Farvel til palæo og goddag til plantebøffer: Sådan ser fremtidens sundhedstrends ud

LCHF, palæo, raw food, superfoods, ekstremløb, Nordic Race…  

Året går på hæld, og det samme gør 10’erne.

Et årti, hvor nye sundhedstendenser er dukket frem og har gjort mange af os opmærksomme på, at chiafrø, acaibær og langdistance løb – hvad end det er 21,1, 42,2 eller 300 kilometer – er vejen frem, hvis vi vil være et sundt, senmoderne menneske.

Men det er også et årti, hvor sundhed for nogle ikke længere er et spørgsmål om velvære og trivsel, men om selvkontrol og en sygelig besættelse af ’det sunde’. Ortoreksi er blevet den fjerde spiseforstyrrelse, som flere danskere skønnes at lide af end anoreksi og bulimi tilsammen.

Alt imens oplever hver sjette dansker at være svært overvægtig, og kurven for overvægtige børn og voksne er kun gået én vej siden 2010 – og det er op.

Med andre ord: 10’erne har været ekstremiteternes tid, men hvordan er disse modpoler opstået i en tid, hvor adgangen til viden – også indenfor sundhed – aldrig har været større, og betingelserne for at skabe det liv, vi drømmer om, aldrig har været bedre?

Ifølge sundhedssociolog og professor på Syddansk Universitet, Pernille Tanggaard Andersen, hænger det blandt andet sammen med, at vi lever i en tid, hvor individet er i centrum. Sundhed er – uagtet kropstørrelse – blevet vore tids religion, siger hun og stemmer i koret af eksperter, der mener, at sundhed på godt og ondt er noget, vi ophøjer og gør til målestok for vores egen succes.

Toppen af pyramiden

Pernille Tanggaard Andersen mener, at den tendens kun er blevet mere tydelig i løbet af de seneste 10 år med de sociale mediers fremtog og ser ikke, at det vil ændre sig foreløbig.

”Det er blevet en overlægger for vores liv. Vi lever i det senmoderne samfund, hvor vi prøver at italesætte og konstruere vores eget livsprojekt. Individet er i stigende grad frisat fra klasse- og kønsmæssige bindinger, og det betyder, at noget af det, vi kan kontrollere i vores liv, er det, vi indtager, og om vi lever sundt,” siger hun.

Kontrollen kan komme til udtryk på flere måder.

For nogle mennesker handler det om at vise omverdenen, at de ikke vil lægge under for de herskende normer, der dikterer, hvordan en ”smuk” krop ser ud, som f.eks. tyk-aktivisten Ida Rud advokerer for i sit program ’Idas fede fatcamp’.

Andre skipper måltiderne for at være ”et stærkt og kontrolleret individ”, forklarer Pernille Tanggaard Andersen.

”Man kan bruge de her yderpoler som identitetsmarkører, og det ser man f.eks. også blandt bloggere, der siger, de er overvægtige og stolte af det.”

Dog understreger hun, at den stigende overvægt, vi har set over de seneste 10 år, også er udtryk for, at vores basale behov er dækket. Vi står på toppen af Maslows behovspyramide.

”Vi har et frit og velstående samfund, så vi betaler os fra at undgå at bevæge os. Og vi bruger i stigende grad teknologiske virkemidler til at underholde os og lave alle de ting, vi tidligere selv gjorde. Vi får slet ikke brugt de kalorier, vi får indenbords, og bevægelsesdelen er på mange måder taget ud af vores hverdagsliv,” siger hun.

Sundhed på arbejdspladsen

Uanset om vægten svinger til den ene eller anden side, har det stigende sundhedsfokus i samfundet gjort, at idealet for, hvad et sundt menneske er, kun er blevet mere snævert i dette årti, mener Pernille Tanggaard Andersen.  

Det skyldes dels de sociale medier, der har fremdyrket ideen om den ”perfekte” krop, og dels at sundhed er blevet en så integreret del af den offentlige samtale, at vi ikke længere sætter spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig vil sige at være et sundt menneske.

Ifølge Pernille Tanggaard Andersen er løbeklubber, gåture i arbejdstiden og andre sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen et eksempel på dette. Men også den diskrimination, mange overvægtige oplever, når de søger job, vidner om, at fysisk sundhed er blevet (endnu) en parameter, vi måler mennesker ud fra, siger hun.

”Det her med, at man skal passe ind i en skabelon, for hvordan man er sundt menneske, gør, at den trivselsdiskussion, man havde i 70’erne, er væk. I dag kategoriserer vi mere hinanden, i forhold til om vi har et nogenlunde BMI, er velsoigneret og har friske, røde kinder,” siger hun og understreger, at det gælder alle køn.

”Der er kommet et udefrakommende perspektiv på mennesket, som vi ikke har haft på samme måde tidligere.”

Grøn sundhed

Og det perspektiv er ikke et, der ændrer sig med et nyt årti, mener sundhedssociologen.

Selvom det kan være svært at spå om fremtiden, vurderer Pernille Tanggard Andersen – desværre – ikke, at den stigende kurve for ortoreksi og overvægt ændrer sig foreløbig.

Sundhed er og bliver fortsat vore tids gudsdyrkelse, men én ting, tror hun, vil ændre sig og komme til at forme sundhedsdebatten de næste 5-10 år – og det er miljørigtige, bæredygtige og grønne sundhedstendenser.

For som med så meget andet er sundhedsområdet også påvirket af politiske og samfundsmæssige strømninger, og vores spisevaner, bevægelsesmønstre og generelle livsførelse vil derfor også bære præg af den grønne bølge, der skyller ind over hele verden.

”Det grønne og bæredygtige bliver der endnu mere fokus på i vores sundhed, de råvarer, vi køber, og den måde, vi lever på. Vores livsstil vil være præget af miljøbevægelsen – og om fem år vil vi allerede se det endnu mere.”

Men det grønne fokus vil også kunne være med til at fremme den mentale sundhed, som ifølge Pernille Tanggaard Andersen er blevet underprioriteret de seneste mange år. Individet bliver nu – og i fremtiden – nødt til at træde til side og handle som et ’vi’ fremfor et ’jeg’, hvis klimaet skal reddes, og det fællesskab vil kunne påvirke vores generelle trivsel.

”Miljøspørgsmålet er med til at understrege, at vi alle er meget afhængige af hinanden, og der er brug for noget solidaritet. Det kunne også smitte af på andre områder som eksempelvis sundhed,” siger hun.