banner image

8 NUMRE AF ALT FOR DAMERNE     KUN 200 KR.    SPAR 32%

BESTIL HER

Støt op om den gode sag og kom med til ALT for damerne Støt Brysterne Løbet.   Tilmeld dig her.

Kunsteren og transkvinden Lili Elbe er spillet af Oscar-vinderen Eddie Redmayne. Men for transkønnede Laura Tams er filmen fyldt med klichéer på transkvinder.

"Jeg føler mig latterliggjort som transkønnet kvinde af Den danske pige"

Storfilmen Den danske pige er blevet rost for at tage et emne som transkønnede op i en stor Hollywoodproduktion. Problemet er bare, at filmen er endnu en film i rækken af tragiske og stereotype fremstillinger af transkønnede. Vi har fået Laura Tams til at skrive sin anmeldelse af filmen.

Glæder du dig til at komme ind og se Den danske pige, der går i biograferne nu?
I så fald håber jeg, at du ikke vil ind og se den for at blive klogere på livet som transkønnet.

Filmen er nemlig skrevet, instrueret og produceret af ciskønnede personer (personer der er tildelt det køn, de bekender sig som – det modsatte af transkønnede). Og hvis man tæller statistrollerne fra, er antallet af transkønnede skuespillere i filmen lige så stort som antallet af transkønnede skuespillere, der nogensinde er blevet nomineret til en Oscar. Altså 0.

Hovedrollen - transkønnede Lili Elbe - spilles nemlig af ciskønnede Eddie Redmayne, som til gengæld er den 7'ende ciskønnede person i historien til at modtage en Oscar-nominering for at spille en transkønnet rolle.

LÆS OGSÅ: "Jeg indser det, da jeg er 18 år. For helvede, jeg er trans."

Langt fra virkelige hændelser
Omend filmen er markedsført som en slags biografi baseret på virkelige hændelser, kniber det noget med at holde sig til virkelighedens historie om Lili Elbe. Den Danske Pige er omtrent lige så meget baseret på historiske fakta som kultfilmen Abraham Lincoln: Vampire Hunter - filmen om Amerikas 16'ene præsident som vampyrjæger.

Mest bemærkelsesværdigt er omstændighederne omkring Lile Elbes kønsorganoperation. I filmen er Lili så utålmodig, at hun lader sig operere for tidligt efter første operation, selvom lægen insisterer på, at hun skal komme sig først. Således dør film-Lili måske af utålmodighed eller måske endda af egen forfængelighed.

I virkeligheden fik Lili Elbe 4 eller 5 operationer. Det præcise tal vides ikke, eftersom nazister afbrændte Dr. Magnus Hirschfelds arkiver, hvori flere af Lilis journaler lå i. Men vi ved, at Lili Elbe overlevede de indledende kosmetiske operationer på hendes kønsorganer, og ikke døde, førend man forsøgte at lave en transplantation af æggestokke – en operation, som man slet ikke havde den fornødne viden til på dette tidspunkt.

Således er selve den historiske omstændighed, der gjorde Lili særligt bemærket, skrevet om, og Lili Elbe i øvrigt tilskrevet en uansvarlighed til sin karakter, som hun slet ikke fortjener.

Bliv klogere på fordomme
Hvis du ikke har tænkt dig at se Den danske pige for at blive klogere på transkønnede liv, men til gengæld for at blive klog på rige Hollywood-folks fordomme, så er du til gengæld på vej ind og se den helt rette film. Husk notesbog og en lommelærke med din favoritspiritus.

Folkene bag filmen har været så flinke at inkludere enhver tænkelig kliché om transkvinder, som er mulig at presse ind på en film á 2 timers længde. Overspillet spejlkiggeri. En forskruet forestilling om, hvad der er kvindeligt. Forestillingen om, at man bliver mere ægte kvinde af at gå på date med creepy mænd, der ikke tager et nej for et nej. Du får bonuspoint, hvis du opdager det absurde øjeblik, hvor Lili Elbe får diagnosticeret et næseblodstilfælde som en form for transkønnet menstruation!

Lili Elbe er simpelthen en overdrevet transkarakter. Mens man sagtens kan finde virkelige transkvinder, der deler nogle træk med Elbe, så er det for mig utænkeligt, at man kan finde en nulevende transperson, der opfylder så mange af filmindustriens stereotyper som Lili.

LÆS OGSÅ: Liderligheden satte mig fri fra at være en pæn pige

Lili er ikke MIT forbillede
Jeg frygter, at udenforstående lægfolk vil tage film-Lili som repræsentant for transkvinder og tro, at det er en særligt typisk ting for transkvinder at være så svag og agensløs, som hun er, så betaget af spejle som hun er og så fikserede på kønsorganer, som hun er.

Film-Lili er som en fuldkommen modsætning til alt det, jeg stræber efter at være. Og jeg ved allerede, at jeg i kølvandet på denne film igen vil være tvunget til at forklare endnu flere mennesker i min hverdag så som familie, kolleger og venner, som ikke lige befinder sig i Københavns allermest kritiske queermiljøer, at sådan er alle transkvinder altså ikke.

Jeg ville ønske, at film med en anden vinkel fik samme medieopmærksomhed som Den Danske Pige. Jeg ville ønske at folk i stedet så Her Story, der ligger gratis tilgængelig på internettet. Evt. også den svenske film Something Must Break, amerikanske Tangerine eller kultfilmen Dyke Hard. Alle er skrevet såvel som skuespillet af transkvinder, og jeg skal love jer for, at her ser i røvsparkende og flerdimensionelle transkvinder, der ikke køber kønsstereotype forestillinger om det at være kvinde. Det er den slags kvinder, jeg stræber efter at være som.

LÆS OGSÅ: Her er brevet jeg ville ønske, jeg fik, da jeg led af anoreksi

LÆS OGSÅ: Louise tester Tinder: Jeg skal lige love for, der er gang i den

LÆS OGSÅ: Hvordan fortæller man om et overgreb, hvis man ikke forstår det?

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok