Vores ulykkelige mor spiller os ud mod hinanden

Spørgsmål om mor der bagtaler sine børn

Vi er et søskendepar, der har brug for et godt råd. Det drejer sig om vores gamle mor, som er begyndt at spille os ud mod hinanden. Jeg er den yngste på 53, og min bror fylder 60 til juni. Min bror og jeg har altid haft et godt forhold til hinanden og til vores forældre, selvom vi bor i hver vores landsdel. Så døde vores far forrige år, og det har fuldstændigt ændret dynamikken i vores ellers så dejlige familie.

LÆS OGSÅ: Jeg er SÅ frustreret over min svigermor, der klamrer sig til offerrollen

Vores mor bor på Fyn, og naturligvis har det været min bror og jeg, der har skiftet til at tage turen over og tage os af hende, så tit vi kan. Hun er stadigvæk hårdt ramt af vores fars død, men vi har også opdaget noget andet: Hun er begyndt at klage over mig til min bror – og omvendt. Når jeg kommer på besøg, fortæller hun f.eks., at min bror kun var der ganske kort, at han ikke havde haft tid til at handle for hende, at han havde lovet at lave noget hos hende, men ikke fik gjort. Hver gang har jeg forsøgt at mægle og fortælle hende, hvor travlt min bror har, men jeg har også undret mig over, at min bror på den anden side har fortalt om lange besøg og indkøb, så hvem løj nu her? Det fik jeg nævnt for ham, da han selv bragte noget tilsvarende på bane – med pilen pegende mod mig!

I starten grinede vi lidt af vores mors opførsel, men efterhånden er vi ved at være trætte af, at vores mor taler så dårligt om os bag vores ryg. Vi overvejer at tale med vores mor om, at hun skal holde op med at bagtale os, men vi ved ikke, hvordan vi skal gribe det an. Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at sige fra

Jeg tror, at jeres fars død er så definitiv og ubegribelig for jeres mor, at hun ubevidst har brug for noget mere jordnært, hun kan kanalisere alle de voldsomme og svære følelser, hun slås med, ind i. Hendes bagtalerier handler således ikke om jer. De er blot et kejtet og fortvivlet nødråb fra et ulykkeligt menneske om medlidenhed og omsorg. Det ved jeg, at I giver jeres mor, men sorgens brønd er som bekendt bundløs. Alligevel er det her halvandet år efter jeres fars død på tide, at I får sagt stop over for jeres mors unoder med at spille jer ud mod hinanden. Det siger noget smukt om mennesker, når vi omgås sørgende iført fløjlshandsker, men bliver vi ved med det for længe, så er vi med til at fastholde mennesker i deres sorg, og det er jo ikke meningen.

LÆS OGSÅ: Mine forældre vil tvinge min mormor til at flytte

Derfor synes jeg, at I skulle begynde at behandle jeres mor, som den fornuftige og voksne kvinde, hun vel var, før jeres fars død. I gør ikke skade på jeres mor, hvis I begynder at sige fra, når hun disker op med sine historier. I behandler hende i virkeligheden respektfuldt ved at forlange og forvente, at hun gør det samme. Derfor vil mit råd være til jer, at I holder inde med at stryge jeres mor med hårene og i stedet begynder at tale med hende som et ligeværdigtig menneske. Korriger hende med tørre facts, når hun disker op med sine historier. Gør hende også gerne opmærksom på, at I også har mistet, og at I ligger vandret for at hjælpe hende, og at det derfor ikke er rimeligt, at hun honorerer den hjælp ved at bagtale jer. Lad være med at gøre et større nummer ud af det, sig blot fra i de situationer, hvor hun går over stregen – og gør det hver gang, det sker. Det er ikke at være streng. Det er at kalde det voksne menneske, der også bor i jeres mor, frem igen, og det er da dybest set at hjælpe hende og vise hende respekt.