Boost din sundhed med lokale superfoods

Hvad er denne sæsons superfood?

Spørgsmålet lyder næsten ironisk – og er det da også delvist. For begrebet superfood er misvisende, fordi ingen fødevare er så super, at den kan stå for sig selv. Du bliver ikke sundere og smukkere, uanset hvor mange blåbær og gojibær du spiser, hvis resten af din kost er elendig og underlødig. De råvarer, som udråbes som superfoods, er desuden ofte forarbejdede, tørrede, pakket ind i plastik, importeret langvejsfra og blevet til under forhold, vi ikke kender til. Det gælder f.eks. macarødder, acaibær, gojibær og bipollen. Indimellem er der oven i købet tale om isolerede næringsstoffer, som har været udsat for stærk forarbejdning og derfor ikke har samme kvaliteter som de naturlige, hele fødevarer, de er et ekstrakt af. Det gælder f.eks. for proteinpulver.

Desuden har ingen af os godt af at spise det samme altid. Og det er her, sæsonens superfood kommer ind i billedet. For på samme måde som naturen sørger for, at sæsonerne skifter, så ændrer menneskekroppens behov sig også. Du har f.eks. ekstra brug for C-vitamin lige nu, hvor det er forår, og for D-vitamin i de mørke måneder, hvor solen ikke skinner så mange timer om dagen. Når vi følger de lokale sæsoner, har vi mulighed for at nyde de gode "superfoods" i deres optimale form: friskhøstede, friskfangede eller nyhøstede. Så glem jordbær i april!

Hvad er superfoods?
Begrebet superfood er reelt nok, især når vi taler om "rigtig" mad. Nogle råvarer indeholder særligt høje koncentrationer af mikronæringsstoffer, dvs. vitaminer, mineraler og antioxidanter, som nærer vores krop og holder os sunde og stærke. I modsætning til vitaminpiller og andre former for tilskudsstoffer er superfoods i denne optik "hele råvarer", som naturligt indeholder væsentlige næringsstoffer. Det er med andre ord en slags naturlige multivitaminer.

LÆS OGSÅ: ALT tester: Sukkerjunkie på afvænning

Traditionelle samfund har gennem generationer erfaret og intuitivt forstået, hvad videnskaben har lært os: Hvor vigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter er for vores sundhed. I traditionelle samfund udgjorde superfødevarerne en integreret del af køkkenet og hus-apoteket. Gennem de skiftende sæsoner havde man forskellige midler, man kunne bruge til at forebygge og sætte ind mod sygdomme. F.eks. spiste man på vores breddegrader på denne tid af året masser af brændenælder, skovsyre, ramsløg og andre af de første vilde urter for at modvirke skørbug oven på den hårde vinter. Dengang hed det ikke vilde urter, men slet og ret: mad!

Mad frem for vitaminpiller
Menneskekroppen er designet til at optage næringsstoffer fra naturlige råvarer, så når du f.eks. spiser tomater, indeholder de ikke bare ét sundt stof, men mange forskellige stoffer, som påvirker hinanden indbyrdes. Kroppen har ligeledes forskellige enzymer og såkaldte mineral-aktivatorer, som bruges til at optage næringsstoffer fra den mad, vi spiser. Og hvor disse enzymer og aktivatorer er almindeligt forekommende i naturlige fødevarer, så er det helt anderledes med syntetiske vitaminer, hvor næringsstofferne typisk er isolerede. Det er derfor ganske enkelt sundere at spise sig til næringsstoffer fra fødevarer i stedet for at spise syntetisk isolerede næringsstoffer i pilleform. Næringsstoffer findes aldrig i isoleret form i naturlige fødevarer.

De ledsages altid af andre næringsstoffer, tilmed i synergi-skabende afhængighedsforhold, som den moderne videnskab stadig ved alt for lidt om.

Netop foråret er alle tiders naturlige superfood-sæson. I april-maj begynder vi at nyde effekterne af solens fornyede styrke: Højere energiniveau hos os selv og friske, sprøde, vitaminholdige grøntsager på markerne. Vinteren sidder i kroppen på mange af os, som måske har spist for usundt i den kolde tid og ikke har fået helt så mange anti-oxidanter, som vi burde. Immunforsvaret er måske lidt langsommere end normalt, fordi vi har tilbragt størsteparten af døgnets timer indendørs. De korte dage med meget lidt sollys om vinteren får mange af os til at mangle D-vitamin. D-vitaminmangel viser sig bl.a. ved træthed, dårligt humør og deciderede depressioner foruden, at det er kilde til en lang række sygdomme. De vigtige D-vitaminer finder vi bl.a. i store mængder i fiskerogn, som er i sæson nu, hvor torsk og stenbider gyder.

De grønne antioxidantbomber, din krop hungrer efter lige nu, skal ikke findes på bondens marker, hvor grøntsagerne knap nok er begyndt at vokse endnu. Ude i skovbunden, i parkerne og i havet – eller på velassorterede butikshylder og på nettet.

