Nobis, Kris Gottschalk og Andreea Diaconu om deres stil

Topmodeller: Sådan klæder vi os med personlighed

Det behøver ikke koste en formue at ligne en million. Det beviser en ny video, der fortæller, hvordan du kan mikse og matche mode fra luksus til budget med hjælp fra bla. Jourdan Dunn og Julia Nobis.

Når topmodeller rammer gaden, er det ofte omringet af paparazzi-fotografer, der alle kæmper om det bedste billede, som de kan sælge til modemagasiner og -medier, der vil give mange penge for at kunne vise modellernes hverdagsstil til deres læsere. Der er nemlig masser af inspiration at hente i modellernes hverdagsstil, da det er her, vi ser tendenserne fra modeugerne, før de rammer hylderne i butikkerne.

Der er bare ét problem: Det kan være hundedyrt at få looket! Sådan behøver det ikke at være.

LÆS OGSÅ: Stella McCartney: Sådan får du dit tøj til at holde længere

I en ny video kaldet med titlen ”Remix Fashion” viser onlineplatformen, Zalando, hvordan topmodellerne Jourdan Dunn, Julia Nobis, Kris Gottschalk og Andreea Diaconu løser opgaven ved at ”remixe” deres garderobe og blande tøj på tværs af mærker og prisklasser.

Til at hjælpe dem har de den amerikanske rapper A$AP Rocky, der er blandt modeindustriens mest indflydelsesrige personligheder. Til lyden at hittet ”Yamborghini High” dirigerer A$AP Rocky, også kendt som Rakim Mayers, hvordan modellerne skal sætte deres tøj sammen på kryds og tværs.

Se videoen her:

Det handler altså om at motivere kvinder til at turde at mikse luksus og trend, og dét er et budskab vi kan lide. Hvis du mangler inspiration til, hvordan du skal sammensætte en personlig stil, kan du her komme lidt tættere på de fire topmodeller og høre, hvad deres personlige stilmantraer er.

Jourdan Dunn, 26:

– Jeg kan bedst lide at mikse og matche! Så får jeg et personligt look. Ved at blande luksus med highstreet bliver det mere interessant, men ikke for skørt. Det handler bare om at føle sig godt tilpas og have tøjet på med stolthed.

Julia Nobis, 24:

– [For mig] handler det om at gøre op med de regler, der ikke er. For du går ikke imod nogle regler [når du blander] – du skaber bare dine egne.

Kris Gottschalk, 25:

– Min stil er meget ”easy going”, simpel og New Yorker-agtig. [Du får en personlig stil ved] at blande [high street] med tøj, du allerede har – bland stilarter, mærker, det hele.

Andreea Diaconu, 25:

– Tag det tøj på, der klæder dig og passer til dit humør. Det er lige meget om det koster 5 eller 5.000, så længe at det passer sammen.

LÆS OGSÅ: 8 trin til den perfekte festmakeup

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 10 bedst klædte kvinder

LÆS OGSÅ: 10 øreringe til dig, der ikke har huller i ørerne

Se, hvad vi ellers skriver om: Trends, Tøj, Model og Musik