Forstoppelse
SPONSORERET indhold

Sådan undgår du forstoppelse i juledagene

I juledagene er der mad på programmet, fra vi står op, til vi går i seng – og det er masser af fed mad, som din krop ikke er glad for i store mængder. Det kan resultere i mavepine, kvalme og i værste fald forstoppelse.

Af:: Redaktionen Foto: Getty
21. dec. 2017 | Sundhed | Fit living

Julen er fyldt med lækker mad, vin, øl og snaps, fyldte skåle med konfekt og slik, mens træningsskoene samler støv, og derfor er det ikke så, at mange oplever forstoppelse. Overspisning kan være yderst smertefuldt, og kan medføre både mavepine, forstoppelse, opsvulmet mave og kvalme.

"Der er intet underligt i, at man får det dårligt eller endda forstoppelse i juledagene. Forstoppelse skyldes i høj grad en fiberfattig kost og manglende fysisk aktivitet, og i juledagene har vi så yderligere en tendens til at overspise, hvilket gør, at vores mave og tarmsystem ikke kan følge med, da fedtet hæmmer processen," siger Tine Vestergaard, som er farmaceut og stifter af onlineapoteket Apopro.

Men der er heldigvis råd at hente, så du både kan nyde flæskestegen og undgå en ubehagelig forstoppelse. Farmaceut og apoteker Tine Vestergaard, guider os til, hvad vi skal være særlig opmærksom på for at undgå forstoppelse i juledagene.

Læs også: Så mange kalorier er der i julemaden

5 gode råd til at undgå forstoppelse

Sørg for at drikke rigeligt med vand
Vand er nok det vigtigste punkt for at undgå at få forstoppelse. Det gælder om at drikke meget vand gennem hele dagen for at komme helskindet igennem de tunge måltider. Og jo mere snaps, øl, vin og andet alkohol, der kommer ned, jo mere vand skal du også drikke.

Det kan hjælpe, at du sørger for at spise langsomt. På den måde nyder du også maden mere – og det er jo kun jul én gang om året. Din mave vil sætte pris på det, da det giver den bedre tid til at fordøje maden, og du risikerer ikke at overspise.

Sørg for at få fibre
En fiberrig kost gør, at afføringen får volumen og konsistens, så den tilpasser sig tarmens form og nemmere transporteres gennem fordøjelsessystemet. Derfor er det vigtigt at få godt med fibre, så fordøjelsessystemet ikke stoppes.

Det gælder i alle juledagene, hvor det kan være en god ide at indføre små mellemmåltider med grove grøntsager som f.eks. gulerødder, broccoli eller ærter. Det kan også være en god idé at spise et fiberrigt morgenmåltid f.eks. havregryn eller rugfras. Her er rugbrød og rugknækbrød også en kilde, der er rig på fibre.

Læs også: Forstoppelse: 4 ting, du kan gøre ved problemet

Sørg for at være fysisk aktiv
Fysisk aktivitet stimulerer tarmens bevægelser. Derfor er det en god ide at holde sig aktiv i minimum 30 minutter dagligt i juledagene. Det kan sagtens være en god, lang gåtur, eller at indføre små pauser gennem gildet, så du får rørt dig lidt gennem hele dagen og får frisk luft.

Sørg for at lytte til din krop
Det kan lyde banalt, men det er vigtigt, at du stopper med at spise, når du føler dig mæt, og du går på toilettet, når du føler trang. Det kan være en god ide at stoppe og mærke efter, om du virkelig har lyst til det ekstra stykke flæskesteg – i de fleste tilfælde bliver vi bare ved med at spise, fordi det smager godt, ikke fordi vi er sultne. Sørger du for at lytte efter, hvad din krop har brug for, bør du kunne nyde julen traditionen tro – helt uden forstoppelse.

Anbefalet til dig