Pressemøde på 'Paradise Hotel' 2026 Justina
Pressemøde på "Paradise Hotel" 2026 Justina

Justinas søster fanget i Dubai: Ændrede planer i sidste øjeblik

Flere danskere er fanget i De Forenede Arabiske Emirater, og Justinas søster er en af dem. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Justina er netop aktuel i sæson 22 af ”Paradise Hotel”, og derfor opholder hun sig i øjeblikket i Danmark, mens programmet ruller over skærmen. Til daglig bor hun dog i Dubai sammen med sin søster.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Men lige nu er det langt fra et sjovt tidspunkt at opholde sig i ørkenstaten.

Konflikten i Mellemøsten er i disse dage eskaleret efter Israels og USA’s angreb på Iran, og uroen har også påvirket De Forenede Arabiske Emirater, hvor flere danskere opholder sig.

En af dem, der nu befinder sig midt i usikkerheden, er Justinas søster, Alvita. Hun sidder fast i landet, mens situationen i regionen påvirker flytrafikken og skaber utryghed.

– Imens alt det her ”Paradise” kører, har jeg valgt at blive i Danmark. Det var meningen, at jeg skulle have været afsted i dag, da min søster har fødselsdag, og jeg havde en idé om at overraske hende. Men eftersom alt det er eskaleret i Mellemøsten, har det ikke været muligt, fortalte Justina til Realityportalen onsdag.

Paradisoen lægger ikke skjul på, at hun er bekymret for sin søster.

– Jeg har daglig kontakt med hende og følger med i alt. Jeg håber, at jeg snart får lov til at få hende hjem, for situationen giver ikke ligefrem ro i maven.

Ifølge Justina forsøger Alvita at holde humøret oppe trods den usikre situation, selvom bekymringen naturligvis også fylder.

– Ja, altså taget omstændighederne i betragtning, så er hun okay. Selvfølgelig er hun nervøs, da det ikke er noget, man oplever ofte, og hun vil gerne hjem til os.

Se billede af de to søstre herunder: 

Justina og Alvita
Justina og Alvita