Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Tarmen er afgørende for dit helbred og for dit velbefindende.
Foto: Alamy Tarmen er afgørende for dit helbred og for dit velbefindende.

Tarmen sundhed

Her er den mest undervurderede faktor for din sundhed

Tarm, bakterier og lort er normalt ikke noget, vi taler om til hverdag, men det kommer vi til nu.

Tarmen er afgørende for dit helbred, din vægt og dit velbefindende - og ikke mindst dit sexliv. Men selvom der er masser af gode råd om, hvordan man undgår oppustet mave, er det sjældent, at vi decideret omtaler vores afføring, og hvad den kan fortælle os. Det har tyske Giulia Enders lavet om på ved at skrive en bog om tarmen, som er blevet en bestseller.

Deprimerede mus er ikke glade for at svømme. De reagerer stærkere på stress og går hurtigt i stå. Men fodrer man dem med en bakterie, der er kendt for at virke plejende på tarmen, svømmer de ikke alene længere, men har også færre stresshormoner i blodet, ligesom de klarer sig bedre end deres artsfæller, når de får testet deres hukommelse og læringsevne. Og hvad sker der så, hvis man kapper den vigtigste nerve, der går fra tarm til hjerne? Så er der ikke længere nogen forskel på musene, der blev fodret med de gavnlige bakterier, og musene der ikke gjorde. Konklusion?

Noget tyder på, at tarmen og dens indhold af bakterier ikke alene spiller en rolle for dit fysiske helbred, men at den også kommunikerer følelser og adfærd til hjernen. Som den 25-årige tyske medicinstuderende Giulia Enders skriver i bogen "Tarme med charme – alt om et undervurderet organ":

"Man er så småt begyndt at sætte spørgsmålstegn ved hjernens førerposition. Tarmen har ikke kun utroligt mange nerver, men også – sammenlignet med resten af kroppen – utroligt forskelligartede nerver. Den råder over et helt arsenal af forskellige signalstoffer, nerveisolationsmaterialer og sammenkoblingsformer. Der findes kun et organ, der rummer lige så stor mangfoldighed – hjernen. Tarmens nervenetværk bliver derfor også kaldet tarmhjernen, fordi det er så stort og tilsvarende kemisk komplekst. Hvis tarmen kun havde til opgave at transportere næring og fra tid til anden få os til at bøvse, ville et så sindrigt nervesystem være et besynderligt spild af energi – ingen krop ville udvikle et så kompliceret netværk af nerveceller blot til et gement prutterør".

Tarmen er en bestseller
Med "Tarme med charme" ønsker Giulia Enders at give os alle et mere nuanceret billede af tarmen og fortælle, hvor stor betydning den faktisk har for vores helbred, vægt og velbefindende. Og hendes mission ser ud til at lykkes. For i 44 uger har "Tarme med charme" ligget nr. 1 på bestsellerlisterne i Tyskland, hvor den har solgt mere end en million eksemplarer. Og nu udkommer den så i Danmark, Canada, Polen, Spanien og så videre.

ALT for damerne møder Giulia Enders på en cafe i Frankfurt – byen hvor hun studerer og bor. Hun er efterhånden vant til at tale om bogen, og spørger man hende, hvad det er, der fænger folk, når de læser den, fortæller hun, at det afhænger af, hvem hun taler med.

– Det, journalisterne interesserer sig for, er ofte det med lorten: Hvordan den skal se ud og så videre. Mens andre interesserer sig mere, for hvad sund mad kan gøre for tarmen, når det kommer til stress og sygdomme, siger hun.

Giulia Enders egen interesse for tarmen er opstået i etaper. Første gang, hun indså, at tarmen var mere end bare et "prutterør" var, da hun som 17-årig begyndte at behandle en hudlidelse som en tarmlidelse og dermed fik den under kontrol. Senere tiltog interessen, efter hendes roommate en dag havde tømmermænd og kom til hende med det lidet diskrete spørgsmål: "Giulia, du læser jo medicin – hvad sker der, når man skider?"

