Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Getty Sådan håndterer du de sociale medier

Smadrer sociale medier dit selvværd?

Vi bruger flere og flere timer på de sociale medier og samtidig får stadigt flere, særligt unge kvinder, det mentalt dårligt og føler sig stressede. Hænger de to ting sammen?

Solbrun, flad mave og hvid bikini i perfekt Bali-blåt vand. Scroll. Fin, blomstret kjole i tidens rigtige maxisnit. Scroll.10 kilometer på 55 minutter løbet for femte gang på en uge. Scroll, scroll og atter scroll. Lige meget hvor langt du kommer ned i dit Instagramfeed, dukker det ene flotte billede op efter det andet af trænede kroppe, eksotiske feriedestinationer og dyre designerkjoler.

Det kan virke inspirerende, det kan virke irriterende, og det kan virke langt værre. Eksperterne mener nemlig, at Instagram og dets mange sociale søskende smider brænde på det bål af kvinder, der kæmper med stress og dårligt selvværd. En stor dansk undersøgelse viser, at de kvinder mellem 16 og 34 år, der hver dag bruger mere end to timer på de sociale medier, har et lavere selvværd end dem, der kun bruger mellem en og to timer.

“Det vil være alt for simpelt at udpege de sociale medier som eneste årsag til, at unge kæmper med dårligt selvværd, men det har en betydning. Vores naturlige adfærd er at spejle og identificere os i og med hinanden, og på de sociale medier spejler du dit eget liv. Så hvis alle de andre har sådan et fedt liv, hvordan virker mit eget så?,” siger Lene Tangaard, der er professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

“Vi er altid blevet påvirket i forhold til vores selvværd, men de sociale medier og internettet generelt intensiverer mængden af information, der er tilgængeligt for os, så i dag er det på et helt andet niveau. Hvis jeg går ind på Instagram, er der for eksempel utrolig mange sider, der er optaget af kropsforandringer, som er fyldt med før- og efterbilleder, så eksponeringen for mig er langt større. De sociale medier kryber ind i vores liv på en anden måde, end da vi skulle ringe til hinanden eller sende et brev,” siger Lene Tanggaard.

Læs også: Saras skærmdetox “Jeg gør det aldrig igen”

Vi skal mestre verden

Morten Munthe Fenger, der er klinisk psykolog og forfatter til bogen Når mobilen tager magten, ser med alvor på påvirkningen af særligt de unge fra de sociale medier. Hvor børn og unge tidligere voksede op med personlig interaktion som det primære holdepunkt i ungdommen, er der for mange kommet endnu en spiller på banen. Smartphonen.

“Vi har et behov for at spejle os i kammeraterne igennem interaktion som leg og spil. På den måde finder vi ud af, hvad der forventes af os, og vi får et forskelligt syn på hinanden. Nogen er stærke til fodbold, men svage på det boglige og omvendt, og det giver et nuanceret billede af hinanden med fejl og mangler, og på den måde bliver alle bevidst om, at de er noget værd. På sociale medier får vi ikke prøvet os selv af, vi ved bare, at vi skal markedsføre og sælge os selv bedst muligt, fordi vi er bange for at have fejl. Det er rigtig farligt, fordi de unge mister den reelle information om, hvem de selv er, og hvem hinanden er,” siger Morten Munthe Fenger og påpeger, at hvis ikke vi lærer at mestre verden ude, hvor den virkelig foregår, så begynder selvværdet at halte, fordi vi ikke får en fornemmelse af, hvad vi står for, og hvad vi kan, og så har vi ikke noget at være god til.

Læs også: 10 veje til mere ro i hverdagen

En god ballast

Derfor skal vi i højere grad arbejde med og på de nære relationer – uden at have en smartphone i hånden. Ifølge både Morten Munthe Fenger og Lene Tanggaard er det nemlig her, vi opbygger vores menneskelige base, som kan hjælpe os med at forholde os kritisk til det sociale mediebillede.

“Da jeg var ung, spillede jeg håndbold, og der var vi nøgne med hinanden i omklædningsrummet. Der var ikke noget, vi kunne skjule, og det var godt for selvværdet, fordi vi var, som vi var. Den slags arenaer er der ikke så mange af mere, og derfor får de sociale medier så stor en rolle i vores liv og en særlig betydning i teenageårene, hvor vi er formbare på alle mulige måder og rent udviklingspsykologisk er optaget af de sociale relationer i forhold til, hvad vennerne gør og siger,” siger Lene Tanggaard og påpeger, at de sociale medier kun påvirker os meget, hvis vi lader dem gøre det.

“Det er ikke de sociale medier, der gør det i sig selv, men den måde vi forholder os til dem. Nogen er helt ligeglade, mens andre vil tage det, de ser, meget ind. Det kommer an på, hvor man er i sit liv og sin udvikling.” Det er Morten Munte Fenger enig i. “Som tommelfingerregel kan du sige, at jo mere der higes efter opmærksomhed, accept og anerkendelse på de sociale medier, jo mere sårbart og uudviklet et selvværd er der tale om.”

Sådan håndterer du de sociale medier

Husk at det, du ser på de sociale medier, er fiktion.

Det er ikke nødvendigvis en spejling af det reelle liv, som den person, du følger, lever. Det er udvalgte dele af deres liv, som bliver opstillet på et medie. Alle sidder i sofaen og keder sig ind i mellem, det bliver bare ikke lagt på nettet.

Tal med dine veninder eller nogle kvinder,

du kender, som har mere erfaring og hør, hvad de har at sige. På den måde bliver det tydeligere for dig, at alt på de sociale medier ikke er virkelighed. Og tag så et ansvar for, at du ikke vil lade dig påvirke negativt af det, du ser.

Minimér din tid på de sociale medier,

og træf et valg om, hvad du vil bruge din tid på derinde. Jo mere du er sammen med dine nære relationer i det virkelige liv, jo mere kan du forholde dig distanceret og kritisk til livet på de sociale medier.

Kilde: Lene Tangaard 

Om eksperterne

Lene Tanggaard

Lene er professor i pædagogisk psykolog ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

Morten Munthe Fenger

Morten er ph.d. i psykologi, klinisk psykolog og forfatter til bogen Når mobilen tager magten, som du kan downloade på Digitalafhængighed.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Selvværd, Sociale medier og Stress