Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Sådan får du en rund bagdel
Foto: Alamy Sådan får du en rund bagdel

Sådan får du en rund bagdel

Få 3 tips til en rundere bagdel.

– Træner du dine baldemuskler korrekt, vil du allerede efter fire uger kunne se en forandring, og efter otte uger vil der være rigtigt stor forskel, hvilket vil sige, at din numse vil være blevet en hel del rundere.

Det siger forfatter og personlig træner Anna Bogdanova, der snart er aktuel med bogen "Timeglasfigur på 9,5 uge", hvor hun blandt andet fokuserer på balderne.

Her er 11 råd mod stress - som virker

Hun fortæller, at alle kan få en rundere numse, men at nogle dog vil have sværere ved det end andre.

– Det, der gør, at balderne bliver større, er de hurtige muskelfibre. Men dem er der mange, som ikke får trænet på grund af den måde, vi bevæger os på i dag. For eksempel er der mange langdistanceløbere, som ikke får trænet deres balder, fordi de hovedsageligt trækker sig frem via de forreste lårmuskler. Og ligesom folk, der hovedsageligt dyrker kredsløbstræning, udvikler langdistanceløbere flere af de langsomme og udholdende muskelfibre, og det sker på bekostning af de hurtige muskelfibre. De får dermed sværere ved at træne deres balder runde og fyldige end folk, der for eksempel slet ikke har trænet, siger hun, men lover at det kan lade sig gøre, hvis du er villig til at yde en indsats.

Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det

Tre gange træning til dine balder
Vil du træne din numse rund, foreslår Anna Bogdanova, at du træner dine balder 10 minutter, inden du laver din normale træning. Træner du slet ikke, anbefaler hun, at du laver baldevenlige øvelser fire gange 15-20 minutter om ugen.

Her får du tre gode øvelse:
1) Start med at vække dine baldemuskler ved at sætte dig på en tennisbold og massere dem.

2) Lav baldeløft, hvor du ligger på ryggen og løfter i hoften ved blandt andet at spænde i balden. Når du ligger der, så løft det ene ben op til brystet, og hold en tennisbold i spænd mellem ben og bryst. Hold spændingen i toppen i nogle sekunder, og sænk benet. Lav 8-10 gentagelser, og skift så ben.

3) Læg dig på maven på spisebordet, så du kan bøje i hoften ved spisebordskanten. Drej det ene ben lidt udad, løft benet op, og hold spændet i 4-6 sekunder, hvorefter du langsomt sænker benet igen. Lav 10-12 gentagelser og skift så ben.

LÆS OGSÅ: Er det sundets at drikke eller spise sine grønsager?

LÆS OGSÅ: Her er øvelserne, der gør dig stressfri

LÆS OGSÅ: 8 genveje til mere energi

Se, hvad vi ellers skriver om: Anna Bogdanova og Balleøvelser