Cutfather smiler

Foto: Privat "Jeg klapper virkelig mig selv på skulderen her efterfølgende," fortæller Cutfather efter 12 uger i helvede.

12 uger i helvede

”Jeg skal virkelig passe på, at jeg ikke falder ned i det samme hul igen”

Efter 12 uger i helvede har musikproduceren Cutfather taget den daglige power-walk til sig, men har også fået mere fokus på den kost, som han ellers altid har sidestillet.

Sukkeret har ikke været nemt at slippe.  

Det konstaterede Mich ”Cutfather” Hedin allerede inden, han var med i Discoverys TV-program, ’12 uger i helvede’.  

For før Cutfather takkede ja til 12 uger i helvede, kæmpede han mod en stor sukkerafhængighed, som blev en af hans helt store modspillere i kampen med at bryde vanerne.  

Standhaftighed blev til gengæld hans medspiller, og nu, hvor han er på den anden side, ser han tilbage på den fysiske – og psykiske – rejse og klapper sig selv på skulderen.   

Vi har taget en snak med Cutfather om hans tanker efter TV-programmet ’12 uger i helvede’, hvad han har lært, og hvad han tager med sig videre. 

Seks kendte danskere har sagt ja til et 12 ugers eksperiment, hvor de skal træne og spise sig sundere.

Deltagerne er Anne Louise Hassing, Iben Hjejle, Signe Lindkvist, Simon Jul, Cutfather og skuespillerne Esben Dalsgaard.

Tor Andersen, træningsekspert og indehaver af træningsstudiet Powerhouse Cph, har planlagt de 12 uger.

Deltagerne skulle bl.a. powerwalke 60 minutter og følge et tætpakket styrketræningsprogram.

I forhold til kosten startede alle deltagerne med den samme diætplan, som tog udgangspunkt i periodisk faste med et spisevindue på 8 timer, som de selv kunne fordele.

Hvordan har du det med slik i dag? 

Det er ikke sådan, at jeg er fuldstændig slikfri, men det er blevet i meget mindre mængder. Det vil sige tre lakridser hist og pist, og så køber jeg måske nogle sukkerfri bolcher til at tage den værste trang, hvis den dukker op. Jeg ved ikke, om en diætist vil sige, at jeg har fået et godt forhold til de søde sager, men jeg synes egentlig selv, at jeg har fået et meget fornuftigt forhold til dem. Men det er stadigvæk udfordringen, det er det 100 procent.” 

Hvad var det vildeste ved at være med? 

”At man kommer igennem en psykisk rejse.  

Det bliver ens egen personlige kamp på en eller anden måde. Det er ikke andres kamp, men ens egen kamp.  

Jeg fandt ud af, hvor meget mad normalt er forbundet med social hygge, og i programmet var det for mig kun benzin til kroppen. Det betød, at når jeg var sulten klokken 12:00, skulle jeg spise klokken 12:00 og ikke vente, fordi jeg havde en frokostaftale klokken 13:00. Så det var forholdsvis ensomt noget af det. Det synes jeg også var lidt vildt at være i, og det overraskede mig.  

Selve det sociale, især familielivet eller de venner, hvor man tænker, man lige kan mødes med til en kop et-eller-andet eller noget mad, er lige pludselig ikke den samme option længere. De ting fylder meget mere i ens liv, end man måske lige regner med. Jeg skulle pludseligt sidde og spise alene, fordi de andre i familien ikke var klar til at spise.”  

Du fulgte madplanen alligevel? 

”Jeg gik fuldstændig ind i det. Jeg synes selv, det var lidt sejt, for jeg er godt og grundigt kræsen. Så der var nogle ting, der skulle byttes rundt på, eksempelvis i forhold til at jeg ikke er så god til fisk.  

Nogle dage måtte vi kun få 1.500 kalorier, og det er altså ikke meget for en granvoksen mand. Men jeg tog det hele som en udfordring, de daglige træningspas og den afmålte mad. Man kom ind i rutine, som var blevet hverdag efter 12 uger.  

Men jeg blev sgu lidt uvenner med den madplan der. Selvom der lå lækkert grønt og kylling foran mig, kunne jeg næsten ikke få det ned, fordi det hele smagte af det samme. Selvom det var råvarer, man plejede at ville have i sin kost, blev jeg bare træt af det og endte med at brænde kostplanen til sidst.”  