– Min første tanke var, at man bare gik på toilettet, og så kom det ud. Det var ikke noget, jeg havde haft behov for at vide noget om. Det var jo ulækkert. Men så gik jeg alligevel i gang med at undersøge det. Og fandt ud af, hvor mange mekanismer, der er på spil.

Giulia Enders interesse for tarmen mundede i 2012 ud i Science Slam-foredraget "Darm mit Charme". En agent så det på YouTube og opfordrede hende til at skrive en bog, og det gik hun så i gang med.– Det, der rørte mig mest, da jeg arbejdede med bogen, var sammenhængen mellem hjerne og tarm.

– Hvis vi er i dårligt humør, kan det skyldes mange ting: vores job, vores nabo, vores kollega og så videre. Men måske kan det også skyldes bakterierne i tarmen, siger hun.

– Det kunne være en forklaring på, hvorfor så mange af os i de industrialiserede lande har et godt liv udadtil, men alligevel har det dårligt og tænker negative tanker, siger hun og påpeger, at det egentlig slet ikke er så mærkeligt, at tarmen skulle have så stor en betydning. I og med at den rummer et stort net af nerver, størstedelen af kroppens immunforsvar og står for produktionen af over 20 hormoner. Eller som hun skriver om tarmen i bogen:

"Den kender alle molekyler i kosten, indoptager nysgerrigt de svirrende hormoner i blodet, spørger immuncellerne, om de har haft en god dag, eller lytter andægtigt til tarmbakteriernes summen. Den kan fortælle hjernen ting, som den aldrig ville have haft en chance for at finde ud af på egen hånd. Alle disse informationer indsamler tarmen ikke kun ved hjælp af et anseeligt nervesystem, men også over et enormt areal. Det gør den til det største sensoriske organ i kroppen".

Tarmen – en vej til sundhed
Tarmens rolle i forbindelse med fysiske sygdomme er heller ikke til at komme udenom. Således er der påvist sammenhænge mellem tarmbakterier og alt fra overvægt til allergier. Og fordi vi blandt andet kan påvirke bakteriefloraen via vores kost, ser Giulia Enders også tarmen som en nem vej til sundhed.

– Der er mange kilder til sygdomme, som gener og miljø, og tarmen er en af dem. Og det er et nemt sted at regulere, siger hun.

Derfor mener hun også, at man skal behandle den med omtanke. Selv er hun for eksempel begyndt at tænke over, at hun også fodrer sine bakterier, hver gang hun spiser.

– Jeg tænker over, hvad det er, jeg giver mine bakterier, og hvilke bakterier, jeg giver noget. Hvis jeg spiser kød, er det nogle bakterier, der får noget, og hvis jeg spiser frugt, er det nogle andre, der får noget, siger hun, der også er blevet mere bevidst om hygiejne eller måske nærmere mere afslappet. For hvis tarmen skal have det godt, skal der bakterier til.

– Nogle går meget op i at desinficere, men når du fjerner dårlige bakterier, fjerner du også de gode. Og 95 procent af bakterierne gør dig ikke syg, mange af dem hjælper dig faktisk. Så det handler om balance. Hvis jeg taber noget mad, og gulvet er rent, kan jeg godt samle det op og spise det, men taber jeg det et sted, hvor folk tisser, gør jeg det selvfølgelig ikke.

Derudover har Giulia også ændret toiletvaner. Det skete, da det gik op for hende, at tarmen har to ringmuskler: En ydre, der kontrolleres af viljen, og en indre, der er styret af kroppen, og som har til mål at sørge for, at den har det godt og kommer af med det, den skal. Og er man typen, der ofte nægter sig selv at gå på toilettet, selvom man egentlig skal, kan man ødelægge "relationen" til sin indre ringmuskel. Resultatet er forstoppelse.

