Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Træn dine skuldre sammen med Christiane Schaumburg-Müller
Krop som Christiane: Sexede skuldre

Træn dine skuldre sammen med Christiane Schaumburg-Müller

Krop som Christiane: Sexede skuldre

Veltrænede skuldre er ikke alene sexede og afgørende for din silhuet. De er også vejen til færre spændinger og en rankere holdning.

Der er tre punkter i en timeglasfigur. Talje, hofter og skuldre. Du tænker sikkert på de to første – talje og hofter ­­– flere gange dagligt, men hvad med skuldrene?

Dine skuldre spiller en kæmpestor rolle for din skikkelse og silhuet, så glem underkroppen et øjeblik og kig op på alle tiders chance for at komme til at se strålende ud: Dine sexede skuldre.

For det første sender veltrænede og afslappede skuldre tonsvis af psykologiske signaler om overskud og balance – så skuldrene er et godt sted at starte, hvis du er stresset, og skuldrene sidder oppe om ørerne halvdelen af tiden! For det andet er skulderpartiet den region, du skal passe allerbedst på, for anspændte muskler giver hovedpine og sender spændinger ud i resten af kroppen. At styrketræne dine skuldre handler med andre ord ikke bare om form, men om indhold.

Trapezius, den diamantformede muskel, der går fra nakken og ned langs den øverste del af rygsøjlen og ud til skulderbladene, er på grund af sin størrelse og placering omsamlingscentral for stress og spændinger – f.eks. hvis du sidder i timevis foran en computer. Når du træner musklerne omkring skuldrene (deltoideus, rotatormusklerne og trapezius), øger du blodgennemstrømningen og slår tre fluer med et smæk: Færre smerter, rankere og mere energisk holdning, og poserne fra supermarkedet vejer pludselig ikke helt så meget. P.S.

Veltrænede skuldre giver også bedre proportioner, så din talje ser smallere ud og yes, også dine hofter.



SKULDERPRES
Sid på en stol eller stå op med skulderbredde mellem fødderne
Hav håndvægte eller lidt tunge flasker i hænderne
Placer albuerne ud for dit bryst og ud til siden
Stræk så armene op over hovedet
Spænd i maven
Sænk dem igen til udgangsposition
Gentag så mange gange du kan




SIDELØFT

Stå med skulderbredde mellem fødderne
Hav håndvægte i hænderne, ned langs siden
Lav bevægelsen, som om du skulle hælde vand ud af håndvægtene med håndleddet
Løft håndvægtene ud til siden, og lige til skulderhøjde og langsomt ned igen til hoften
Gentag så mange gange du kan

PULS: HØJE KNÆ
- Løb på stedet – løft knæene på skift op mod brystet

Sådan gør du:
Skift mellem de tre øvelser ovenfor = skulderpres 30 sekunder + høje knæ 30 sekunder + sideløft 30 sekunder + høje knæ 30 sekunder. Gentag de tre øvelser én gang til. I alt 3 minutter.


LÆS OGSÅ: Spis efter din kvindetype

Det skal du bruge:

To håndvægte á to kg eller et par colaflasker med sand