Hjemme hos Otto og amalie Gift ved første blik 2025
Hjemme hos Otto og amalie Gift ved første blik 2025

Amalie Klæstrup indrømmer: Jeg valgte forkert

Det er ikke altid de rigtige valg, der fører en den rigtige vej i livet, lyder moralen fra Amalie Klæstrup.

logo herognu HER&NU HN

Et liv er fyldt med valg og fravalg, og nogle gange er det, der virker rigtigt alligevel forkert. Men måske fører det forkerte valg noget rigtigt med sig. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Sådan har det været for Amalie Klæstrup, der blev kendt i sidste års "Gift ved første blik". Det fortæller hun i et ærligt opslag på Instagram.

– Jeg har brugt oceaner af tid på at slå mig selv i hovedet over, at jeg valgte den forkerte uddannelse. Det er heldigvis 6 år siden nu, for jeg har sidenhen lært, at det ikke kan lade sig gøre at vælge helt forkert. For hvad der føltes som et forkert valg for mig, viste sig at føre i en retning, jeg aldrig selv havde regnet ud, skriver Amalie og fortsætter:

– Da jeg var 26 år, blev jeg færdig med min uddannelse på CBS. Jeg ser glad ud, men jeg havde knap nok forladt eksamenslokalet, før jeg tænkte, "Hvad fanden har du lige brugt fem år på?". Jeg havde nemlig slet ikke lyst til at være den konsulenttype, jeg havde knoklet for at blive. Jeg følte mig ekstremt skamfuld, og jeg var pinlig over ikke at være motiveret til at sparke døren ind til min nye branche.

Amalie forlod sit bureaujob for at rejse ud i verden og finde et svar. Det endte dog med et corona år i lockdown, identitetskrise og ledighedsstress.

– Men måske var det akkurat lige det, der skulle ske, for med tiden lærte jeg at skide hul i, hvad jeg troede, andre ville tænle. Og endelig mærkede jeg, hvad jeg i virkeligheden ville lave. Noget med at formidle, påvirke og undervise. Skulle jeg så blive folkeskolelærer?, spørger hun og fortsætter:

– Ved et tilfælde faldt jeg over en jobannonce til et erhvervsakademi. Jeg kunne bruge min viden fra mit eget studie og joberfaring og gøre lige akkurat det, jeg havde opdaget, jeg var god til - at undervise.

Sidenhen er Amalie Klæstrup blevet lektor og har hjulpet flere end 100 studerende igennem uddannelsen.

– Jeg havde aldrig haft det job, hvis jeg ikke havde valgt "den forkerte" uddannelse. I dag gør jeg det på deltid, fordi der er nye, kreative og spændende ting, jeg også vil: Mit arbejde herinde, mine reformerhold og andre spændende projekter i støbeskeen.