2 år efter stress: Det har jeg lært af mit sammenbrud

For lidt over to år siden gik jeg ned med stress. Et par år hvor jeg har lært mere af det, jeg nu mener, er vigtigt at vide, end 17 års skolegang har bidraget med. Først og fremmest har jeg lært, at lykken er mit eget ansvar.

Forår 2010
Historien starter faktisk med netop det: En jagt på lykken. På det perfekte, meningsfyldte liv med et interessant job, børn, hus. Drømmen om at skabe noget. Jagten blev for intens, og jeg endte med at knække. Måtte kaste håndklædet i ringen og vinke farvel til den virksomhed, jeg havde brugt de sidste tre år af mit liv på at opbygge – tre år med kul på nonstop.

LÆS OGSÅ: Forelsket, gravid, nygift... og enke

Men først tilbage til historiens start. Jeg er i gang med at udleve min drøm om at starte Danmarks – måske verdens – første gourmetgrønthandel. Jeg har opgivet mit gode job som redaktør for en restaurantguide for at kaste mig over den sidste nye trend på gourmetrestauranternes borde: Lokalt avlede grøntsager. Grønt er det nye sort, planter fra
lokale marker er den nye luksus, som vil skubbe hummere og kaviar ud i kulden, er min ide. Og jeg får ret. Hurtigt får jeg en masse opmærksomhed omkring projektet og har inden for det første år åbnet mit udsalgssted nummer tre. Journalisterne kommer fra hele verden for at skrive om stedet, og jeg får tilnavnet "Grøntsagsdronningen". Sidstnævnte er et rigtigt godt argument, da jeg skal forhandle kontrakt på min første kogebog, som udkommer kort tid efter, at jeg midt i det hele også lige får barn nummer to.

Sommer 2012
Men midt i dette grønne eventyr begynder der at ske noget mærkeligt med mig. Min verden skifter fra mangefarvet til grå. Jeg kan registrere, at der sker en masse godt for mig, men ikke mærke det. Når jeg liiige kommer over på den anden side af den og den arbejdsbunke, SÅ er der igen tid til bare at have det sjovt og nyde, tænker jeg. Langt størstedelen af mine arbejdsopgaver bryder jeg mig ikke om, især dræner alt det administrative mig. Lønsystemer, logistik, jura og kasserapporter er ved at forvandle min drøm til et mareridt. Jeg føler mig som en statist i mit eget liv, som bliver dirigeret af arbejdsbunken og andre menneskers krav, og det til trods for, at jeg på papiret er min egen chef. Da tidspunktet endelig kommer, hvor nye partnere giver mig mulighed for at tage lidt væk fra arbejdet for første gang i tre år, opdager jeg, at jeg ikke længere er i stand til at nyde noget som helst. Hjertet hamrer, og angsten for livets mange krav er blevet for stor. Min krop er gået i kronisk beredskabsmode. Det føles, som om der står en sabeltiger og venter på mig et sted derude. Min primathjerne lader mig ikke slippe af sted med noget så unyttigt som nydelse og nærvær i nuet, eller for den sags skyld at sove en hel nat. Den vil kun have mig til at gøre én af to ting: Kæmpe eller flygte.

Julen 2012
Da situationens alvor står klar for mig, og ikke mindst for min mand, tager vi sammen mit livs sværeste og på samme tid nemmeste beslutning. Jeg opgiver min drøm. Tilbage står jeg med en milliongæld, jeg som selvstændig uden forsikringer har meget dårlige udsigter til at skaffe mig af med, et hoved, der ikke fungerer, og en krop, som går i baglås ved det mindste anslag. Men også med en følelse, jeg ikke har mærket i meget lang tid. Følelsen af frihed.

LÆS OGSÅ: 7 sundhedsråd du absolut ikke skal følge 

Vinter 2013
Den første tid bruger jeg på at lave ingenting. Jeg husker flere episoder fra den tid end fra mit andet barns første år. Billeder af nærmest-lykkelige stunder står i kø for at komme med i denne del af historien. Billeder af mig, der sidder i mine pyjamasbukser på en redt seng, uden at foretage mig andet end at kigge ud ad vinduet på fuglene i haven og med følelsen af, at det er meget længe siden, jeg har følt mig så glad. Af den første søndag med hele familien uden planer, hvor vi ser film og laver ingenting. Af mig der står op om morgenen og går en tur i snevejret. Af endeløse dage uden deadlines. Jeg glemmer stadig nemt, kan ikke koordinere mine tanker og er ude af stand til at tage en beslutning. Følelsen af at være forfulgt er der stadig ind- imellem. Men jeg kan mærke og føle mig glad helt ind i knoglerne igen.

Forår 2013
Fire måneder efter, at jeg er gået ned med stress, føler jeg mig nu klar til at gå ud og møde verden igen og melder for første gang offentligt ud, hvad der er sket. Jeg skriver om det i ALT for damerne og starter en blog. Jeg deltager i en bog om at komme igennem stress. Tænker, jeg nu er så langt, som jeg kan komme. Jeg kan mærke glæde igen, mit hoved fungerer okay, jeg glemmer ikke hele tiden ting og kan nogenlunde overskue krav. Jeg må vænne mig til mit nye jeg, tænker jeg. Derfor lever jeg mit liv efter skemaer, hvor jeg skriver alting ind, både lidt arbejde, lidt huslige pligter og en hel masse fornøjelse, så jeg husker at få nydelsen ind i hverdagen og ikke falder tilbage i de gamle mønstre med at presse mig selv for hårdt. Jeg kan stadig ikke rigtig tage en beslutning, og her er skemaerne en god hjælp. Når jeg står op om morgenen, ved jeg, hvad jeg skal.

