Birgit Søgaard Hansen løber for sine patienter.
Birgit Søgaard Hansen løber for sine patienter.

Støt brysterne

Sygeplejerske: ”Det rammer hårdest, når der er børn involveret”

Man kan ikke undgå at lade så påvirke, når man arbejder med kræftpatienter, fortæller Birgit Søgaard Hansen.

”Jeg løber for patienterne på Onkologisk afd Herlev”, står der på en seddel på ryggen af Birgit Søgaard Hansen. Hun har dekoreret sit budskab med tegninger af blomster og den lyserøde brystcancersløjfe. I dag er hun mødt op på Charlottenlund Travbane for at deltage i Støt Brysterne Løbet med sine tre veninder. Det er ikke kun denne søndag, Birgit støtter brysterne. Hun gør det hver dag i sit arbejde som sygeplejerske på en onkologisk afdeling. Hendes patienter er oftere indlagt i lange perioder, så hun kan ikke undgå at komme ind på livet af dem og lære dem og deres familier at kende.

- Det rammer hårdest, når der er børn involveret, for jeg er selv mor til to piger. Jeg oplever, hvordan nogle af mine patienter kæmper, selv om tiden er ved at rende ud for dem. Når jeg ser børnene komme ind for at tage afsked og moderen alligevel stadig kæmper, det synes jeg er hårdest at se på, fortæller Birgit.

LÆS OGSÅ: Brystkræft: Sådan undersøger du dig selv

Især husker hun en kvinde, der var patient på hendes afdeling:

- Hun ville ikke overgive sig og troede ikke på, at hun skulle dø til trods for, at hun havde fået det at vide flere gange. Det var fordi hun havde to små piger, hun skulle efterlade. Det rammer mig, også fordi jeg tænker, jeg selv kan være en af dem, der får kræft, en dag. Hun holdt livsglæden ved lige hele tiden og prøvede at være mor for dem, når de var der. Det sætter sine spor, når man er vidne til det, fortæller den 45-årige sygeplejerske, der har arbejdet på onkolgiske afdelinger i 6 år – først på Hillerød Hospital og nu på Herlev Hospital.

- Jeg kan blive frustreret og synes at livet er uretfærdigt. Jeg får den følelse, når jeg så kommer hjem: Jamen de små ting, jeg kan blive irriteret på mine egne unger over i hverdagen, sokkerne der ikke er samlet op, skraldespanden der ikke er tømt - vi skal ikke tage tingene for givet. Vi skal nyde det vi har og tænke positivt.

Arbejdet med cancerpatienterne på afdelingen har givet Birgit et andet syn på livet.

- Når jeg ser, hvor meget det kan fylde i patienternes dagligdag at få noget at spise, komme på toilettet eller at have overskud til at have besøgende. Det tager vi andre bare som en selvfølge - det er det ikke for dem.