Kvinde forstyrret af larm

Foto: Getty Images Hvad betyder nabostøj for vores sundhed?

Sådan påvirker nabostøj dit helbred

Får du ofte ødelagt nattesøvnen, fordi naboen holder fest, eller driver deres trampen dig til vanvid? Flere danskere bliver jævnligt generet af nabostøj. Men hvad betyder det for vores sundhed?

Spontane fester kl 2 om natten, hed (og højlydt) elskov og daglige omrokeringer af tunge møbler. Det kan hvine og brage, banke og hamre på alle tider af døgnet, når man bor tæt i et lejlighedskompleks.

Og det er ikke altid rart at være tæt på en støjende nabo. Faktisk viser det sig, at 35 % af danskere, der bor i lejlighed, er generede af nabostøj, og syv ud af 10 konflikter imellem lejlighedsbeboere handler om støj. Nogle forsøger at holde generne ud, mens andre kommer i konflikt med deres naboer. Desværre viser det sig, at sådanne konflikter ofte trækker i langdrag, og at problemerne vokser sig større og større. Det skyldes bl.a., at begge parter ønsker, at det er modparten, som skal ændre sin adfærd – og derfor kan det være svært at finde et fælles grundlag for en brugbar dialog.

Dialog er vejen frem – også når det gælder nabostøj

Dét er et af hovedbudskaberne i en ny håndbog om nabostøj. En bog, som giver gode råd til, hvordan vi kan håndtere de udfordringer, der opstår, når naboens hverdagslyde bliver for høje eller for private.

"Mere end en tredjedel af danskere, der bor i lejligheder, føler sig generet af støj fra deres naboer, og hovedparten af de konflikter, der opstår imellem naboer i etageejendomme, har med støj at gøre," fortæller forskningsleder Sandra Lori Petersen om baggrunden for udgivelsen.

Er nabostøj sundhedsskadeligt?

Det er i dag ikke muligt at sige med sikkerhed, at nabostøj er skadeligt for vores krop, hjerne og psyke, for der findes meget lidt sundhedsvidenskabelig forskning, der direkte undersøger nabostøj.

Til gengæld kan viden fra forskning i trafikstøj, søvn og stress være med til at kaste lys over nogle af de mulige negative sundhedseffekter af den støj, som mange beboere i etagebyggeri oplever som generende.

Vi ved blandt andet, at trafikstøj kan have helbredsskadelige virkninger, at forstyrret søvn påvirker os sundhedsmæssigt, samt at vedvarende irritationer og konflikter kan få kroppen til at reagere med fysiologisk stress.

”De grundlæggende biologiske mekanismer bag trafikstøj er, at den daglige støj er med til at stresse kroppen og forstyrre nattesøvnen. På samme måde vil støj fra naboer muligvis øge risiko for sygdom,” siger seniorforsker og adjungeret professor Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse, der har forsket i trafikstøj.

”Rent sundhedsmæssigt er det ikke et problem, at naboen fx holder fest en enkelt nat. Men forstyrres man nat efter nat og på uforudsigelige tidspunkter, kan det være problematisk,” fortæller hun.

Gener fra støj kan nemlig føre til generel mistrivsel og tab af livskvalitet og i nogle tilfælde til øget stress. Et forhøjet stressniveau kan øge risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme. Det fortæller seniorforsker Bo Netterstrøm, Bispebjerg Hospital, der gennem årtier har forsket i stress:

”En vigtig faktor er det uforudsigelige i nabostøjen. Man ved måske godt, at den kommer på et tidspunkt, men ikke hvornår. At man går og venter på, at støjen vil komme, kan i sig selv også påvirke kroppen, da man stimulerer kroppens sympatiske system, så den går i alarmberedskab. Helt på samme måde, som hvis man skulle kæmpe,” forklarer han, og uddyber, at hvis støj igen og igen får sat din krops alarmsystem i gang over længere tid, vil det slide på kroppen. Immunforsvaret vil blive påvirket, og risikoen for banale infektioner øges. Du fungerer typisk dårligere i hverdagen og får også en større risiko for depression.

Bo Netterstrøm understreger, at hvordan du reagerer på støjen har stor betydning for, hvordan kroppen påvirkes.

