Blog: Samsø, sommerregn og kærlighed

Samsø Festivalens første gæst er gået i baren. Hun hedder Alberte, er 5 et halvt år og mistede sin første rokketand for en uge siden. Siden vi kørte ind på færgen mod Kolby Kås, har hun spurgt, hvornår musikken starter. Og nu står vi her få minutter efter pladsen er åbnet og en hel time før Rasmus Nøhr går på scenen. Heldigvis har logobaren udstyret os med colaer festiligt iklædt sugerør med solbriller og drinksparaplyer og mere skal der faktisk ikke til. Festivalen er godkendt.

ALT for damernes udsendte består af mig og min familie, min mand og to piger på henholdsvis fem og tre år, der havde sat sig for at teste, hvad Samsø Festivalen 2012 i sit katalog og på nettet lover: At det er en festival for hele familien. Vi vælger dog sommerhus-modellen, vi er ikke typerne, der overrender de danske camping- og teltpladser, lad os bare sige det sådan.

Festivalen holder hvad den lover – i hvert fald i forhold til børnevenligheden. Vi får uddelt ørepropper til pigerne ved indgangen, som på sin vis står meget godt til de diademer, sweatshirts og  strut-nederdele, der for pigerne udgør en passende festivalstil. Samsø Festival er overalt bemandet af flinke frivillige, og det lykkedes os at få burgere uden rå løg og generelt er smil og venlighed rettet mod de små ved alle boder.

Nær den store sorte scene, hvor Rasmus Nøhr åbner festivalen med – et modigt valg  på disse kanter – sangen om 'Sjælland', ligger en overdækket legeplads i mikroformat med sandkasse og det hele. Her holder overraskende mange helt små børn til – og dermed dermed også deres forældre. Det er så absolut et plus, at man ikke er den eneste med børn også under 4 år, når man vælger at gøre festivalen til et familieprojekt. Især på en festival, hvor musikprogrammet ikke som sådan er rettet mod børn. Efter Rasmus Nøhr spillede således L.O.C og Medina på festivalens første aften. Tror vi nok. Der var vi nemlig gået hjem. Men en udmærket koncert med en glad og givende Rasmus Nøhr var også nok.

"Hvis jeg tager væk, tager du så  med?” sang han, ”så får vi sol og kærlighed.” Marika rockede med på min arm, mens hun gumlede på dagens anden rosinpakke og samsøskyerne lovede – ak ja - sommerregn i det fjerne.