Jeg føler mig ensom og udstødt

Spørgsmål om ensomhed i søskendeflokken

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sætte ord på mit problem. Jeg ved bare, at jeg er så ked af det. Jeg går rundt med en tom og ensom følelse, og jeg græder uden helt at vide hvorfor.

Sagen er, at jeg ikke føler mig accepteret eller god nok. Jeg har nogle søskende, som jeg er tæt med. Vi har fulgtes ad i livet og mødes en gang imellem. Mine søskende er rigtig gode til at have mig med, når jeg kan bruges til noget, når de skal bruge min bil eller hjælp. Men når det handler om hygge, fest, vinsmagning eller bare at mødes over en kop kaffe, så bliver jeg ikke inviteret med. Måske, fordi jeg er den eneste af os, der har børn – jeg er enlig mor til en seksårig søn.

LÆS OGSÅ: Hans voksne børn er så bitre og vrede

Jeg ved ikke, hvorfor mit selskab ikke er godt nok, og jeg ville blive så glad bare for at få en invitation. Jeg har italesat det for mine søskende, jeg har også valgt at trække mig for en periode, uden at der er sket noget. Jeg ser nemlig stadigvæk ofte på de sociale medier, at de laver en masse sjove ting sammen, uden at jeg er inviteret med.

De gange, jeg har forsøgt at tale med dem om problemet, bliver jeg mødt med, at de da er kede af, at jeg er ked af det, nogen yderligere uddybning får jeg ikke, og som sagt ændrer de ikke adfærd. Jeg har desværre heller ikke nogen tætte veninder eller mennesker, som jeg kan mødes med. Jeg har været alene med min søn siden hans fødsel og har ikke haft en kæreste i rigtig mange år. Jeg forstår ikke, hvad jeg gør forkert. Jeg kan ellers være meget snakkesalig og social, men det er, som om folk ikke vil rigtig tæt på mig.

Vibeke Dorph råder til at tage sagen i egen hånd

Jeg kan jo ikke svare på, hvorfor dine søskende opfører sig, som de gør. Måske handler det om, at du har en søn, og at de derfor tænker, at du ikke er til fest og ballade. Måske handler det om noget helt andet. I stedet for at spilde mere tid på at bore i det, så synes jeg, at du skal gøre noget aktivt og handle selv.

Sagen er nemlig, at du lige nu hænger fast i rollen som offer, fordi du forventer, at det er dine søskende og ikke dig selv, der skal ændre adfærd, for at tingene skal blive bedre. Her tror jeg i stedet, at det er vigtigt, at du selv tager teten.

LÆS OGSÅ: Min søn mener, jeg har ødelagt hans liv

Der er en masse skam forbundet med ensomhed, og det er synd, for de færreste af os går gennem livet uden at føle os ensomme nu og da. Her er min egen erfaring, at ensomhed bedst bekæmpes med aktiv handling. Du skal kort sagt handle og finde dig nogle venner i stedet for at have så meget fokus på dine søskendes adfærd. Her er det altid godt at starte med at tænke over, hvad der interesserer dig. Er du til sport? Kan du godt lide at tale om børn? Læser du bøger? Er du åndeligt interesseret? Find det i dig, du brænder for, og gå så ud i verden og søg ligesindede.

Pas her på, at du ikke kommer til at slæbe det mindreværd, du har opbygget qua dine søskendes opførsel, med dig. Deres underlige adfærd siger nemlig kun noget om dem, det siger intet som helst om dig som menneske. Jeg ved godt, at det lyder lettere, end det er, men som sagt; ensomhed skal bekæmpes aktivt. Det kan tage sin tid, men det skal nok lykkes dig. Tilmed vil du kun få det bedre ved at opleve, at det er dig, og ikke dine søskende, der er bestemmende for, at dit liv bliver og er, præcis som du gerne vil have det.