20 ting du bør vide om din krop
11. Pas på dine fødder
– Fødderne er vores fundament. Der er forbindelse fra fødderne hele vejen igennem systemet op til kommandocentralen, hjernen. En dårlig kropsholdning manifesterer sig f.eks. ofte i fødderne. Der er tit forbindelse mellem nakkeproblemer og fødder, lige præcis sådan som zoneterapi og akupunktur har sagt i årevis. I den vestlige verden har vi bare ikke fundet ud af, hvordan det hænger sammen rent naturvidenskabeligt. Masser dine fødder hver dag, det er en nydelse for kroppen!
Lotte Paarup, fysioterapeut
12. Lad maven slappe af
Der er alt for meget fokus på den flade mave – topmaven et af de ømme punkter, vi gerne vil af med, og det bliver kun værre, når vi hører fra lægernes side, at fedt omkring maven er mere sundhedsfarligt end fedt andre steder på kroppen. Men løsningen er altså ikke at "suge maven ind". Fra et fysioterapeutisk synspunkt er det langt farligere end ekstra kilo, fordi det skaber konstante spændinger, stivhed og dårlig fordøjelse. Altså: Lad være med at gå og suge maven ind, det giver ikke en fladere mave. Til gengæld får du et dårligt åndedræt og rygproblemer. Når du spænder i en muskel hele tiden, mister den sin udholdenhed – den bliver faktisk svag af at spænde hele tiden. Smidige muskler er stærke muskler, så dyrk mere bevægelighedstræning end styrketræning.
Lotte Paarup, fysioterapeut
Læs også: Få din drømmekrop med 6 lette råd
13. Spis (rug)brød til
– Vi bliver eksponeret for sundhedstrends, som gør os mere forvirrede, end godt er, fordi de ofte handler om forbud. Når vi hopper på detoxkure, bliver gluten-, sukker- eller mælkeforskrækkede, spiser som en stenalderkvinde eller kun vil have rawfood, undertrykker vi kroppens naturlige madregulering. Der kan selvfølgelig være fødevarer, som du synes bedre om end andre, eller fødevarer, du får nogle fysiske reaktioner af, men hvorfor vælger så mange kvinder gluten fra, når de kan tåle det? Brød smager fantastisk! Rugbrød er noget af det sundeste, du kan spise. Det mætter og er fyldt med fibre til gavn for både fordøjelse, kolesterol og mave-tarmsystem.
Rikke Storm, diætist
14. Vil du være sund – eller tynd?
– Du kan sagtens være slank uden at være sund og sund uden at være slank. En sund livsstil betyder, at du spiser varieret og får den rigtige fordeling af fedt (30%), protein (15%) og kulhydrater (55%), som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og samtidig husker, at mad har en psykologisk dimension i form af smagsoplevelser og madglæde. Vægttab kræver derimod, at du ændrer de vaner, der har ført dig til din nuværende vægt. Det er imidlertid godt at tabe sig på en sund måde og f.eks. bruge tid på at lave mad fra bunden af friske råvarer. På den måde undgår du sukker, salt og e-numre i kosten. Det er dyrt at leve sundt, men hvis du er på forkant og f.eks. planlægger mad til flere dage ad gangen, slipper du for spild. Apropos madspild har et svensk firma lanceret en ny type dating under sloganet "Lad os mødes og spise rester", hvor man skal tage sine fem bedste rester med på daten. Det er da sjovt!
Rikke Storm, diætist
17. Sukker, så er det ikke værre...
– I dag kan man åbenbart blive narkoman af at spise sukker...! Det er altså overdrevet, men det er til gengæld rigtigt, at vi har svært ved at styre vores forbrug af sukker. Vi spiser for meget, og diabetes 2 er steget i de senere år i takt med sukkerforbruget. Der er dog ingen grund til at gå i den anden grøft og blive sukkerforskrækket. Sukker er en smagsgiver, der kan være svær at komme uden om i dagligdagen, og som er uskadelig i begrænset mængde. Sukker er f.eks. langt sundere end de light-produkter, mange sætter i stedet. Styr sukkertrangen med frugt og grove kulhydrater, der stabiliserer blodsukkeret i hverdagen, og und dig selv en skål fredagsslik eller dessert engang imellem.