”Er man generet af nabostøj, bliver man måske irriteret af det og har eventuelt en konflikt med naboen. Det er i højere grad denne følelsesmæssige ubalance end selve lydene, der stresser kroppen. Er man i stand til at trække på skuldrene og acceptere nabostøjen som et vilkår, vil man påvirkes mindre rent fysiologisk.

Læs også: 8 gode råd til dig, der kæmper med nabostøj

At høre naboens lagengymnastik er grænseoverskridende

”Da jeg havde boet her i et år, var der en aften hvor jeg arbejdede meget sent [hjemme]. Det var fuldstændig stille i bygningen, og så hørte jeg noget: Det føltes som om jeg kunne høre [min nabo] snorke. […] Det skræmte mig virkelig. Det var ikke fedt.”

Citatet stammer fra Marie, som bor alene i en lille lejelejlighed på 2. sal i en bygning fra 1904. Lejlighedens vægge og lofter er tynde, og Marie kan høre stort set alle sine naboer, men det er særligt en mand, som hun deler stue- og soveværelsesvæg med, der er kommet til at fylde i hendes bevidsthed.

Hun deler ikke opgang med ham og ved knap nok, hvordan han ser ud, men når han har venner på besøg, kan hun ikke kun høre, at de taler sammen, hun kan høre hvert ord, de siger til hinanden.

Det chokerer hende, på samme måde som det skræmmer hende at kunne høre ham snorke. Det er ikke lyden af hans snorken eller betydningen af de ord, han udveksler med sine venner, som er ubehagelige for hende; lydene er foruroligende, fordi de gør hende opmærksom på, hvor let lyden passerer igennem væggen mellem deres to hjem. Når hun kan høre ham så tydeligt, betyder det også, at han kan høre hende.

”Når jeg taler med venner i min lejlighed eller i telefonen, så kan han jo høre det... Jeg har det sådan lidt, ’gud, hvad ved han ikke om mig?’ og ’hvad har han hørt?’, så bliver jeg sådan helt pinlig. Det er faktisk virkelig grænseoverskridende.”

I perioder, hvor Marie ikke hører genboen, glemmer hun, hvor lydt der er – kun for at blive mindet om det næste gang, lydene optræder.

Marie har også i en periode kunnet høre sin genbo dyrke sex på en måde, hun oplevede som særligt højlydt. Hun beskriver det som ”porno-agtige” lyde, som trængte igennem hendes stuevæg flere gange om ugen. Det kunne ske om morgenen, i løbet af dagen eller om aftenen; hun kunne ikke forudsige hvornår.

”Jeg kunne høre alle nuancer i deres orgasmer og det var bare ikke rart at lytte til. Det har man bare ikke lyst til. Det har man ikke.”

Marie fandt det grænseoverskridende. Hun tog sine forholdsregler og modtog næsten ikke gæster, men hun kunne ikke undgå selv at blive eksponeret for lydene ind imellem. Når det skete, forsøgte hun at overhøre dem og at lade som om, de ikke var der.

Både sexlydene og det, at der generelt er stor transmission af lyde imellem de to lejligheder, har resulteret i, at Marie har gjort sig umage for at undgå at møde genboen.

”Jeg har set ham lynhurtigt ude på altanen engang. […] Jeg gik ind igen, for jeg orkede ikke at sidde der,” siger hun og forklarer:

”Jeg har det bedst med, at jeg ikke kender ham, for vi ved lidt for meget om hinanden, til at jeg har lyst til at hilse.”    

Fortællingen om Maries oplevelser af nabostøj stammer fra forskningsprojektet ’Hvad er nabostøj’, som er ledet af Sandra Lori Petersen, Institut for Antropologi, KU. Beboeren er anonymiseret.

Har du problemer med støj fra dine naboer, så find brugbare tips til, hvad du kan gør, i den nye håndbog, Gode råd om nabostøj. Du kan hente den gratis her hos Grundejernes Investeringsfond og Realdania.


Artiklen bringer derudover uddrag fra Hvidbogen ”Nabostøj – en fælles udfordring”, som kan hentes her.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Stress, Søvn, Sex og Sund livsstil