Mød 3 kvindelige iværksættere med bæredygtige projekter

Foto: Pernille Ringsing Mød 3 kvindelige iværksættere med bæredygtige projekter

Bliv iværksætter og gør en forskel med dit arbejde

Mød 3 kvinder, der gørdet, mange af os drømmer om; de gør en forskelgennem deres job.

Alexandra, Camilla og Ida gør det, mange af os drømmer om. De gør en forskel med deres arbejde. Hver især har de skabt bæredygtige firmaer, som også hjælper dårligere stillede mennesker.

BÆREDYGTIGT DESIGN
"Jeg er så enormt stolt af mine produkter"
For Camilla Gullits handler luksus om kvalitet, håndværk og bæredygtighed – og derfor kan lækre cashmeresweatre og -plaider i danske hjem sagtens hjælpe udsatte kvinder i Nepal.

Hvem:
Camilla Gullits, 45 år, er uddannet designer, men har i mange år arbejdet med strategisk kommunikation for store virksomheder i sit eget konsulentfirma. I dag er hun også ejer af Care by me. Bor i Birkerød med sin mand, Nikolaj, der er arkitekt, og deres tre børn.

Hvad:
Care by me laver bæredygtige cashmeretæpper og -tøj i Nepal, strikket på socialt ansvarlige værksteder, der uddanner og giver arbejde til udsatte kvinder. Herudover producerer Care by me økologiske sengetekstiler fra certificerede værksteder i Indien. Care by me er støttet af Danida. Se Carebyme.dk.

Hvordan startede Care by me?
– Jeg har arbejdet med strategisk kommunikation og forandringsledelse i mange år, men jeg er oprindeligt uddannet beklædnings-designer og gik mere og mere med følelsen af, at jeg gerne ville skabe noget selv igen – samtidig med, at jeg ville gøre en forskel. Jeg har selv været så privilegeret i mit liv og kan se mange steder, hvor der er vilkår for især kvinder, der kan forbedres. Mit fokus blev Nepal, fordi jeg altid har været fascineret af regionen. Det, der gjorde den helt store forskel for mig, var, da jeg læste en artikel om, hvordan kvinder på landet i Nepal, når deres mænd dør, bliver mandens families ejendom. Hvordan de går fra at være kvinden i huset til at være slaven i huset – og derfor er der en del kvinder, der flygter fra bjergene til Katmandu. Her kan de blive prostituerede eller slæbe sten til ingen penge for at brødføde sig selv og deres børn, og de mangler i den grad alternativer.

Hvilke udfordringer har du mødt?
– Hele produktudviklingen og at finde frem til en leverandør tager meget længere tid, når du vælger at lave et produkt som et udviklingsprojekt. Og så er Nepal både rodet og ineffektivt, infrastrukturen er frygtelig, og de bliver ramt af jordskred og monsuner hvert eneste år. Masser af ting, der påvirker produktionen, så jeg bliver nødt til at planlægge i rigtigt godt tid og lave meget opfølgning undervejs. Jeg er for eksempel i næsten daglig kontakt med min partner i Nepal, og vi holder statusmøder en gang om ugen over Skype, når der er strøm, og det virker. En ting er også at have en vision for, at tingene skal være gode og gavnlige – men noget andet er at gøre en forretning ud af det. Mange forbrugere er stadig i et dilemma omkring pris og kvalitet og bæredygtighed.

LÆS OGSÅ: Hun skiftede sin karriere ud med SU og et drømmejob

Hvad har været dine største succeser og glæder?
– At jeg kan se mig selv i øjnene, og at jeg er så enormt stolt af mine produkter. Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten og æstetikken, og jeg er vendt tilbage til mit oprindelige fokus – at udvikle produkter. Da Amalie (Camillas datter på 21 år, red.) var med i Nepal sidst, arbejdede vi sammen med kvinderne på værkstedet og fik udviklet nogle nye produkter. Vi var nærmest i lykkerus alle sammen over det gode stykke arbejde, vi havde lavet. Sammen! Jeg har desuden lige fået mine produkter ind i Illums Bolighus, og for mig er det en stor ting, der fylder mig med stolthed.

Er der nogen ulemper ved at være social iværksætter?
– Det koster noget på den økonomiske bane. Jeg har snart brugt hele min opsparing på det her, men det gælder nok for de fleste, som starter op med en original ide. Men jeg har villet det her i lang tid, sparet op til det, haft dobbeltjobs og har derfor ikke været afhængig af bankens ja eller nej, og det har givet mig en kæmpe frihed.

