10 ting, der udsætter dig for fare i hverdag - og hvordan du undgår dem
Foto: Alamy 10 ting, der udsætter dig for fare i hverdag - og hvordan du undgår dem

Hygiejne i hjemmet

10 ting, der udsætter dig for fare i hverdagen - og hvordan du undgår dem

Hvis du lever et helt almindeligt liv, bliver du udsat for alle mulige former for større eller mindre farer hele tiden. Røg, radon, mobilstråler, støv, os, sprøjtegifte… Heldigvis kan du gøre rigtigt meget selv for at manøvrere udenom. Læs med her, og se, hvor nemt det er.

Sprøjtegifte i din mad
Ja, ja, ja, tænker du, økologi er bedst og alt det der – men gør det overhovedet nogen skade, og er det ikke o.k. bare at skylle grøntsagerne og frugten? Ja, sprøjtegiftene skader og påvirker mennesker, og nej – du kan ikke skylle alle pesticidresterne af. DTU Fødevareinstituttet er i en række undersøgelser nået frem til, at mellem 20-50 procent af stofferne kunne vaskes af f.eks. vindruer og æbler, mens resten ikke kunne. Der er deuden stor forskel på typen af sprøjtemidler, om det trænger helt ind i frugten eller kun hæfter sig til overfladen. Ny forskning tyder også på, at giftstofferne i langt højere grad, end vi troede, bliver hængende i vores kroppe. Især sprøjtegifte af typen organofosfater, der er designet til at påvirke insekternes hjerner, påvirker også mennesker, og intelligens og motoriske evner bliver påvirkede i negativ grad hos børn, hvis mødre har været udsat for giftstofferne. Læg dertil, at der er en række sprøjtemidler i brug, som endnu ”kun” er under mistanke for at være skadelige i større eller mindre grad på mennesker, men hvis fulde effekter vi ikke kender endnu.

Det kan du gøre:
Spis økologisk, spis dansk, og spis i sæson. Råvarer, der er vokset i deres naturlige tempo og ikke drevet frem uden for sæsonen er bedre for dig og bedre for miljøet. Er du gravid, er der ekstra god grund til at være konsekvent og holde dig helt fra udenlandsk frugt og grønt, der beviseligt er sprøjtet i langt højere grad end danske afgrøder.

LÆS OGSÅ: Sov dig yngre - Så mange timer kræver det

Støv – ja, derhjemme (men også på jobbet)
Ligger nullermændene i ske med ledningerne under dit skrivebord på jobbet – og klør næsen efter et par timer bag skærmen? Lange, daglige ophold i et beskidt indeklima er synderen i mange tilfælde af irriterede øjne og slimhinder, hovedpiner, kvalme og træthed. Det samme gælder i øvrigt derhjemme, hvor kilden til dine allergiagtige symptomer måske er at finde i din egen seng, der kan være befolket af husstøvmider. Ofte er det dog svært at pege på en enkelt specifik årsag, når man taler om ”indeklimasymptomer”, for det er i mange tilfælde en kombination af flere ting. Luften er fuld af hudskæl, papirstøv, pollen og mikroorganismer, og dårlig rengøring, skidt temperaturregulering og dårlige materialevalg på f.eks. gulvene er alt sammen med til at fastholde dem omkring os, så vi til sidst ender med at blive syge af det.

Det kan du gøre:
Det lyder banalt, men luft ud, og gør rent. Ofte. Vask dine dyner jævnligt ved 60 grader, og skift sengetøj en gang om ugen. Du kommer også langt med at fjerne dine gulvtæpper, ligesom oprydning også er en faktor. Jo flere ryddelige flader, jo mindre støv. En god tommelfingerregel er desuden at skifte luften i rummet mindst en gang i timen, og især når du har gjort rent, hvor støvpartikler og kemi fra rengøringsmidler hvirvler rundt i luften.