Rikke Storm, diætist
18. Hold din hjerne i gang med Kierkegaard og Buddha
– Selvudviklingen har i de senere år kigget mod øst og handlet om yoga og mindfullness, som virker eksotisk på mange. Men en filosof som Søren Kierkegaard og eksistentialismen svarer faktisk på de samme spørgsmål f.eks. om livets svære valg, angsten for døden og vores drøm om et lykkeligt liv. Hvis Kierkegaard bliver for højtravende, kan du i stedet læse nogle af hans mange fortolkere... I det hele taget: Vær nysgerrig hele livet, undersøg din omverden og søg efter svar, selv om du godt ved, at der ikke findes ét rigtigt svar. Hvis du går på opdagelse uden fordomme og med åbenhed, bliver du ikke gammel af sind. Det kan jeg se på nogle af de ældre mennesker, jeg er så heldig at møde, når jeg bader om morgenen. Den ældste er tæt på 100 år.
Iben Buemann, psykolog og mindfullness-instruktør
19. Træf bevidste valg
– Hvorfor skal du have en master? Hvem har fundet på, at kvinder skal løbe et maraton, før de bliver 40? Sæt spørgsmålstegn ved de ting, du skal og bør. Hvorfor er det vigtigt med ydre præstationer? Vær bevidst om, hvorfor du træffer de valg, du gør. Hvilke værdier ligger der bag? Ellers risikerer vi at famle i blinde og ikke få opfyldt vores dybeste ønsker. Hvis det nu f.eks. er kærlighed og ømhed, du længes efter, skal du måske overveje logikken i at dyrke hård maratontræning i størsteparten af din fritid i stedet for at hygge med dem, du elsker. Når du er bevidst om, hvad du sætter højt i livet, bliver dine værdier også mere synlige for omgivelserne.
Iben Buemann, psykolog og mindfullness-instruktør
1. Hold øje med dine hormoner
– Lidt flere kvinder går tidligere i overgangsalderen i dag sammenlignet med deres bedstemødre, har jeg opdaget i forbindelse med researchen til min nye bog "Fri mig for flere hedeture" (Politikens Forlag). Fra midt i 30'erne begynder vægten at stige, de får fordøjelsesproblemer, brystspændinger, hår og hud forandrer sig, og søvnen bliver måske dårligere i perioder. De humørsvingninger, der følger med, kan forveksles med en depression, ligesom de "uforklarlige" kropslige forandringer får mange til at kaste sig ud i slanke- og sundhedskure for at få "styr" på kroppen. Det er den såkaldt præmenopausale fase, som kan stå på 5-10 år og være særdeles ubehagelig, hvis du ikke ved, hvad der sker.
Søs Wollesen, læge og forfatter
21. Hverdagen er livet, ikke ferien
– Stress til hverdag og afslapning i ferien. Mønsteret er dybt indgroet i os, men rent psykisk er det bedre at holde "ferie" til hverdag i form af korte pauser én gang i timen. Det er vigtigt for hjernen at få små afbræk, de medfører et såkaldt neuralt skift, hvor andre områder af hjernen tages i brug. Det er sundt, især hvis vi har travlt – og vi tænker mere logisk bagefter. Hold en pause lige nu. Kig væk fra bladet eller computeren et kort øjeblik og bare læg mærke til, hvor du er. Sidder du på stolen? Lyt til lydene? Prøv at smage teen sådan rigtigt. Gør tingene på en ny måde, kør en ny vej til arbejde, gå i venstre side i stedet for højre. Det får dig til at bruge dine fem sanser, så de ikke bliver dovne, og det er princippet mindfullness.
Iben Buemann, psykolog og mindfullness-instruktør
23. Accepter dig selv
– For en del år siden, da jeg havde små børn, var jeg på ferie i Italien, hvor det åbenbart var første gang, min ene datter så mig i badedragt, for hun udbrød forbløffet: "Mor, hvorfor går du aldrig i badedragt hjemme i Danmark?". Årsagen var, at alle på den campingplads, vi boede på, var meget "almindelige", så derfor følte jeg mig ikke så flov over at vise mine ben, som jeg var utilfreds med dengang. Jeg tænker på det, fordi det jo illustrerer fint, at andres uperfekte udseende eller opførsel kan være en stor befrielse, fordi vi så også tør at være os selv. Og hvis vi accepterer det uperfekte ved os selv i stedet for at skjule det, vil vores veninder og deres veninder osv. måske gøre det samme.