Sommer 2013
Jeg skruer op for min arbejdsmængde, men kun de sjove, for jeg har taget en beslutning om aldrig igen at sidde fast i opgaver, jeg ikke bryder mig om. Og så læser jeg selvudviklingsbøger på livet løs. Jeg suger til mig af livsvisdom, jeg ellers altid har rynket på næsen ad. Jeg forsøger at lære mig selv bedre at kende for at finde ud af mere om, hvordan jeg kunne havne der, hvor jeg gik ned med stress. Jeg finder indsigt i at kende min enneagramtype, som virker som en slags spejl på personligheden. Jeg uddanner mig til coach for at lære endnu mere om menneskets psyke – og dermed hvordan jeg selv fungerer. Jeg øver mig med svingende succes i at være mild ved mig selv.

Efterår 2014
En ny åbenbaring kommer, da det går op for mig, at min tendens til at presse mig selv for hårdt bunder i dårligt selvværd. Jeg medvirker i en bog om emnet og tester bogens øvelser. På få uger lykkes det mig at få indsigt i en masse af de mekanismer inde i mig, som ligger til grund for min tendens til at presse mig selv for hårdt. En følelse af at skulle yde, før jeg kan nyde. En overbevisning om, at det ikke er sikkert, jeg har fortjent at have det godt. Jeg lærer, at langt de fleste af os har den slags begrænsende overbevisninger om os selv og forbløffes over, hvordan de kan bearbejdes med enkle tricks, primært faktisk opmærksomhed. Jeg bliver stadig en stærkere og gladere udgave af mig selv. Mere end nogensinde før, faktisk.

LÆS OGSÅ: "Jeg har kraftedeme arbejdet meget – det har været dyrt på det personlige plan"

Forår 2015: Nu
Jeg har et arbejdsliv med tryk på igen, men jeg har tilrettelagt en hverdag, hvor administrative opgaver fylder minimalt, og hvor jeg i mit arbejde som kok og stylist kan bruge min kreativitet. Mit job som skribent giver mig hele tiden ny inspiration og input udefra. Jeg er i gang med at realisere en ny drøm om at åbne en restaurant midt i en mark på et tag på Østerbro. Jeg møder verden med større optimisme og glæde end nogensinde før. Jeg nyder små stunder og registrerer følelsen af bare at være til som noget, der er okay. Min krop er for evigt (vil jeg tro) vaccineret mod at lade mig overskride mine egne grænser så fatalt, som jeg gjorde det for tre år siden. Det sker jævnligt, at jeg må skuffe nogen omkring mig (og mig selv) ved at hive dage ud af kalenderen, for eksempel når min hukommelse igen begynder at svigte. Jeg bliver hele tiden bedre til at leve et liv efter stress.

Eller: Jeg bliver hele tiden bedre til at leve det liv, jeg faktisk gerne vil leve og selv tage hundrede procent ansvar for min egen lykke. Jeg er ikke sikker på, det ville være sket for mig, hvis jeg ikke var gået ned med stress og havde mærket de fuldstændig overdrevne reaktioner, min krop og mit sind gav mig på det, der ikke var sundt. Så jeg føler mig hver dag taknemmelig for det skub, jeg fik, så jeg ikke som gammel kone skal sidde og se tilbage på et helt langt liv, der kun blev levet halvt.

Mettes vej igennem stress

Slap af!
Først og fremmest øvede jeg mig i at lave ingenting med god samvittighed. Det var meget svært for mig, men jeg er blevet bedre.
Tip til dig: – Bogen "Stressfri på 12 uger – eller mer'' af Majken Matzau og Christina Bølling giver et godt indblik i, hvad stress er og argumenter at bruge over for sig selv og omverdenen, når man "igen bare ligger der på sofaen".

Find motivation
Jeg snakkede med andre, som var gået ned med stress og med en psykolog, som forsikrede mig om, at jeg nok skulle komme ud på den anden side.
Tip til dig: – "Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det" af Heidi Vesterberg består af mange forskellige stressforløb – som alle endte positivt.

Lær at mærke dig selv
Som så mange af os levede jeg store dele af mit liv i hovedet og overhørte kroppens signaler om, at jeg gjorde noget forkert. Jeg dyrkede blid yoga og chi gong, gik ture og opsøgte en kropsterapeut for at rette op på det.
Tip til dig: Download appen Yoga Studio, eller tag et chi gong kursus hos Hedda Matthesen, Heddamatthesen.dk.

Styrk dit selvværd
At selvværd kan trænes, var en åbenbaring for mig. Selvværdstræning hjalp mig til at blive bedre til at træffe de gode livsvalg og samtidig møde verden med mere styrke og målrettethed.
Tip til dig: – Bogen "Elsk den du er" af Kisser Paludan udkommer 28. maj. Bogen giver en række øvelser til, hvordan du kan styrke dit selvværd.

Lær dig selv at kende
Der er en stor kraft i at kende til sine egne handlemønstre og behov på et dybere plan. Jeg fandt selv indsigt i udviklingsværktøjet enneagrammet, som virker som en slags spejl, hvor man kan se sin egen personlighedstype udefra.
Tip til dig: – Bogen "Enneagrammets Visdom" tilbyder enneagramtests og indgående beskrivelser af enneagrammets ni personlighedstyper.

LÆS OGSÅ: Anders Agger: "Kvinder er allermest kvindelige, når..."

LÆS OGSÅ: Mia Lyhne: Det er ikke nemt at finde 'Mr. Right'

LÆS OGSÅ: Her er de 3 mest sexede ord en mand kan sige - og det er ikke dem du tror