– Jeg bruger også meget krudt på at kalkulere på, hvis jeg nu kan sælge x antal puder, så kan jeg ansætte og hjælpe x antal flere damer. Nogle dage kan det godt føles som Camilla mod resten af verden, men jeg tror stadig på, at det på den lange bane kan blive en god forretning at gøre tingene på en ordentlig måde.

Læs videre på næste side...HØNSEHOLD I SENEGAL
"Det var en ide, mange flere kunne få glæde af"
Egentlig ville Ida Bergkvist Poulsen bare række en hjælpende hånd ud til den familie, der tog sig så godt af hende, da hun første gang satte sine ben i Afrika. I dag har hun skabt landbrugsforeningen Mamadous Høns.

Hvem:
Ida Bergkvist Poulsen, 36 år, er stifter og leder af Mamadous Høns samt medejer af den socialøkonomiske købmand og cafe Karmaman på Nørrebro. Privat er hun gift med Søren, der er skolelærer og faldskærmssyer. De bor i et selvbygget hus i Vig.

Hvad:
Mamadous Høns støtter familier i Senegal til opstart af mindre hønsehold og grøntsagshaver. De kyllinger, der bliver avlet, kan familierne sælge på markedet, lade gå videre til andre familier og få æg fra til eget forbrug.
Se Mamadoushøns.dk

Hvordan startede Mamadous Høns?
– Jeg har rejst i Afrika, siden jeg var ung, og er gennem alle årene kommet tilbage til den samme landsby, Faoune. Her har jeg kendt Mamadou og hans kone og børn i 15 år. Da Mamadous bil brød sammen, og han mistede sit job som taxachauffør, talte vi om, hvad der kunne være et alternativ – for nu var han og familien virkelig på spanden. Mamadous onkel havde høns, og han mente, at det vist gik meget godt med det – så vi sendte Mamadou på hønseseminar, byggede et lille hønsehus og købte en kasse med 50 kyllinger. Ideen var enkel – kyllingerne bliver større, lægger æg og kan blive solgt. Samtidig var der noget grønt og bæredygtigt i det, og det var en idé, mange flere kunne få glæde af.

LÆS OGSÅ: "Jeg er kravlet helt ned ad karrierestigen"

Hvilke udfordringer har du mødt?
– Den største praktiske udfordring har været foderet til hønsene. Det var ikke rentabelt, hvis familierne skulle ud og købe foderet, så vi måtte finde en måde, vi kunne lave det på med lokale afgrøder og produkter. Det lykkedes til sidst med hjælp fra hønsevenner i både Danmark og Afrika. Det er et kæmpe arbejde, men det koster ikke ret meget, og det giver mening, for folk i Afrika har meget tid, men ingen penge. Det vigtigste er, at man er åben over for de kulturelle forskelle og ikke tror, at man kan ændre noget, men bruger det positivt. At for eksempel sige, okay, vi bliver NØDT til lige at velsigne det her hønsehus, inden vi kan tage det i brug.

Hvad har været de største glæder og succeser?
– At se, hvordan folk griber muligheden, når de får den! At tingene vokser og gør en forskel. Rigtigt mange unge mennesker fra Afrika drømmer om at komme til Europa og kaster sig ud i nogle vanvittige ting for at komme hertil. En af dem er en ung mand, der har engageret sig rigtigt meget i Mamadous Høns. For fem år siden prøvede han at komme til Europa i en primitiv kano sammen med en masse andre. Hans familie havde solgt deres lille frugtplantage for at betale hans rejse, der endte med, at båden var ved at gå ned, og flere døde undervejs af kulde og sult. Han blev reddet af kystvagten og sejlet tilbage. Rigtigt mange i den situation vælger at blive væk fra deres landsby og familie af ren og skær skam, men han valgte at komme hjem til en skuffet familie og en elendig fremtid. Da vi startede det her projekt op, engagerede han sig i det, og han har fået og taget så meget ansvar.

Er der nogle ulemper ved at være social iværksætter?
– Det synes jeg faktisk ikke, for jeg får så meget igen. Jeg er heldig, at jeg har en mand, der støtter mig 100 procent – jeg rejser jo væk tre-fire måneder om året, så måske er det ham, der betaler den største pris. Der er også perioder, hvor jeg ikke tjener særligt mange penge, men der er Søren og jeg en heldig konstellation, for det betyder ikke særligt meget for os. Noget andet er, at når du har startet sådan noget her, kan du ikke bare skride igen. Det er måske først gået op for mig efterhånden – det tror jeg ikke, at jeg tænkte over i starten, og dengang havde jeg ikke nogen anelse om, at det her ville udvikle sig til at involvere, som det er nu, i alt cirka 400 mennesker.