Iben Buemann, psykolog og mindfullness-instruktør
24. Drop perfektionismen
– Kvinderne har taget teten, og vi er dygtige. Måske lidt for dygtige, for det er altså kvinder, der får stress i dag. Vi går efter både de gode uddannelser, de ansvarskrævende jobs, mere end ét barn og vil alligevel håndtere moderskab og job til perfektion. Det giver problemer – også mellem kønnene, for mændene kan ikke følge med. De går stadigvæk ud og får en øl, mens hun bliver hjemme og sørger for, at der er ordnet til weekenden. Hun vil ikke være en sur kælling, og derfor siger hun ikke fra – i stedet vælger hun måske at blive skilt efter nogle år. Og han fatter ingenting! Kvinder bør give sig selv mere omsorg ved at droppe det fejlfrie og hjemmesyltede. Vi har brug for kærlig omsorg og medfølelse både for os selv og hinanden. Det er klassiske kvindelige værdier, som vi bør være stolte over.
Iben Buemann, psykolog og mindfullness-instruktør
25. Lær at meditere
– Hvis du vil gøre en god ting for dig selv, er det at lære at meditere eller praktisere mindfullness. Efter bogen bør du meditere to halve timer om dagen. Det er god disciplin. Men igen – hvis alternativet er, at du ikke gør det, har jeg engang hørt en buddhistisk munk sige, at man godt kan "samle til bunke". Vi skal meditere i alt ca. 50 timer om året, og du kan vælge at gøre det i én køre eller ti minutter hver dag. Det vigtige er, at du derudover stopper op ca. 25 gange om dagen og mærker sanserne. I det øjeblik, du er til stede i sanserne, sker der et "skift" i hjernen, og du træner din hjerne til at være "stille" et øjeblik.
Iben Buemann, psykolog og mindfullness-instruktør
2. Spis dig i balance
– Kroppen er levende, og hver dag har den gang i tusindvis af processer, der er nødvendige for, at vi kan fungere. Forudsætningen er, at du er grundlæggende sund og får de næringsstoffer, du har brug for dagligt. Kure og salater kan ikke hjælpe kroppen tilstrækkeligt i dens bestræbelser på at genoprette balancen. Du skal spise målrettet for at understøtte den, f.eks. bælgfrugter såsom bønner, ærter, linser og pasta af soyabønner og andre fødevarer, der indeholder såkaldte planteøstrogener. De virker som meget svage østrogener i den menneskelige krop og kan medvirke til at skabe balance. Hos kvinder kan de hjælpe med at holde cellerne unge, forebygge sygdomme og stabilisere humøret. Krydderurter er også superrige på vigtige næringsstoffer.
Søs Wollesen, læge og forfatter
Læs også: Lær at bryde dit dårlige spisemønster
3. Kend dine tal
– Hvad er dit kondital? Hvor højt, lavt eller normalt er dit blodtryk? Kender du din blodprocent og din højde? Kender du dit BMI, dit fasteblodsukker eller dine stofskiftehormoner? Som kvinder burde vi kunne rable disse nøgletal af os, da de er pejlemærker for vores sundhed. Alt for mange kvinder ved kun, hvad badevægten siger. Det er især vigtigt at få målt højde én gang årligt fra 30-årsalderen, fordi knoglerne begynder at "afkalke" omkring den alder. Indtil da er der tale om en slags give-and-take, hvor knoglerne hele tiden opbygges og nedbrydes i en vekselvirkning. Men fra 30'erne brydes der mere knoglevæv ned, end der bygges op, medmindre du dyrker hård styrketræning. Knogleskørhed kan behandles og forebygges, derfor er det vigtigt, at du lader dig måle, senest omkring overgangsalderen, hvor de kvindelige hormoner ebber ud. Rygning, arvelighed, lav vægt og manglende motion er risikofaktorer.