Radon i dit hjem
Det er en skræmmende tanke, at der siver en sundhedsskadelig gasart ind gennem sprækkerne i dit hus, mens du intetanende lever dit liv her med familien. Det lugter ikke, smager ikke og giver ingen bivirkninger nu og her. Men faktum er, at radon i indeklimaet bærer skylden for 300 tilfælde af lungekræft om året – samlet set 9 procent af alle tilfælde af lungekræft, og dermed den mest afgørende faktor efter rygning! Nye undersøgelser vurderer, at niveauet af radon er for højt i over 350.000 danske hjem. Reglerne for radonsikring af nyopførte huse blev skærpet i 1998 og igen i 2010, så bor du i et nyt hus, skulle du gerne være sikret. Der er desuden stor forskel på forekomsten af radon i den danske undergrund, hvor f.eks. øerne har højere radonniveauer end vestjylland.

Det kan du gøre:
Gasarten siver ind gennem sprækker og revner i fundamentet, og en tætning af huset mod jorden, øget ventilation og udluftning kan løse problemet. Gå ind på Radonguiden. dk, og begynd med at se, om du har brug for et radontjek af dit hjem. Det indebærer, at du i en periode på tre-fire måneder har en række små radonmålere liggende i dit hjem, hvorefter resultatet kan analyseres.

LÆS OGSÅ: 9 oversete stresstegn, som du skal kende

Trådløs stråling
Farligt eller ufarligt? Vi ved det ikke, men den er overalt. På jobbet, derhjemme, på caféen – trådløse netværk, smartphones og mobiler bombarderer os døgnet rundt med radiobølger. Et amerikansk studie fra 2011 har bevist, at når du holder mobilen med radiobølger til øret, så sker der en påvirkning af hjernen. Mobiltelefoni og wifi bliver løbende undersøgt. Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger (december 2013) siger, at der ikke er evidens for, at mobilstråling påvirker hjernen og øger risikoen for cancer. Samtidig påpeger de også i rapporten, at man først om tidligst 20 år vil kunne se eventuelle konsekvenser af livslangt brug af mobiltelefon. Vil du være på den sikre side, så følg retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, der blandt andet anbefaler, at man begrænser børns brug af mobiler, da deres hjerner endnu ikke er færdigudviklede og dermed lettere påvirkelige.

Det kan du gøre:
Mængden af mobilstråling er størst i de øjeblikke, du er ved at ringe op, så vent med at sætte telefonen til øret, før opkaldet er gået igennem. Brug headset og højtalerfunktion, når du har mulighed for det, og undgå at have din trådløse router stående i dit soveværelse.

Når du ryger med
Man skal efterhånden gøre sig umage for at blive udsat for passiv rygning, men måske bliver du det alligevel hver eneste dag i dit hjem? Ikke fra nogen i hustanden – men fra storrygeren i lejligheden nedenunder, ved siden af eller oven over dig i din ejendom. De senere år er der kommet større fokus på passiv rygning og røgsivning i etageejendomme, for her bliver du ganske ufrivilligt udsat for de skadelige karcinogener fra tobaksrøgen – selvom du ikke engang er i stue med den, der ryger. Røgen siver gerne gennem dårligt isolerede etagedæk, vægge og gennemføringer fra rør og ledninger. Problemet kan også være altaner, hvor beboerne pulser løs, hvorefter røgen vandrer ind ad vinduerne omkring. Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt, hvordan røgen kan vandre og konstateret at op mod 10 procent af naboens røg kan sive op til overboen i form af partikler og dampe, og hos Kræftens Bekæmpelse er man ikke i tvivl – kan du lugte røgen, er den en helbredsrisiko for dig.

Det kan du gøre:
Lugt dig frem til, hvor lugten kommer ind. Er det fra døren, så få den tætnet med tætningslister, er det ved f.eks. vand- eller radiatorrørene, så tætn med gummi- og tætningslister eller tætningsskum. Kommer røgen op gennem gulvsprækkerne, kan det være en løsning at fuge mellem brædderne. Luft ofte ud, og tal så evt. med din storrygende nabo om deres rygerutiner.


