Hvorfor bliver vi så sure på den anden kvinde i utroskab? Ekspert anbefaler noget helt andet

At tale om utroskab kan få bølgerne til at gå højt – hvad enten samtalen foregår i parforholdet, blandt veninder eller omkring frokosten på arbejde. Og utroskab er også noget, mange af os kender til. Sexus-undersøgelsen fra 2017 viste fx, at knap halvdelen af os har været en partner utro, og et flertal mener, at utroskab er det ultimative tillidsbrud og direkte utilgiveligt.

Så når en skiløber pludseligt erkender sin utroskab for rullende kameraer, eller når utroskab ender i en stalkingdom, ender de fleste med at have en klar holdning, for mange af os kender nogen, som har været utro, eller har en partner, som har været det, så vi kan i den grad sætte os ind i den vrede og spørgsmål om skyld, der kan fyge, når tilliden blandt to mennesker bliver brudt – af en tredje part.

Netop den tredje part, den anden kvinde, kastes pludseligt også ind i den arena, for hvordan kan en single kvinde gå efter en mand, som allerede har en partner – hvad bilder hun sig ind?

Og på den måde ender vi i flosklen om, at kvinde er kvinde værst, hvor man i stedet for at rette fokus mod den relation og forpligtelse, hvor utroskab har fundet sted, så retter man skytset mod den anden kvinde. 

Det forklarer Julie Houe, som er parterapeut, sexolog og antropolog. Hun har i sit arbejde stor erfaring med at hjælpe par og individer, hvor utroskab har fundet sted.

Meget menneskeligt

Men hvorfor er vi så hurtige til at dømme den anden kvinde? Ifølge Julie Houe bunder det i noget meget menneskeligt.

– Når vi elsker et andet menneske og indgår i relation med det menneske, har vi nogle erfaringer med, hvordan vi løser det, når det bliver svært mellem os. Men når der kommer en krise som utroskab, kan det være så svært, at vi slet ikke kan begynde at løse det, og så er der noget nemt, forstå mig ret, at vende det ud af i stedet. Det er på en måde gratis, for du har ikke rigtig nogen relation til det menneske, og derfor bliver det den nemme retning at rette sin afmagt, sin frustration og sin sårbarhed, siger hun.

Hvis den afmagt og frustration i stedet vendes mod den utro partner, vil det nemlig lynhurtigt blive meget mere komplekst, for så rammer det også os selv, fordi vi skal leve sammen med det menneske, som vi skulle rette vores sårede følelser imod.

– Vi står et fastlåst sted, hvor det kan føles nemt at vende sig ud mod den anden og finde en skurk der. Det er også nemmere at bære end tanken om, at der kan være noget galt med mig, os eller vores forhold. Det gør jo meget mere ondt, end at tænke, at det er den anden kvinde, der er en skurk, som jagtede ham eller lagde op til ham, forklarer Julie Houe.

På den måde bliver det nemmere at forklare utroskaben, fordi det så handler lidt mere om hende end om mig. Og der er ikke ret mange, der kan lide, at det handler om mig selv, og det er også et meget menneskeligt reaktionsmønster, fortæller Julie Houe.

Men hun understreger, at selvom den anden kvinde kan blive taget som gidsel, så er det de parter, der indgår i relationen, som bærer det fulde ansvar.

– Man kan selvfølgelig kigge på et moralsk ansvar hos den, som vælger at træde ind i det. Men er man uforstående og uvidende om, at der er en forudgående relation, så kan det være svært at give det menneske noget ansvar. Ofte ved man heller ikke, hvad der er blevet sagt mellem de to parter i øjeblikket eller undervejs.

– Det ændrer dog ikke nødvendigvis på, at mange vil have lyst til at ende med at skyde skylden den vej, fordi det er sårbart at skulle pege pilen indad, i forhold til hvad der var ens eget bidrag til, at vi endte her. Det kan virke uoverskueligt, og så er det meget nemmere at få det til at give mening, hvis jeg siger, at det er den anden, der er dum eller ond.

Ifølge statistikkerne, der viser, at knap hver fjerde mand og hver ottende kvinde har været utro, kan mange af os faktisk ende med at være den anden kvinde eller den, der er utro.

– Hvis nogen vifter noget foran dig, som du virkelig, virkelig gerne vil have, så er det et spørgsmål om din egen kapacitet til at modstå lysten til at kaste dig over det. Og der kan man godt have et selvbillede af, at det kan jeg sagtens modstå, men så står man i situationen, og så er det måske en anden erfaring, man får.