Søs Wollesen, læge og forfatter
4. Trivsels-kilo?
– Et meget kort råd: Drop slankekure, om ikke før så i hvert fald senest når du har fået dine børn og nærmer dig 45 år. Ønsk dig hellere et par kilo for meget, når du nærmer dig overgangsalderen. Det gør det lettere at komme igennem den uden voldsomme gener, og du får en flottere og mindre rynket hud i ansigtet. Efter overgangsalderen er fedtvævet din største østrogenleverandør, så 3-5 kg over normalvægt er helt o.k.
Søs Wollesen, læge og forfatter
5. Pas på med alkohol
– Sundhedsstyrelsens anbefalinger opfattes af nogle som en "partydræber", men det er altså alvor. Mange kvinder drikker over syv genstande ugentlig. Når jeg f.eks. er på Facebook, ser jeg tydeligt, hvor meget hvidvin og champagne kvinder åbenbart får hver dag. Har du tendens til depressioner og angst, skal du passe på "hyggevin", som giver dig et kortvarigt løft. Bagefter dykker niveauet af serotonin, og du vil føle dig ekstra trist. Desuden følges serotonin og søvnhormonet melatonin ad, så du også sover dårligere.
Søs Wollesen, læge og forfatter
6. Sex: Jo mere jo bedre
– Et godt sexliv er langt bedre end mange af de andre ting, kvinder gør for at se lækre ud og føle sig tilpas. Sex virker. I filmen "Spis, bed, elsk" siger en pudsig balinesisk healer til hovedpersonen, at det kan mærkes på hendes stive led, at hun ikke har fået sex i lang tid. Det er faktisk rigtigt. De hormoner, der udskilles, når vi har sex og bliver rørt ved, booster alt godt i kroppen. Muskelspændinger forsvinder under sex, også når du ikke får orgasme. Faktisk er hovedpine en god grund til at have sex i stedet for en undskyldning for at slippe, smerter forsvinder nemlig sammen med spændingerne.
En vigtig pointe med sex er, at jo mere sex du får, jo bedre får du det med din krop. Det har rigtig mange kvinder brug for!
Søs Wollesen, læge og forfatter
Læs også: 5 gode grunde til at have sex
9. Gå tur – løb er ikke et must!
Kroppen elsker at gå. Hvor mange mon egentlig ville løbe, hvis de ikke behøvede det? Nogle ville selvfølgelig, men for de fleste er gang det rareste tempo – og naturen fortæller os, at vi er på rette vej, fordi vi kan gå og gå og gå. Vi kan gå uendelig langt, men vi kan altså ikke løbe ubegrænset. Det belaster kroppens led langt mere. Gang er en af de sundeste fysiske aktiviteter overhovedet. Bevægelserne stimulerer kroppens vigtigste funktioner og sætter gang i blodomløb og puls uden at belaste systemet. Selvfølgelig kan du sagtens løbe, hvis du kan tåle det – men det er der altså mange, der ikke kan.
Lotte Paarup, fysioterapeut
Læs også: Se 8 overraskende træningsfacts
8. Træk vejret – og kend dit åndedræt
– Lær dit åndedræt at kende. Stress og ubalance gør åndedrættet forceret, så når du mærker „hov, nu trækker jeg igen vejret helt oppe i halsen", kan du stoppe op og bremse en negativ stressspiral. Åndedrættet har også betydning for vores generelle helbred – vi lever af ilt, og jo mere jo bedre for cellerne. Et godt åndedræt er også basis for, at dine muskler fungerer godt. Hvis du har et tilbageholdt eller unaturligt åndedræt, kommer kroppen til at "mangle" nogle vigtige impulser. Man kan sige, at åndedrættet er broen mellem kroppen og psyken, du kan faktisk berolige dig selv ved at trække vejret dybt. Dermed har åndedrættet har også betydning for evnen til at håndtere stress og smerte.
Lotte Paarup, fysioterapeut
Vi har bedt en læge, en diætist og en fysioterapeut komme med gode råd til, hvilke ting, vi helt generelt burde vide/holde op med/ gør os umage med, når det kommer til vores egen krop og sundhed.
Læs de 20 tip i galleriet her.