– Vi har de her to muskler, der kommunikerer. Den ene vil have, at vi har det godt indeni, og den anden vil have, at vi klarer os godt udadtil – så jeg for eksempel ikke går på toilettet midt i det her interview, forklarer hun og fortsætter:

– Før jeg læste det, kunne jeg ikke finde på at gå på et offentligt toilet, hvis jeg skulle på toilettet, men fordi jeg nu værdsætter min indre ringmuskel, gør jeg det, siger Giulia Enders, der mener, at mange – især kvinder – også ville have gavn af at respektere deres indre ringmuskel i højere grad.– Mange føler skam, når de skal på toilettet og tænker over, hvem der kommer ind efter dem. Men den skam bliver skubbet til side, hvis man forholder sig nysgerrigt til kroppen og får en viden om den. Der opstår en selvbevidsthed, siger hun og påpeger, at lort altid vil være ulækkert. Det bør bare ikke være skamfuldt.

– Jeg tror, at mange, der identificerer sig med den ydre lukkemuskel, vil have gavn af at tænke lidt mere på den indre, siger hun, der også mener, at et bedre forhold til vores indre ringmuskel kan åbne for, at vi får et bedre forhold til vores indre verden på et andet plan. På den måde at vi i højere grad lader os styre af noget, der kommer inde fra os selv frem for omverdenens forventninger og behov.

Grunden til, at mange af os ikke ved særlig meget om tarmen, kan hænge sammen med, at der tidligere ikke er blevet forsket meget i den. Ifølge Giulia Enders skyldes det blandt andet, at den er så kompleks, og at man har manglet den nødvendige teknologi, og måske også at der ikke er så meget lægelig glamour forbundet med tarmsystemet. Som Giulia Enders udtrykker det:

– Der er ikke meget prestige i, at sige "min mand undersøger lort".

Men det er tilsyneladende ved at ændre sig. Giulia fortæller, at de store universiteter inden for de seneste år har lavet mere og mere forskning på området. Og som salget af bogen også viser, er der bred interesse for sagen. Selv har Giulia Enders på intet tidspunkt haft noget problem med at beskæftige sig med emnet.

– Det har aldrig været svært for mig at kigge på tabuer, og jeg ikke har ikke været bange for at undersøge noget, som andre syntes, var ulækkert, siger hun.

Det bør vi heller ikke være.

– Helt overordnet mener jeg, at mange af os ville have gavn af at kigge på vores lort – også bogstaveligt. Det kan vi lære meget af.

Giulia Enders' tre råd til en sund tarm
1/ Mærk efter, hvordan du har det to-tre timer efter, du har spist et måltid. Får du ondt i maven eller diarre? Lyt til det, kroppen siger, og tænk over, hvad du har spist, og om du har haft nok tid til dig selv.

2/ Se, hvad der kommer ud, når du har været på toilettet. Du behøver ikke gøre det hele tiden, ligesom du heller ikke behøver tale om det hele tiden. Men der er heller ingen grund til aldrig at forholde sig til det, for så ved du ikke, hvad der er normalt.

3/ Giv dine tarmbakterier mad. "Gode bakterier hjælper os. Vi bør spise sådan, at de kan udgøre en så stor andel af tyktarmens befolkning som muligt. Det kan vi ikke opnå med pasta eller hvidt brød, som fremstilles på samlebånd og består af sammenpresset melgrød", forklarer Giulia Enders i bogen.

Og hvad skal vi så spise? Probiotisk f.eks. syrnede mælkeprodukter og fermenterede fødevarer som sauerkraut og prebiotisk som frugt og grønt. Men uden at blive fanatiske.

– Hvis du spiser meget af det gode, kan du sagtens spise lidt af det dårlige også, siger hun.

Skal du undgå hvede og mælk?
Hvede, mælk og fruktose har været særdeles debatterede på sundhedsfronton og mange oplever, at de giver problemer med bl.a. fordøjelsen, men ifølge Giulia Enders behøver du ikke udelade dem, medmindre du er allergisk (eller vil undersøge, om du er intolerant). Hun opfordrer dog til, at du indtager dem med måde.