– Derfor tror jeg, at man ikke skal holde sig for god til at sige, at det kunne man aldrig finde på. Vi mennesker kommer jo til at træde forkert, og nogle gange får vi overvurderet os selv, og vi glemmer simpelthen, at vi er dyr, som er drevet af lyster og ’her og nu’ behov, siger Julie Houe.

Ender som moralpoliti

Ifølge hende kan det skubbe os længere væk fra hinanden, hvis vi gør det til et spørgsmål om moral.

– Når vi forsøger at moralisere os ud af noget, der er så sårbart og kompleks som utroskab, løser det ikke ret meget, hvis det ene formål er at finde en skurk, og hvem der har den bedste moral. Vi ender desværre ofte som et moralpoliti, der skal prøve at placere skyld og ansvar. Og det er i virkeligheden rigtig ærgerligt, fordi det får vi absolut ingenting ud af, udover at nogen føler sig skamfulde og forkerte. Og der er ingen mennesker, der bliver bedre mennesker af at blive udskammet og gjort forkerte, siger Julie Houe.

Hvis parforholdet skal bevares, ligger der et stort arbejde foran. Og det handler ikke om at give skylden 100 procent til den ene part. Vi burde i stedet være meget mere optaget af at forstå, hvorfor det overhovedet skete til at begynde med, og hvad der muliggjorde det?

– Når jeg arbejder med par og utroskab, handler det om at få bearbejdet det svigt, der har været i kraft af utroskaben, som virkelig er til at tage og føle på, det skriger til himlen. Men det handler i lige så høj grad også om at finde og reparere de grunde, der har været til, at det skete, for utroskab er jo ofte et symptom på noget, der har været længe undervejs.

– Det er meget sjældent, at det opstår ud af den blå luft. Og det, der har været undervejs, bærer begge parter et stort ansvar for.

Længes efter nærvær

For de fleste, der vælger at være utro, er det et spørgsmål om at søge kontakt og virkelig at længes efter nærvær og intimitet med et andet menneske. Og når de giver op derhjemme, prøver de at finde det andre steder.

– Jeg synes, at det er ulykkeligt, at vores fokus, når vi snakker om utroskab, ligger på, hvem der har skylden. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne have en anden slags samtale om utroskab, og i virkeligheden prøve at forstå kompleksiteten i det. Ellers kan man hurtigt ende i en blindgyde, for selv om den anden siger undskyld 1.000 gange og påtager sig skylden og overholder alle regler, løser det jo ikke kernen af problemet, siger Julie Houe, og fortsætter:

– Og det er, fordi man har forsøgt at lægge en bandage over skaden i stedet for at bearbejde den. Og det er det, vi gør med utroskab, når vi ikke ved, hvad vi skal stille op. Så prøver vi at inddæmme den. Vi laver nogle regler om, at du skal sms'e mig, at du ikke må hænge ud med dine kvindelige kolleger, at du ikke må gå i byen – alt sammen i et forsøg på at undgå det, der gør ondt, og så vi aldrig behøver at snakke om det igen.

Men det vil blive ved med at hjemsøge jer, forklarer Julie Houe, fordi det har sneget sig ind i grundstrukturen i relationen. Og I kan heller ikke bare fjerne det på den måde. Hvis I nogensinde skal finde hinanden igen, er det at begynde at forstå grundene til, at den ene er utro.

– Det eneste, der kan opløse effekten af en utroskab, er, når den, der har været utro, er villig til at gå ind og mærke den smerte, det har skabt hos den anden. Og det kan føles voldsomt, og man kan hurtigt blive saboteret af sin egen skam, skyld og uretfærdighed. Det er et spørgsmål om den allerdybeste og mest intense form for empati, hvor man skal sætte sig hen over sit eget behov for at forklare sig, forsvare sig eller underkaste sig.

Og når I har gjort det, kan I begynde at tale om alle de grunde, der er til, at det skete.

– Vi kan ikke begynde at reparere eller forstå, hvorfor vi endte her, hvor du endte med at være sammen med en anden, før I har dvælet ved det enorme svigt, det var, at den anden vendte sig ud af relationen.

– Og det er man nødt til at være villig til at mærke effekten af sammen med sin partner. Det er derfor, det er så komplekst, og det kræver en høj grad af kompetence til konfliktløsning, som jeg virkelig ikke forventer de fleste par evner eller kan løse på egen hånd. Men det er noget, som skal løses parret imellem, og som aldrig vil skulle involvere den anden kvinde.

LÆS OGSÅ

Hvis du siger eller gør en af disse 7 ting hver dag, har du et bedre forhold end de fleste

Hvad er opskriften på et vellykket parforhold, og findes den overhovedet? Ja, siger parterapeut, coach og sexolog Daisy Løvendahl, som giver sit bud på syv ting, som du kan sige og gøre for at sikre det gode parforhold.