Læs mere på næste side...GENANVENDER DENIM
"Jeg ved godt, at jeg har fat i noget godt"

Alexandra Winther Høeg var mæt af den hurtige modebranche og ønskede sig flere bæredygtige værdier i både sin familie og sit arbejde. En simpel ide om at genbruge gammelt denim er blevet hendes vej tilbage på sporet.

Hvem:
Alexandra Winther Høeg, 46 år, er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole og har i mange år arbejdet med design i tøj- og livsstilsbranchen. I dag ejer og driver hun sit eget bæredygtige brand, Naked Society. Hun bor i Lyngby med sin mand, Jakob, der også er selvstændig, og deres fire børn.

Hvad:
Naked Society indsamler og genbruger aflagte jeans til nye interiørprodukter. De bliver syet om i Danmark af socialt udsatte indvandrerkvinder og i Tanzania af hiv-ramte kvinder. Naked Society er støttet af puljen til Grønne Ildsjæle af Miljøministeriet.
Se Nakedsociety.dk

Hvordan startede Naked Society?
– Da jeg var på barsel med mit fjerde barn, gik jeg med en spirende interesse for bæredygtighed og i at få et mere socialt element ind i mit arbejde – nok fordi jeg var ved at være mæt af modebranchen, som jeg er uddannet i. Interessen for jeans har jeg altid haft – jeg elsker dem, de er et produkt, som forener på kryds af generationer og kulturer. Netop fordi der er så meget denim i omløb, giver det mening at tænke det ind i en eller anden form for genanvendelse. En rejse til Afrika, hvor jeg så store overskudslagre og markeder med brugt tøj fra Vesten, sparkede yderligere til ideen om at bruge dem til at skabe noget, der både giver arbejde til nogle udsatte folk og genbruge noget af alt det, vi har skabt i forvejen. Tænk, hvis vi kunne få det til at blive lige så almindeligt at genanvende tekstil, som det er for os at indsamle og genbruge flasker?

LÆS OGSÅ: Iværsætter med succes: Jeg finder energi i afslag

Hvad har du mødt af udfordringer?
– Den største udfordring er at bevare roen og troen på, at det nok skal lykkes. Jeg ved, at jeg har fat i noget godt og noget rigtigt, men det er også uprøvet og innovativt. Recyclet denim er heller ikke et råmateriale på meterniveau, og du skal tænke ud af boksen for at løfte produktet til et attraktivt design, folk gerne vil betale for.

Hvad har været de største glæder og succeser?
– Det er vanvittigt berigende at arbejde med de forskellige kvinder og at lære dem at kende. At stå der og føle fællesskabet, opleve andre indgangsvinkler til arbejdet og lære af deres væveteknikker. At der, selvom processen er så enormt rodet og kaotisk, alligevel kommer nogle smukke og æstetiske produkter ud af det. Samtidig har jeg lært utroligt meget af de frivillige omkring projektet i både Danmark og Afrika – det er en helt anden verden. Når folk tror på noget, så er de ikke bange for at ofre noget af sig selv. Nu opererer jeg ikke bare på overfladen, til forskel fra i min tidligere karriere, og jeg har mødt så mange inspirerende ildsjæle, der har styrket min tro på, at du kan påvirke dine omgivelser og folk i en eller anden grad.

Er der nogen ulemper ved at være social iværksætter?
– Jeg føler nok ansvaret mere og føler i det hele taget meget for projektet. Jeg er så tæt på, helt nede på gulvet med kvinderne, og jeg reflekterer hele tiden over dem og hele arbejdet med at få det her til at lykkes. Selvfølgelig påvirker det mig i en høj grad, og det har også involveret en gennemgang af værdierne for hele familien – men det er kun en god ting! Når man arbejder med frivillige, skal man også være i stand til at uddelegere ansvaret og slippe perfektionismen, og det har været en af mine udfordringer. Der er meget mere venten på hinanden, end jeg er vant til, og man skal sørge for at forventningsafstemme grundigt.

Læs mere på næste side...Når karrieren går ud på at gøre en forskel
Bæredygtighed og fællesskab er de helt store buzzwords og nye iværksættere med sociale og grønne bagtanker pibler frem. Vi vil nemlig alle gerne gøre en forskel – helst for andre, men i sidste ende også for os selv.

