Min kæreste gør mig ensom

Spørgsmål om manglende nærvær og lydhørhed

Jeg er en moden kvinde, som er i et forhold med en tilsvarende mand. Vi bor ikke sammen, men tæt på hinanden og har begge teenagebørn fra tidligere forhold. Vi har kendt hinanden i godt to år med et par pauser indimellem. Min kæreste er født og opvokset i USA, og det præger ham.

Problemet er, at jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kan leve med min kæreste på længere sigt på trods stor tiltrækning og kærlighed. Jeg har trukket mig nogle gange i forholdet, fordi jeg synes, at han er meget lidt lyttende, og næsten aldrig spørger ind til mig og mit liv.

LÆS OGSÅ: Skal jeg give min nye kæreste en chance til?

Vi har talt om det, men der går ikke længe, før jeg igen strander på den her ensomhedsfølelse af manglende nærvær og lydhørhed. Min kæreste er sød, ofte kærlig, dog mest når det passer ham. Jeg savner mere nærvær, psykisk og fysisk, også efter elskov.

Når vi har talt om det, bliver han irriteret og mener, at jeg bør acceptere ham, som han er, og ikke lave problemer ud af "ingenting".

Det sårer mig, og resultatet bliver, at jeg trækker mig og ikke har så meget lyst til, at vi ses. Kulturelt er vi meget forskellige, men dette er også en del af tiltrækningen mellem os. Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at nyde kæresten, som han er

Det kan da godt lyde til, at din kæreste er præget af en mere maskulin og ikke-tale-så-meget-om-tingene-kultur end den, du og jeg selv er vokset op i. Det har selvfølgelig sine fordele og ulemper. Som du selv beskriver det, så er der konstant er en gnist imellem jer, fordi I er så forskellige.

Ulempen er så, at du har nogle forventninger til din kæreste, som han ikke er i stand til at indfri. Jeg skriver "i stand til" og ikke "vil", fordi jeg er ret sikker på, at det er sådan, det forholder sig, i det han jo er opdraget i en anden kultur end din.

LÆS OGSÅ: Jeg er forelsket i min venindes ekskæreste

Nu er det ikke alle behov, der kan og skal opfyldes i et parforhold. De lykkeligste forhold er netop lykkelige, fordi de har gjort sig den sandhed klart. Man kan få noget i et forhold – tryghed, sex, loyalitet f.eks. – og må så hente resten et andet sted hos sine venner og familie.

I dit tilfælde efterlyser du nærhed og viljen til at tale om følelser hos en mand, der ikke lyder til at mestre den slags, fordi han aldrig har lært det.

Mit råd til dig er, at du I stedet for at blive ved med at bebrejde ham, at han er, som han er, accepterer ham, som den han er, og får dine helt legitime behov for at tale om dig selv, dine følelser og andre nære ting opfyldt hos dine venner og veninder. For som sagt du kan få en masse i et forhold, men du dræber forholdet ved at forlange, at det skal kunne alt.

Så nyd dog din kæreste, som den han er i stedet for hele tiden at bebrejde ham og forsøge at lave ham om.