Karoline følte sig tappet for energi - så lyttede hun til én podcast

Karoline følte sig tappet for energi - så lyttede hun til én podcast

Siden Karoline Kolstø er begyndt at tracke sin cyklus, har hun mærket en betydelig forskel. Nu kommer læge med en opfordring til kvinder om menstruationscyklussen.

klikk logo

– Jeg har vel egentlig ikke tidligere været bevidst om, at humør og energi har svinget i forhold til cyklus. Da jeg opdagede det, fik jeg en ren aha-oplevelse, fortæller 37-årige Karoline Kolstø.

Hun bor sammen med sin samboer og tre døtre på 8, 9 og 11 år og arbejder som projektleder. Ved siden af arbejdet har hun et aktivt liv, sidder i diverse bestyrelser og trives bedst, når hun har mange bolde i luften.

Tidligere kunne hun i cyklussen ofte sige til sig selv, at hun skulle tage sig sammen.

– Selvom kroppen tydeligt mærkede, at den havde behov for andre ting, så var jeg optaget af at give alt. Jeg lyttede ikke til, at den måske havde brug for hvile eller bare det at gøre andre ting, siger Karoline.

Hun beskriver, hvordan hun i lang tid var på jagt efter den perfekte opskrift på en produktiv dag og produktiv uge.

- Jeg prøvede at gøre alt på samme måde hele tiden, uden at tage hensyn til, hvordan jeg faktisk havde det. Nu har jeg ikke så mange store humørsvingninger til daglig, men jeg begyndte efterhånden at lægge mærke til, hvordan det 'at spille på hold' med kroppen kunne maksimere potentialet i jobmæssig sammenhæng.

Tracking af cyklus

Karoline fortæller, hvordan hun nogle dage kunne føle sig uovervindelig, fuld af idéer og have et godt drive. Andre dage var derimod tunge og krævende. Hun oplevede at blive lettere irriteret, mere selvkritisk og følte sig virkelig tappet for energi.

– Det betød, at jeg nogle gange kunne tvivle på mig selv og blive usikker på, hvor længe jeg skulle have det sådan. Jeg fik altid mit arbejde gjort, men det kostede bare ekstremt meget mere.

En dag lyttede hun til en podcast, hvor der blev talt om cyklussen, og hvordan man kan tracke den for at blive i stand til at optimere opgaverne både på arbejde og hjemme.

For Karoline gav det straks mening, og hun satte sig ned og gik i gang med at tegne kalenderen op i årstider, der repræsenterede de forskellige faser i hendes cyklus.

- Så begyndte jeg at lægge møder og arbejdsopgaver ind i forhold til cyklussen, hvilket bidrog til at maksimere udbyttet af møderne og opgaverne.

Karoline bemærker, at de ændringer, hun har foretaget, også har haft en positiv effekt på familien.
Karoline bemærker, at de ændringer, hun har foretaget, også har haft en positiv effekt på familien.

– Jeg har ikke foretaget nogen direkte målinger, men hvis jeg lægger kreative møder i perioder, hvor mine hormoner gør, at jeg er mere åben for kreative processer, så siger det sig selv, at det kan være meget klogt, fortæller Karoline.

Hun begyndte med at registrere, om humøret og energiniveauet stemte overens med det, der var blevet formidlet i podcasten.

Efterhånden planlagde hun opgaverne mere strategisk. Det handler ikke om, at hun springer over ting, hun ikke har energi til, eller at hun har mulighed for at styre kalenderen helt selv.

– Det handler simpelthen om, hvordan jeg angriber opgaverne. I de mest sociale og energiske faser lægger jeg gerne møder, forhandlinger, samarbejde og synlighed ind.

– De mere introverte faser bruger jeg på dybere koncentrationsarbejde, detaljer, planlægning og struktur. Så det er egentlig det modsatte af at arbejde mindre. Det er at arbejde på en smartere måde, forklarer Karoline.

Mere overskud

Karoline oplever at have fået en helt anden forståelse af sig selv. Hun går ikke længere rundt og føler, at det er hende selv, der er problemet, når energien svinger. Fysisk mærker Karoline, at hun ikke bruger lige så meget unødvendig energi på at presse sig selv.

– Jeg presser mig mere i de 'rigtige' faser. Nu har jeg mindre stress og  mere overskud gennem hele måneden.

At tracke cyklussen på den måde har også haft positiv indflydelse på familien og fritiden. Nu, hvor Karoline ved, hvilke perioder hun naturligt har mere energi, lægger hun også mere af det, der giver hende glæde, til disse dage.