Lykken ligger i at gøre en forskel. Det er i hvert fald en erkendelse, som flere og flere gør sig i denne tid, hvor en bølge af ansvarlighed er skyllet ind over den vestlige verden. En 20'er i indsamlingsbøssen til en god sag er for mange ikke længere nok – de vil selv involveres og bruge af deres viden og talent i arbejdet med en sag, de brænder for. Mange velgørende organisationer oplever en stigning i antallet af frivillige, der tilbyder deres kræfter og tid, og der skyder flere og flere virksomheder og innovative iværksætterprojekter op med sociale og bæredygtige bagtanker. En klar reaktion på og tilpasning til den økonomiske krise, vi har befundet os i de sidste år, mener Daniel Baun, forfatter til bogen "Heartcore Business – om at gøre det godt, ved at gøre godt".

– Det handler om, at vi har erkendt og har fået en dybere forståelse af, hvad det egentlig går ud på at realisere sig selv. At det ikke kun handler om at realisere sig selv for sin egen skyld, men også for andres skyld. Økonomi er et rigtigt dårligt parameter til at fortælle, hvad der er meningen med det hele. Folk har brug for at koble sig selv til noget mere meningsfuldt – og det er i sidste ende at gøre en forskel for andre mennesker, fortæller han.

Samtidig er det blevet lettere at føle sig forbundet med folk på den anden side af verden – en facebookgruppe, en blog og en god skypeforbindelse har gjort vejen kortere fra tanke til opmærksomhed og handling. Men hvem er de nye sociale iværksættere, og hvad driver dem, hvis økonomien ikke kommer i første række?

Do-gooders with a business-plan, kalder Illa Stephensen dem. Hun er medforfatter til bogen "Om at gøre en forskel" og peger på de nye iværksættere som innovative og klar til at gå til opgaven med værktøjer fra erhvervslivet.

– Tidligere var de velgørende organisationer og de private virksomheder to adskilte verdener, men i dag mødes de på kryds og tværs. Du ser det i erhvervslivet, hvor stort set alle virksomheder har en CSR-profil, ligesom de studerende strømmer til fag om social entreprenørship og social innovation. Det handler om ansvar og fælleskab. Tendensen er, at de to verdener nærmer sig og bruger det bedste fra hinanden, fortæller hun.

Ekstremt opslidende
Der kan dog være en fare ved at gøre det til en levevej at arbejde med bæredygtige og sociale formål. Det handler i sidste ende om mennesker, liv, skæbner og fremtid, påpeger Illa Stephensen.

– At være social iværksætter kan være ekstremt opslidende. De er ildsjæle som dedikerer sig og lægger alt deres energi og tid i deres projekt. Det kan bliver enormt emotionelt, og det er både en styrke og en svaghed. Det er en af de væsentligste forskelle på at være social iværksætter og at lave andet frivilligt arbejde. Derfor er det så vigtigt, at de involverer nogle andre i projektet, som tænker mere langsigtet og strategisk end den energiske og kreative ildsjæl måske gør, siger Illa Stephensen.

Og så er der det med økonomien – for der skal vel smør på brødet, selv hos en ildsjæl med et stort hjerte?
– Mange glemmer at have fokus på økonomien, når de er opslugt af det gode formål. Penge og økonomi er heller ikke meningen med det hele – men de er nogle ekstremt vigtige redskaber, der skal til for at lykkes og at skabe noget levedygtigt. Godt formål og god forretning kører faktisk enormt godt sammen, men vi har en tendens til at skille dem ad – og det er ærgerligt, fordi der er så meget at hente her, siger Daniel Baun.

Det er Illa Stephensen enig med ham i. For hvis du vil gøre en forskel, der rækker videre end en enkelt indsats, så skal du have en plan.

– Hvis du vil gøre dit projekt bæredygtigt og levedygtigt, så kræver det en klar strategi. Ellers risikerer man, at man ikke skaber varige forandringer, og det bør være målet for enhver social iværksætter.

Eksperterne
Illa Westrup Stephensen er medforfatter til "Om at gøre en forskel". Hun er medstifter af Maternity Foundation og direktør for Egmont Fondens signaturprojekt Lær for livet, der skal styrke anbragte børns læring.

Opdateret i januar 2022: Daniel Baun er forfatter til "Heartcore Business – om at gøre det godt, ved at gøre godt". Han driver sit eget konsulent-firma, Gurubeam (tidligere Baun & Co, red.), der tilbyder foredrag, workshops og konsulentydelser baseret på principperne i bogen.

LÆS OGSÅ: Ville en mandlig chef nogensinde blive beskyldt for dette?

Se, hvad vi ellers skriver om: Karriere og Iværksætteri

610x200_woordy_knap2.jpeg