-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Steen i modvind efter bejleri: En stor misforståelse
Steen fra "Hotel Romantik" føler sig misforstået og udstillet efter Jeannes følelsesladede reaktion i programmet.
Mens de øvrige "Hotel Romantik"-deltagere nød vin og ristede skumfiduser i slutningen af afsnit fem, forlod Jeanne Persson, 64, selskabet med tårer i øjenene. Baggrunden var, at Steen Frank, 68, ifølge Jeanne, havde været "ved at gå på frierfødder" over for Femia.
Artiklen fortsætter under videoen.
Dagen derpå var følelserne stadig i spil for Jeanne, som søgte trøst og en fortrolig snak med Lonnie – en situation som kom som et lyn fra en klar himmel for Steen, da han for nylig så programmet.
– Jeg har slet ikke været klar over alt det der. Det kom fuldstændig bag på mig. Jeg har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for noget romantisk over for Jeanne. Jeg blev mega overrasket, og jeg føler faktisk, at jeg bliver udstillet, fortæller Steen, som stiller sig uforstående over for, at Jeanne ikke tog en snak med ham under optagelserne.
– Hun konfronterer mig ikke på noget tidspunkt, og jeg synes, det er mega nederen, at jeg først finder ud af det nu. Jeg er overrasket over, at hun følte sig forsmået. Det kunne jeg måske forstå, hvis jeg havde lagt an på hende – men det har jeg altså ikke gjort.
Ingen romantik
Ifølge Steen var relationen mellem ham og Jeanne udelukkende venskabelig.
– Vi havde helt sikkert en connection. Vi snakkede godt sammen, hyggede og jokede, men der har aldrig været noget romantisk. Vi har ikke kysset – ikke engang på kinden. Så jeg blev virkelig overrasket.
For ham har det hele tiden været tydeligt, hvor hans interesse lå.
– Jeg tror ikke, der var nogen på "Hotel Romantik", der var i tvivl om, at jeg havde et godt øje til Femia. Så hvis det er gået hen over hovedet på Jeanne, er det faktisk ret vildt.
Jeanne: Jeg oplevede det helt anderledes
Men det gjorde det. Jeanne vidste ikke, at Steen talte varmt om Femia til kameraet og de andre gæster, og hun havde ikke opfattet ham som følelsesmæssigt optaget af en anden.
– Det er først noget, som er gået op for mig, efter jeg har set programmet nu. Den interesse for Femia delte han ikke med mig dernede, og det skulle han jo heller ikke – men jeg troede, han var interesseret i at lære mig bedre at kende, fortæller Jeanne, som forklarer, hvad der fik hende til at tro det.
– Steen tog flere gange fat i mig og foreslog, at vi skulle tage i hytten sammen for at lære hinanden bedre at kende. Vi gik endda til produktionen to gange og sagde, vi gerne ville afsted. Det tog jeg som et klart signal om, at han ville bruge mere tid med mig, fortæller Jeanne.
Den udlægning kan Steen dog ikke genkende.
– Det er ikke noget, som jeg kan huske. Hvis Jeanne eller nogen i produktionen kan fremlægge et bevis på det, ville jeg blive meget overrasket.
Had på sociale medier
Efter situationen med Femia ved bålet har Steen modtaget en masse had på sociale medier. Heldigvis er han god til at ryste det af sig.
– Nogle gange klikker jeg ind på profilerne bag de negative kommentarer, og som regel giver det mening. Ofte er det mennesker, der virker forsmåede, og så tænker jeg bare: Få jer et liv og kom videre, fortæller Steen.
Selvom Jeanne og Steen ikke har snakket om situationen på "Hotel Romantik", er hun ked af, at han skal opleve det.
– Det er lidt synd for Steen, at han bliver hængt lidt ud, fordi jeg er grådlabil, fortæller Jeanne og forklarer:
– Jeg kan squ dårligt rejse mig til en konfirmation og holde en tale, uden at tårerne triller. Jeg er en følebamse og supersensitiv, slår hun fast.