-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Kan jeg spise mig til en bedre træning?
Kulhydrater og/eller proteiner? Vi har spurgt kostekspert Alice Apel Hartvig, hvordan vi skal sammensætte vores kost, så vi får mest ud af træningen.
Har min kost indflydelse på min træning? Og hvad er godt at spise før og efter?
Ja, din kost har indflydelse på næsten alt i din krop. Giver du kroppen for lidt mad, vil den hente energien fra dit fedtdepot og det vil føles ret hårdt. Kroppen kan godt klare det, men du vil mærke, at du bliver svimmel, får kvalme og bliver meget tung i kroppen. Du vil derfor have svært ved at bevæge dig hurtigt, fx vil din hastighed blive langsommere, når fx skal løbe, svømme eller løfte tunge vægte.
Vejer du for meget, og vil du gerne tabe dig, er det selvfølgelig perfekt at træne på fedtforbrænding. Det er altså bare hårdt. Er du normalvægtig og vil du bare gerne optimere din træning, så er det klart bedre, at få mad nok.
Dine muskler er lavet af protein og derfor skal du give din krop protein, når du træner. Du skal ca. have det, du vejer i gram protein pr. dag. Vejer du fx 70 kg. skal du altså have ca. 70 g protein pr. dag. 100g kød eller fisk indeholder 20g protein pr. 100g. Skyr indeholder ca. 11g protein pr. 100g og ost ca. 25g protein pr. 100g.
Kulhydrat er din krops favorit brændstof. Det er nemt for kroppen at optage, og det suser lige ud i blodet og videre ud til dine celler. Når din krop har nok kulhydrat, er den glad og kan træne både puls og styrke. Du skal også bruge kulhydrat, som en slags mørtel til at bygge dine muskler op med. Du skal gå efter de sunde kulhydrater, som rugbrød og frugt.
Du kan tage et stykke frugt, inden du træner og en rugbrød med rigeligt ost eller fisk efter din træning. Det kunne også være en knækbrød med ost inden og en skyr med bær og nødder efter.
Vær opmærksom på, at det er hele dagens madindtag, der giver en god træning, og ikke kun enkelte måltider.