LÆS RESTEN AF ARTIKLEN PÅ NÆSTE SIDE...Fugt og alle dens rådne venner
Vand, der driver ned ad væggene, ram kælderlugt, skimmelsvamp og skjolder.Det lyder som en fangekælder, og heldigvis er det de færreste af os, der bor sådan. Men fugt er en fjende, du skal tage meget alvorligt, i hvert fald når vi taler om indeklima og din sundhed. For høj luftfugtighed tiltrækker husstøvmider og skimmelsvamp, der trives godt i det våde indeklima, og børn, der vokser op i hjem med høj luftfugtighed, har større risiko for at udvikle astma. Især om efteråret er luften meget fugtig indendørs, og du skal være ekstra opmærksom på, at skimmelsvamp ikke sætter sig på kolde vinduer, vægge og gulve. Herfra kan den nemlig formere sig via sporer i luften, som du indånder, og nogle skimmesvampe udskiller også giftstoffer, som kan give udslæt. Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer ved skimmelsvamp, og nogle er mere overfølsomme end andre. De hyppigste symptomer er irriterede øjne og slimhinder, hoste, hovedpine, træthed og åndedrætsbesvær.

Det kan du gøre:
Luft regelmæssigt ud hver dag, fjern støv og skidt, som fugten binder sig til, og tør ikke tøj indendørs. Brug emhætten, når du laver mad, og lad den gerne være tændt et kvarter efter, du er færdig, så den får det sidste røg og damp med ud. Vær opmærksom på svamp i fugtige rum, som bad, bryggers og kælder, og få fjernet det med de rette midler. Få også evt. sat en fugtmåler op, så du kan holde øje med, hvordan det ser ud med luftfugtigheden i dine rum.

LÆS OGSÅ: Her er den nemme metode til at få ro i hverdagen

Spiser du plastik?
Måske har du ufrivilligt spist lidt af din stegepande og drukket en god del af plastikken fra din drikkedunk. Indpakning, emballage og køkkengrej er alt sammen lavet af materialer, der kan smitte af på dine fødevarer og ende i din krop. Og selvom emballagen er beregnet til fødevarer, kan den stadig indeholde stoffer, der kan vandre videre over i maden og drikkevarerne. Plastbeholdere af polycarbonat kan afgive Bisphenol A, eller BPA, der er bevist hormonforstyrrende og er helt forbudt i plastprodukter til små børn og på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Men derfor er det stadig at finde i masser af fødevareemballager – ligesom PVC, der ud over at være miljøbelastende kan indeholde ftalater, der også er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Dine potter og pander skal du også holde øje med. Gryder af aluminium kan afgive aluminium, hvis du tilbereder meget salt- eller syreholdig mad i dem – ligesom rust og for høj varme kan ødelægge sliplet- belægningen på din pande, så den ender i din mad.

Det kan du gøre:
Brug altid kun emballage beregnet til fødevarer, og vælg beholdere af glas, når du kan, da glas generelt afgiver færre stoffer end plast og metal. Det gælder i øvrigt også, når du køber madvarer i supermarkedet. Undgå helt produkter lavet af polycarbonat og PVC, og vask altid alting grundigt af, inden du tager det i brug.

Alt det, du smører dig ind i
Dagcreme, natcreme, renselotion, parfume, håndsæbe, shampoo… listen over ting, vi hver eneste dag smører, sprøjter og sæber os ind i er alenlang. Vi bruger dem for at blive smukkere og renere, men ender måske med at blive syge af dem. Mange hudcremer, især dem som markedsføres som anti-rynkecremer, indeholder f.eks. AHA-stoffer, som er syrer lavet af frugt- eller mælkesukker. De øger hudens følsomhed over for sollys og UVstråling og gør dig dermed mere sårbar over for solskader. En del skønheds- og sæbeprodukter indeholder desuden parfumestoffer, som kan være allergifremkaldende, ligesom mange plejeprodukter indeholder konserveringsmidler, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Kort sagt er det en jungle derude, der kan påvirke dit helbred på langt sigt.

