
Endelig kommer de tilbage: Disse fugle kan du kun se om sommeren
Endelig er de muntre trækfugle vendt tilbage fra deres vinterophold. Flere arter lever tæt på os mennesker og liver vores hverdag op med deres kvidren og flyvekunster. Tre af favoritterne er broget fluesnapper, vipstjert og landsvale.
Forventningen og længslen er stor. Vi savner virkelig sommerens fugle i de kolde måneder.
Glæden er ubeskrivelig, når vi hører fluesnapperens første kvidren, ser vipstjerten gå med vippende hale og svalerne flyve højt. Nu er de her, vores kære sommergæster.
Fluesnapperen kommer
ofte i begyndelsen af maj.
Hannen sidder pludselig der i
rønnebærtræet og synger for
at tiltrække en hun. Han er så
flot med sin sorte hat og jaket
med hvidt skjortebryst. Hunnen har brungrå nuancer.
Nogle gange er der flere
hanner, der konkurrerer, og
man spekulerer på, hvordan
det vil ende. Man kan opleve
en hun, der flyver frem og
tilbage mellem redekasserne,
måske for at tjekke, hvilken
der er bedst. Også musvitter
plejer at være interesserede i
redekasserne, og nogle gange
bliver der slåskamp.


Fluesnapper-hanner kan også skaffe sig en ekstra hun. Typisk hjælper hannen med opfodringen af den første huns unger, mens den anden hun normalt må klare sig selv. Livet kan være hårdt både for fugle og mennesker.
Vipstjerten er
tilsyneladende
selskabelig og kan
komme ret tæt på,
mens den vippende
går rundt og kigger
på os med plirrende
øjne. En slank fugl i sort,
hvidt og gråt med det tydelige
og lyse lokkekald ”tzilitt”.
Rede på rejse
Vipstjerter kan bo næsten
overalt, under taget, i stengærder, mure og andre hulrum. Det eneste krav er en
vis beskyttelse ovenfra. Der
fortælles endda om et par
vipstjerter, der byggede rede
på et skib og under yngletiden
tog med på en tur til Amerika
og tilbage igen.
Når landsvalerne kommer flyvende, er det virkelig
sommer. De sidder ofte på
elledningen og kvidrer. De er
smukke med blåskinnende
overside, hvid mave og rødbrun strube og pande. Svalerne flyver hurtigt og dykker
efter fluer og myg. Under
flugten høres ofte et skarpt
”vitt, vitt”, der gentages.


Svalerne er afhængige af menneskelig bebyggelse, og da mange mindre landbrug er blevet nedlagt, er arten blevet mindre talrig. De bor kun inden døre på steder, hvor de kan flyve ud og ind, f.eks. i staldbygninger, hvor de omhyggeligt bygger reder af ler og strå. Så fødes fugleungerne, pippende efter mad.
Forældrene har travlt med at nå det hele. Efterhånden
bliver ungerne flyvefærdige
og opdager verden.
En unge i skorstenen
Nogle af dem er vovehalse. Det oplevede denne artikels forfatter engang: Samboen Peter hørte en mærkelig lyd i kakkelovnen i stuen. Han åbnede lugen, og i det mørke indre så han et par små øjne.
Det var en sodet unge, der var
faldet ned gennem skorstenen. Ud i lyset fløj fuglen lidt
slingrende op på et halvtag. Hurtigt kom en af forældrene og skældte ungen højlydt ud for dens dumdristighed. Derefter sad de længe tæt sammen under munter kvidren. Tænk, at ungen overlevede!



Til sidst kommer sensommeren, hvor der igen bliver stille ved husene. Fluesnapperne trækker mod Vestafrika, vipstjerterne ofte til Egypten, og svalerne kan flytte helt til Sydafrika.
Nogle gange bliver en svale tilbage, sandsynligvis fordi den ikke er i form til den lange flyvning. Svalen overlever naturligvis ikke, når nætterne bliver kolde, og omgivelserne er dystre.
Men i skrivende stund er der længe til efteråret. Nu skal vi nyde sommerens varme, grønne omgivelser og fuglesang. I solen hviler fluesnappere et øjeblik uden for redekassen, vipstjerter vipper på tagryggen, og svalerne laver hurtige flyveopvisninger i det blå. Sommerens elskede gæster.