"Det er godt at have disse levnedsmidler med i kostplanen, for de indeholder værdifulde stoffer – men måske burde vi overveje, om vi indtager dem i for store mængder. Vores stamfædre, der var jægere og samlere, spiste helt op til 500 forskellige urter, rødder og planter om året, men hovedparten af vores kost stammer i dag fra 17 forskellige nytteplanter. Det er ikke så mærkeligt, at tarmen har problemer med sådanne omstillinger", skriver hun og forsætter:

"Mange mennesker bliver overforsigtige, fordi de har hørt om en fødevareintolerance hos lægen og kan mærke, at deres gener mindskes, hvis de holder sig fra noget bestemt. Så holder de helt op med at spise for eksempel frugt eller korn- og mælkeprodukter – nærmest som om disse ting var den rene gift for dem. Størstedelen af disse mennesker er i virkeligheden kun følsomme over for store mængder og ikke genetisk fuldstændig ude af stand til at tåle det. Ofte har man enzymer nok til at nedbryde en klat flødesovs, en lille kringle eller en frugtdessert i ny og næ".

Kilde: "Tarme med charme – alt om et undervurderet organ" af Giulia Enders

Sådan påvirker tarmen din sundhed
› Stress. Bakterieforskere mener, at stress forandrer klimaet i maven, sådan at bakterier, der skaber "dårlig stemning" trives bedre.

› Adfærd. Forsøg med mus har vist, at man kan påvirke deres adfærd ved at skifte deres tarmbakterier ud. Da modige og nygerrige mus fik bakterier fra mere ængstelige mus – og omvendt – "byttede" de to grupper adfærd. Men, som Giulia Enders påpeger, er der forskel på mennesker og mus, så resultatet kan ikke overføres direkte til mennesker.

› Immunsystem. Omkring 80 procent af vores immunsystem sidder i tarmen.

› Kolesteroltal. Man har i længere tid vist, at der er en sammenhæng mellem kolesterol og tarmbakterier. For nogle år siden gav en gruppe forskere 114 forsøgspersoner yoghurt med en særlig form af bakterien Lactobacillus reuteri. Efter seks uger var mængden af deres LDL-kolesterol (også kaldet det lede kolesterol) faldet med 8,91 procent.

› Overvægt. Når det gælder overvægt, kan tarmen spille flere roller. Undersøgelser har blandt andet vist, at tarmen hos overvægtige har en mindre mangfoldig tarmflora, og at den kan indeholde for mange "tyksakbakterier", som er effektive kulhydratspaltere, hvilket vil sige, at de formår at vride flere kalorier ud af maden.

Kilde: "Tarme med charme – alt om et undervurderet organ" af Giulia Enders


LÆS OGSÅ: Kan denne "bakterie" gøre dig slank?

LÆS OGSÅ På FITLIVING.DK: Fokus på gluten: Er en skive brød virkelig så slemt?

LÆS OGSÅ: Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det

Giulia Enders

25 år, medicinstuderende på Institut for Mikrobiologi og Sygehushygiejne i Frankfurt am Main, hvor hun i løbet af sin studietid har skrevet ph.d. om bakterier. I april har hun sin sidste eksamen, hvorefter hun skal i turnus. Senere vil hun gerne vende tilbage til sit arbejde med tarmen.

Bogen "Tarme med charme – alt om et undervurderet organ" udkom i Tyskland i marts sidste år. Inden den udkom, frygtede Giulia Enders, at den ville ødelægge hendes karriere. I dag har den solgt over en million eksemplarer i hjemlandet. Og bogen udkom på dansk den 20. februar.

Hun er vokset op i Mannheim med sin bedstemor, mor og søster. Søsteren, der arbejder med kommunikations-design, har lavet illustrationerne til bogen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Tarme, Oppustet mave og Fordøjelsen