Læs videre på næste side. Spis rogn for sunde knogler og immunforsvar
Fiskerogn har fra gammel tid verden over været anset som "hellig mad". Det er blevet anvendt af indfødte i Andesbjergene, som bragte tørret fisk fra havet til landsbyer beliggende højt i bjergene, men også af inuitter og skandinaver som en måde at sikre en nærende kost på. Fiskeæg er rige på A-, D- og K2-vitamin. De har desuden et højt indhold af zink, jod og ikke mindst de for hjernen så vigtige DHA- og EPA-fedtsyrer. Egenskaber, der tilsammen i den grad kvalificerer fiskeæg som sæsonens superfood.

D-vitamin og A-vitamin er nødvendige for kroppens udnyttelse af mineraler og indgår desuden i mange af kroppens grundlæggende processer. F.eks. er de med til at sørge for sunde knogler, et stærkt immunforsvar og nervesystem, ligesom de påvirker evnen til at blive gravid. D-vitamin har vist sig at være afgørende for vores sundhed. Næsten enhver celle i kroppen er kendetegnet ved at have såkaldte D-vitaminreceptorer.

De langkædede omega-3 EPA- og DHA-fedtsyrer har antiinflammatoriske egenskaber, dvs. de modvirker betændelse i kroppen, som ellers kan være årsag til mange sygdomme.

K2-vitamin er et vigtigt vitamin, som de færreste faktisk kender til eller har hørt om. K2-vitamin er bl.a. nødvendigt for at aktivere proteiner og regulere kalciumstofskiftet. K2-vitamin hjælper kroppen med at holde på kalcium i knogler og tænder, hvor det hører til, samtidig med at det sørger for at få kalcium ud af det bløde væv, hvor det ikke skal være. F.eks. øger kalcium i blodet risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Her finder du fiskerogn:
Fiskehandleren har torskerogn både i røget, kogt og fersk udgave. Det er også her, du finder frisk stenbiderrogn i sæsonen. Undgå torskerogn og stenbiderrogn på dåse og glas, da de ofte er tilsat både farve, smagsstoffer, unødige mængder af salt og andre ting, der ikke har noget med det oprindelige produkt at gøre.


Ramsløg – et ordentligt skud C-vitamin
Ramsløg er Nordens hvidløg. De grønne blade dufter ligesom frisk hvidløg og stammer også fra samme botaniske familie som hvidløg. Desuden er de gavnlige egenskaber i de to planter ens, f.eks. virker ramsløg hæmmende på betændelse og forebyggende på forkølelse. Før i tiden brugte man ramsløg både i madlavningen og til at behandle astma, forhøjet blodtryk og skørbug. Alle medlemmer af hvidløgsfamilien støtter fordøjelsen og modvirker luftdannelse i tarmene på grund af deres svovlforbindelser og olier. Desuden indeholder ramsløg mere end tyve gange så meget C-vitamin som citroner.

LÆS OGSÅ: Snack dig slank



Find ramsløg her:
Ramsløg kan købes frisk i Irma og hos velassorterede grønthandlere fra ca. midt i marts til ca. midt i maj (du kan også bede din grønthandler bestille dem hjem for dig). Du finder nemt ramsløg vildt i naturen, f.eks. i fugtige løvskove, lunde og småkrat. Er du heldig, har du ramsløg i din have. Ramsløg er især udbredt i Østjylland, på Lolland og på Bornholm, men vokser også vildt mange steder i Københavnsområdet, bl.a. i Kongelundsskoven og Frederiksberg Have.

Tang er fuld af omega-3-fedtsyrer
Tang er i virkeligheden lidt upræcist. For tang er ikke én ting, men en samlet betegnelse for planter, der vokser i havet. Tang er i virkeligheden store alger, såkaldte makroalger. Herhjemme tæller almindelige arter blæretang, sukkertang, søl eller søsalat. Tang er en vigtig del af kosten i Østen, men har også tidligere været det i fattigmandskosten i kystområderne herhjemme.

Tang er fuld af de essentielle omega-3-fedtsyrer, som har vist sig at have antiinflammatoriske egenskaber og forebygger mod diabetes og hjerte-karsygdomme. Brune tangarter indeholder desuden store mængder jod, som er vigtig for skjoldbruskkirtlen, der styrer vores stofskifte. Tang indeholder også jern, kalcium, fosfor og magnesium) og meget høj koncentration af C-vitamin.

Her finder du tang:
Tangarter som blæretang, klørtang og sukkertang findes i de danske farvande – gratis endda. Du kan roligt gå på jagt efter ovenstående og spise løs, så længe vandet ikke er forurenet. Men er man ikke eventyrlysten nok til at iføre sig et par waders og sætte sig ind i, hvordan tangen ser ud, og hvor den vokser, kan man også købe importeret tang i helsekostforretninger og på gourmettang.dk.

LÆS OGSÅ: 4 vaner, der giver mere glæde