svigermor
SPONSORERET indhold

Jeg er SÅ frustreret over min svigermor, der klamrer sig til offerrollen

Min mand og jeg gør, hvad vi kan for at hjælpe min svigermor. På trods af vores hjælp, fortæller hun os konstant, hvor lidt vi gør for hende. I sommers fik min mand nok og sagde fra, og nu vil hun ikke snakke med os, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Af:: Vibeke Dorph Foto: Getty Images
08. maj. 2019 | Livsstil | Hjemmet

Spørgsmål om at håndtere en utaknemmelig svigermor

Jeg er en kvinde på 32 år, der er lykkeligt gift med manden i mit liv og gravid med mit første barn. Alt er så dejligt. Der er dog én ting, som frustrerer mig, og det er min svigermor. Min mand voksede op med sine to søskende hos min svigermor, da hans forældre var skilt. Da han var en stor dreng, var min svigermor ude for en ulykke, som gjorde, at hun endte på førtidspension og, ifølge hende selv, mistede evnen til at overskue ting. Med det i mente, har jeg fra start haft en udvidet tålmodighed over for hende. En tålmodighed, som hun alligevel har slidt op via sin konstante offerselvopfattelse og evne til at give os (især min mand) dårlig samvittighed. (Min mands storesøster har droppet kontakten til hende for en del år siden af samme grund.)

LÆS OGSÅ: Min søster har stjålet hele arven efter vores mor

Vi har altid været de eneste initiativtagere, når vi skulle se min svigermor. Vi har inviteret hende til middage, haft hende med på ferie, medbragt mad hjem til hende, når vi kom på besøg. Vi har også ugentligt hjulpet hende med lægebesøg, praktiske ting, kørsel, fordi hun siger, at hun ingenting kan. Alligevel planlægger hun flere gange årligt lange ferier til den anden side af jorden – rejser, der kræver enorm forberedelse, og som hun går meget op i. Hun har på trods af vores hjælp altid fortalt min mand, hvor lidt vi gør for hende.

Det hele kulminerede i sommers, da min mand og jeg blev gift. Vi havde meget at se til under festen, men vi gjorde alt for, at vores gæster havde det godt. Bagefter meddelte min svigermor så, at hun følte, at vi havde udstødt hende fra familien, fordi vi ikke havde givet hende opmærksomhed. Min mand blev vred på sin mor og sagde for første gang fra. Vi har ikke haft kontakt med hende siden, men min svigermor er vidende om min graviditet uden, at hun har taget kontakt. Jeg tænker over situationen hver dag, og det nager mig, at vi ikke kan finde en løsning. Jeg under min svigermor at få et godt forhold til sit barnebarn, og jeg er klar til at tilgive, men hvordan griber jeg det an?

Vibeke Dorph råder til at tage styringen

Når jeg læser din beskrivelse af din svigermor, så lyder hun som et menneske, der er er ude af stand til at sætte sig følelsesmæssigt ind i andre mennesker. Nu kender jeg jo ikke til hendes diagnose, men sygelig narcissist, borderline og andre grænsediagnoser kørte ind over min nethinde, da jeg læste din her stærkt forkortede mail. Og fordi hun er syg, så tror jeg, at det er meningsløst at håbe på, at din svigermor er lydhør for sund fornuft, og jeg tror heller ikke, at hun nu sidder og fortryder sin opførsel. Hun ejer ikke selvindsigt, og skyld og skam er for hende, noget andre bør føle. Derfor er det vigtigt, at skal I genoptage kontakten, så må I være de voksne og tage styringen med, hvordan jeres relation skal være fremover. Og jeg synes da, at I skal gøre forsøget, for det er da set før, at selv de elendigste forældre kan forvandle sig til gode bedsteforældre, fordi relationen pr. natur er anderledes.

LÆS OGSÅ: Min mor favoriserer min bror - hvad gør jeg?

Her vil jeg råde jer til at starte i det små. Skriv din svigermor et lille kort eller mail, hvor du endelig ikke begynder at rode op i de foregående konflikter, men blot fortæller, at I venter barn og meget gerne ser, at hun bliver en del af barnets liv. Lad så bolden ligge hos hende. Griber hun den, så kontakter hun jer, og så tager I den derfra. Ignorer al hendes jammer og andre forsøg på at manipulere rundt med jer følelsesmæssigt, for det er det våben, hun altid vil gribe til, så vær i stedet konkrete og styrende i relationen. Hører I intet fra hende, så er det ikke så skidt endda. For så har hun endnu engang valgt offerrollen, og er det det, hun insisterer på, så får I aldrig glæde af hende. Til gengæld lyder I til at have masser af ressourcer til at komme videre selv, og så er det måske i virkeligheden godt, at I får brudt med den ulykkelige arv, din mand og hans søskende har båret rundt på i alt for mange år.

Anbefalet til dig