I dag ville hun ønske, at hun havde fået sagt mere fra. 

En af 90’ernes helt store håndboldstjerner, Anne Dorthe Tanderup, fortæller i ALT for damernes podcast ’Skål Søster’ om en tid, hvor grænser blev skubbet til og hun selv oplevede at blive seksualiseret.

– Jeg tror faktisk ikke, at der var nogen af os, der havde det særligt godt i den periode, siger hun med hentydning til flere af de andre kvindelige håndboldstjerner.

Anne Dorthe Tanderup var en del af det danske kvindelandshold, da håndboldfeberen ramte Danmark i 90’erne. Holdet, der gik under navnet ’De jernhårde ladies’, tændte op under den nationale håndboldgejst med en sølvmedalje ved VM i 1993. De efterfølgende år hev de både sølv- og guldmedaljer hjem ved VM, EM og OL – og med de mange sejre fulgte også berømmelsen.

Selvom Anne Dorthe Tanderup, der var en af de yngste spillere på holdet, ikke fik meget spilletid på banen og slet ikke spillede med i finalen i 93, var opmærksomheden alligevel rettet massivt mod hende.

– Jeg tror ikke helt, at vi forstod det i starten. Jeg kan huske, at jeg tænkte, hvordan kan jeg være så efterspurgt, når jeg ikke spillede med i finalen i 93, men alligevel var kameraerne på, når vi jublede, og de og zoomede ind på mit ansigt og mit smil, siger hun i ’Skål Søster’.

LÆS OGSÅ

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har længe drømt om at blive hotelejere, og nu er drømmen blevet virkelighed. Men hvordan foretager man så vildt et kursskifte? Det satte ALT for damerne kursen mod Hotel Edelweiss i Østrig for at finde ud af. Kom med, hvis du selv har drømt om at få mere ud af livet.

 Det var langt fra alle på holdet, der var vant til at stå i spotlyset, så den pludselige opmærksomhed var spændende – men også overvældende.

– Vi accepterede mange ting – også for mange ting. Der var ikke rigtig nogen af os, der sagde nej, siger Anne Dorthe Tanderup

Udseende i centrum

Ved siden af håndboldkarrieren var hun stadig studerende dengang, og kunne tjene lidt ekstra småpenge ved siden af SU’en ved at deltage i forskellige arrangementer. Derfor sagde hun blandt andet ja til at skrive autografer på en natklub.

– Vi var et par stykker, der var ude på et diskotek og skulle skrive autografer ved 23-tiden. Det gjorde jeg to-tre gange, men det føltes så forkert at stå der. Jeg skulle jo ikke stå med fulde mennesker, der ville have min autograf – jeg skulle stå i en håndboldhal, hvor det var piger på 8-12 år, der kom og syntes, det var fantastisk, at jeg var der. Så det var helt forkert og bestemt ikke pengene værd, når jeg kunne mærke, hvordan jeg havde det med det, siger hun.

I sin nye bog, ’På udebane’, fortæller Anne Dorthe Tanderup, hvordan en tanke sneg sig ind på hende i den periode:

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

– Måske handler det slet ikke om, hvad jeg gør med bolden, men mere om min udstråling og hvordan jeg ser ud. Og hvad betyder det så? At præstationen er sekundær, så længe man smiler pænt og passer ind i en bestemt fortælling?

Hun accepterede mange ting, fordi det var smigrende og spændende, fortæller hun. Hun følte, at hun blev kastet for løverne, uden at nogen havde fortalt hende eller hendes medspillere, hvordan de sagde nej eller passede på sig selv.

På et tidspunkt bliver Anne Dorthe Tanderup endda også kåret som Danmarks mest sexede kvinde.

– Vistnok i Ekstra Bladet. Jeg kan ikke huske det præcist, men jeg husker følelsen. Det føltes… uværdigt, skriver hun i sin bog.

Lædertøj og levende slange

Den store popularitet blandt de Jernhårde Ladies spredte sig også til medierne. Én af de løver, der bed til, var ALT for damerne, hvor en fotoserie af håndboldpigerne blev udgivet i forbindelse med 50 års jubilæumsnummeret.

På forsiden kunne man læse: ”Håndboldpigerne – Sådan har du aldrig set dem!”

I samme forbindelse vandt de ALT for damernes ’Kvindepris’ for at ”skabe tiltrængt respekt herhjemme om kvinder i elitesport” og derudover for at være forbilleder for danske kvinder med deres holdånd, kampgejst og styrke.

I bladet var Anne Dorthe Tanderup iklædt fuldt læder fra top til tå, høje støvler, sort læbestift og om hendes hals slangede sig en kornsnog.

 – Jeg var i lædertøj med en slange – og Anja Andersen blev stylet med en pistol. Det var noget, som nok ikke ville blive accepteret i dag. Det var sjovt at være med til dengang, men selvfølgelig også grænseoverskridende. Vi fik flyttet vores grænser mange gange.

ALT for damernes chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, husker selv fotoserien fra dengang, hvor hun endnu ikke selv var en del af redaktionen, men læste med, med stor fornøjelse.

– Jeg kan huske, at jeg som læser dengang syntes, det var en fantastisk fotoreportage, og det var virkelig sjovt at se de jernhårde ladies på en helt anden måde. Men det er klart, at vi aldrig ville gøre det samme i dag. Dengang var det meget moderne at lave ’make overs’, hvor kvinder fik et nyt udseende og ny stil, der passede ind i de daværende idealer, som i højere grad end i dag var præget af ’the male gaze’. I dag er tiden meget mere til at omfavne alle typer og at have det godt med, hvordan man allerede ser ud, siger Rikke Dal Støttrup.

Hun kan godt forstå, at det må have været overvældende for Anne Dorthe Tanderup og resten af holdet. Hun husker, at hun selv og hendes omgangskreds, som er jævnaldrende med holdboldkvinderne, så op til dem for både deres evner på håndboldbanen, men også for deres udseende og væremåde.

– Det var dengang før sociale medier, hvor sportsfolk ikke kendte til at være allemandseje, og pludselig ville alle have en bid af dem – også ALT for damerne. Jeg kan se, at der er skruet godt op for virkemidlerne dengang, men jeg håber ikke, at kvinderne fik deres grænser overtrådt i processen. Hvis Danmarks jernhårde ladies var et fænomen i dag, ville vi helt sikkert gerne portrættere dem, men det ville være uden samme fokus på udseende og i deres egen ånd.

LÆS OGSÅ

Da Søren for første gang var til en julefrokost som ædru, gik én ting op for ham

Det kimer nu til juledruk - giver det overhovedet mening at gå til julefrokost uden at drikke alkohol?