Det kan du gøre:
Begræns dit forbrug, og vælg få men gode produkter, du har tiltro til. Gå efter produkter med Svanemærket og Astma & Allergiforbundets mærke, der garanterer, at der er taget hensyn, som rækker ud over lovgivningen. Gå også gerne efter produkter uden parfume, og tjek indholdsdeklarationen på Forbrugerkemi.dk, der i øvrigt kan guide dig uden om de største syndere.

LÆS OGSÅ: Sådan holder du fast i dine sunde vaner

I røg og os
Ih, hvor vi hygger os foran den buldrende brændeovn! I Danmark elsker vi at fyre op i de kolde måneder, alt imens at bittesmå, skadelige partikler arbejder sig ind i vores luftveje og skader vores lunger og øger vores risiko for astma og bronkitis. Og selvom en ny rapport for nylig har anslået, at brændeovnsrøg ikke er så skadeligt, som først antaget, så peger andre undersøgelser på, at brændeovnsrøg kan være skyld i flere nye tilfælde af bronkitis og luftvejssygdomme hvert eneste år, ligesom den med sikkerhed forværrer tilstanden hos dem, der i forvejen lider af astma og allergi. Røgens ultrafine partikler trænger dybt ned i vores luftveje og medbringer kedelige makkere som tjærestoffer og dioxin, der er sundhedsskadelige og i store mængder kan være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Det kan du gøre: Problemet opstår især, hvis du (eller naboen) fyrer med urent og fugtigt træ, eller har en brændeovn af ældre dato, hvor røgen siver ind i stuen via sprækker i ovn og skorsten. Problemet kan også være, at skorstenen sidder for lavt. Er du i tvivl om, hvorvidt din ovn og skorsten er o.k., så kontakt skorstensfejeren, og føler du dig generet af naboernes os, så kontakt din kommune, som har pligt til at tage sig af problemet. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside, Mst.dk.

Støj, onlineafhængighed og alt det andet, der stresser
Du skal lige tjekke Facebook, inden du går i seng, lige se om der er kommet en mail eller en ny, spændende post på Instagram. Eller hvad med i tv, er der noget – eller skal vi lige bladre udvalget igennem på Netflix eller Viaplay? Hov, der kom en sms! Vi er online hele tiden, og er i mange tilfælde blevet overstimulerede onlinejunkier, der hele tiden jagter det næste grin, gys, viden og kontakt. Og det stresser. En ny undersøgelse af over 4.000 svenskere viser, at et højt onlineforbrug er tæt knyttet til søvnproblemer, stress og depression, ligesom dårlig samvittighed over ubesvarede mails og sms’er belaster psyken. Læg dertil alle de inaktive timer foran computeren, og tiden, der går fra fysisk aktivitet og oplevelser med menneskerne omkring dig, og du har et mønster, der belaster din sundhed.

Det kan du gøre:
Øv dig i at hoppe af. Lidt efter lidt. Det er en vane, du skal bryde, og det gør man ikke over natten. Lav regler for dig selv om, hvornår du må tjekke f.eks. Facebook, mails osv., og begræns dit forbrug stille og roligt. Især ud på aftenen, hvor du skal give ro til din hjerne. Og sluk helt den sidste halve time, inden du skal sove.


Kilder: Økologisk landsforening, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Bolius, Journal of the American Medical Association, Forbrugerkemi.dk, Astma & Allergiforbundet, Miljøstyrelsen, Center for Arbets- och Miljömedicin, Göteborgs Universitet.


LÆS OGSÅ: 3 genveje til sundhed i hverdagen (selvom du ikke har tid)