Tør jeg tale med min datter om hendes ensomhed?

Spørgsmål om ensomhed og ægteskab

Jeg er en kvinde med to børn og skønne børnebørn. Vi bor alle i den samme by, så vi ses ofte, og jeg synes især, min voksne datter er flittig til at dukke op på uanmeldte besøg eller invitere mig hjem. Hun spørger altid flittigt ind til mig og mit, og jeg beretter glad og gerne om mine oplevelser. Jeg har nemlig et meget aktivt liv uden for familien også.

LÆS OGSÅ: Min teenagedatter isolerer sig

Når min datter kommer her, virker det til gengæld til, at hun er ensom. De to døtre er flyttet hjemmefra, og jeg tror, at min datter føler, at der ikke er nogen at være der for længere. Når jeg forsøger at tale med hende om det, er det, som om jeg støder på en grænse, som jeg ikke må overtræde.

Hendes mand er alle tiders far for deres børn, men jeg har altid betragtet deres ægteskab mere som en praktisk foranstaltning end som et kærlighedsforhold. I vores familie rører vi en del ved hinanden, det bryder han sig ikke om. Han er snusfornuftig, men også et meget stille menneske. Når han er her, blander han sig efterhånden også kun i samtalen, hvis han bliver opfordret. Derfor er jeg også begyndt at spekulere på, om det er ægteskabet, den er helt gal med. Og i den forbindelse om det er en sag, jeg skal blande mig i og presse på for at få min datter til at tale om?

Vibeke Dorph om forskellige værdier og behov

Du skal huske på, at du aldrig ved, hvordan andre mennesker har det. For du er dig, og de er dem, og bilder man sig alligevel ind, at man ved det, så er man bedrevidende på andres vegne, og det er noget af det værste, et menneske kan være. Nu lyder du selv til at være et menneske, der sætter pris på en masse snak og samvær med andre. Fordi det er dine værdier, så behøver det ikke at være din datters. Hun har valgt sig en mere stille type mand, og det lyder det til, at hun sætter pris på, ellers ville hun vel ikke stadigvæk være sammen med ham. At folk taler meget, behøver i øvrigt ikke være en værdi i sig selv, skulle jeg mene. Så bland dig endelig udenom, hvordan din datter og hendes mand lever deres liv.

LÆS OGSÅ: Min datters kæreste vil styre hendes liv

Når det kommer til den børn-flytter-hjemmefra-krise, din datter måske/måske ikke står i, så kan du da godt bringe emnet på bane. Men lad også her være med at udtale dig om, hvordan du mener, din datter har det. Hop i stedet ned fra den lidt for kloge piedestal, du har sat dig selv op på, og fortæl din datter, hvordan du havde det, dengang hun rykkede hjemmefra. På den måde inviterer du din datter til en samtale – og ikke et foredrag – om en tid, der kan være svær for mange forældre. Glider hun af, så accepter det. Det kan jo være, at hun hellere vil tale om den slags med sine veninder – eller med sin snusfornuftige mand for den sags skyld.