Men du holdt ud?  

”Jeg holdt ud! Jeg var sindssygt standhaftig. På de 12 uger var der to eller tre gange, hvor jeg dumpede i. Eller det var måske lige med et enkelt måltid, hvor det blev til nogle frikadeller og lidt flødekartofler i stedet for min salat, eller en aften hvor jeg fik en halv drink ovre ved nogle venner. Det var sådan noget.  

Jeg klapper virkelig mig selv på skulderen her efterfølgende. Men man kan selvfølgelig også se forandringerne kropsmæssigt nu. Jeg ved ikke, hvor mange centimeter der er røget om livet, men et samlet vægttab på over 30 kilo – det er meget. For mig er i det i hvert fald.”    

cutfathertræning.jpeg

Hvad betyder sundhed for dig i dag? 

”Motion er blevet en indbygget del af min hverdag.  

Under programmet skulle vi powerwalke en time hver morgen – det er jeg faktisk blevet ved med. Jeg skal alligevel ud at gå med hunden, så det passer meget fint.  

Og jeg er begyndt at lave den onlinetræning, som jeg lavede under coronaen, igen, og det træner jeg nogle gange om ugen. Og jeg nyder stadig det samarbejde, jeg fik under programmet. Det hele er bare blevet hverdag, men der er godt gang i maskineriet rent motionsmæssigt.  

Men jeg har også fundet ud af, at sundhed ikke bare er motion. Kosten er også et vigtigt parameter, og det er den, jeg skal være gode venner med. Så det er helt sikkert noget med at vælge mindre af det søde og mere af den kost, som kan stabilisere mig i løbet af dagen, så jeg ikke falder mod de forkerte ting. Det er virkelig gået op for mig nu.”   

Hvad har været de vigtigste learnings, som du vil tage med videre? 

”Man hører lidt det der ”en gang alkoholiker, altid alkoholiker”. Men jeg er sgu nok en gang sukkerjunkie, altid sukkerjunkie. Jeg skal virkelig passe på, at jeg ikke falder ned i det samme hul igen. Det er en manøvre at skulle tvinge sig selv fra slikken. 

Jeg har en regel om, at jeg ikke skal være fanatisk omkring det, så det er ikke fordi, jeg holder mig 100 procent fra de søde sager. Men jeg vil gøre, hvad jeg kan for at undgå hullet igen.”    

Er der noget, du aldrig vil gøre igen? 

”Man skal aldrig sige aldrig. Men jeg tror ikke, jeg kommer til at følge den kostplan, vi havde under programmet igen 100 procent. Det var lige at stramme skoen altså. Den blev for kedelig.”  

Har du fået det ud af det, som du gerne ville? 

”Jeg synes faktisk, jeg har fået mere ud af det. Jeg gik ind til det uden de store forventninger. Selvfølgelig at komme i bedre form, men jeg synes virkelig, der er sket meget andet. Vi har jo fået målt kolesterol og blodtryk – både det og skjortestørrelsen er gået væsentligt ned.  

Tallene er virkelig gået ned, og jeg synes, jeg ser bedre ud i spejlet. Alle parametre peger positivt, og det vil jeg gerne tage med videre.”  

Har du et godt tip til dem, der gerne vil i gang med en sundere livsstil? 

”Det skal komme indefra. Man kan godt læse sig klog og blive inspireret på mange punkter, men hvis man ikke kan mærke det inde i sig selv, skal man prøve at finde den indre motivationen. Ellers varer det tre til fire dage, og du er tilbage til normalen. Det har jeg selv prøvet mange gange. Så jeg har måtte grave så dybt, som jeg overhovedet kunne.  

Og så skal man gøre det på en måde, man synes er både sjov og udfordrende. Man skal sætte sig et mål og skabe lidt en konkurrence med sig selv – for så bliver det endnu federe at nå de mål, fordi man når dem for sig selv og ikke for andre.  

Der er selvfølgelig tusinde måder at gøre det på, og alle er ikke ens. Men for mig var det helt klart selvmotivationen, som jeg kunne mærke, gjorde den største forskel.”  

Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil, Træning og Sukker