– Og på dage med lav energi er jeg bedre til at slappe af, uddelegere eller sænke forventningerne. Jeg tror ikke, at familien mærker nogen dramatisk forskel, men det handler jo egentlig bare om, at jeg har mere energi.

Karoline har valgt at være åben om sine erfaringer og oplever, at reaktionerne er positive.

– Mange genkender det, og de giver klart udtryk for, at det giver mening. Flere har testet det selv og er efterfølgende fortsat med at planlægge efter cyklussen.

Karoline har fået mange positive tilbagemeldinger, når hun fortæller folk om sine egne erfaringer.
Karoline har fået mange positive tilbagemeldinger, når hun fortæller folk om sine egne erfaringer.

Hun har et klart råd til kvinder, der ønsker at prøve det samme: Begynd i det enkelte. Følg din cyklus i nogle måneder. Læg mærke til, hvornår du har mere energi, hvornår din kreativitet topper, hvornår du har brug for mere ro, og hvornår du pludselig føler en trang til at omorganisere hele huset.

– Det handler ikke om at følge en rigid plan. Det handler om at få en bedre selvindsigt og at arbejde med din krop i stedet for imod den.

Det vigtigste af alt er altid at huske på, at det ikke handler om at præstere mindre, men at det handler om at præstere smartere.

– At forstå din egen biologi er en gave. Det er utroligt, hvor lettere alt flyder, når din krop bliver et støttesystem i stedet for noget, som du kæmper imod, siger Karoline.

Giver indsigt og forståelse

At tracke sin menstruationscyklus indebærer at notere sig første dag med blødning og registrere forskellige fysiske og psykiske forandringer gennem cyklussen, forklarer Katharina Pracon, som er praktiserende læge.

– På den måde kan du opdage mønstre i kroppen, og forudsige hvornår menstruation og ægløsning kommer, så man kan tilpasse aktiviteter og livsstil derefter.

Det kan give en større indsigt og forståelse for, hvordan man fungerer bedst, eller hvorfor man ikke fungerer lige så godt i perioder, ifølge hende.

At få en forklaring og større forudsigelighed er for mange en lettelse.

– Men det er vigtigt at huske, at kvindekroppen ikke er som en robot, og at cyklus kan variere fra måned til måned. Derfor kan generne og behovet for tilpasning også variere, påpeger Katharina Pracon.

Hun fortæller, at hun som læge møder mange kvinder, der oplever, at menstruationscyklussen påvirker både energiniveau, koncentration, smerteoplevelse og følelsesmæssig regulering.

At tilpasse arbejdslivet og hverdagen efter menstruationscyklussen kan for nogle give bedre energiflow, øget koncentration og reduceret belastning.

– Mange oplever for eksempel mere energi i dele af cyklussen og større behov for hvile i andre. Når man tager hensyn til det, kan det bidrage til bedre sundhed, mindre stress og øget trivsel, fortæller hun, og uddyber:

– Samtidig er det vigtigt at understrege, at oplevelsen af cyklussen varierer meget fra kvinde til kvinde, og tilpasninger bør være individuelle og frivillige.

Kommer med opfordring

Katharina Pracon har en klar opfordring, og det er at bruge menstruationscyklussen som et kompas, ikke en facit.

Bliv bekendt med egne mønstre – både fysiske, mentale og emotionelle, og brug den viden til at træffe mere informerede valg i hverdagen.

Læs gerne op på, hvordan hormonerne fungerer, og hvad der egentlig sker gennem cyklussen. At forstå sammenhængene kan bidrage til reduceret selvkritik og øget tro på egne evner.

– At normalisere variation i kapacitet fremfor at presse sig gennem alle faser kan reducere kronisk stress og bidrage til en bedre mental sundhed. For mange handler det om at justere forventninger, ikke sænke ambitioner, fortæller hun.

Hun fremhæver vigtigheden af ikke at sammenligne sig med andre, da der er stor variation i, hvor mange gener og begrænsninger man har. Nogle kvinder mærker næsten ingenting til cyklussen, mens andre er sengeliggende flere dage om måneden.

– Tydelig kommunikation med dem omkring dig er vigtig. At sætte ord på behov for hvile, fleksibilitet eller støtte er ikke et tegn på svaghed, men på ansvarlighed – især i familieliv og arbejdsmiljøer, hvor belastningen er høj.

– Jeg vil samtidig understrege, at hvis symptomerne bliver så belastende, at de påvirker funktionsniveau, relationer eller livskvalitet, er det et problem, der skal tages alvorligt og undersøges af en læge, siger Katharina Pracon.

Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.