Christian Jungersen om sine 20'ere: "Jeg vidste ikke bedre"

Hvordan skal man være for at blive din ven?

"Man skal kunne give plads til, at andre en gang imellem er nogle totale idioter. Jeg vil ikke være venner med mennesker, der hele tiden er lidt små-idioter, men alle skal have retten til, at de nogle dage er helt utålelige og i dén grad ikke på toppen. Det vil jeg give mine venner, og det vil jeg også håbe på, at de giver mig. Hvis man ikke gør det, så kan man aldrig komme helt tæt på hinanden."

Hvilken beslutning har du fortrudt?

"Når jeg tænker tilbage på mine 20'ere, så husker jeg mig selv som ret socialt uintelligent. Der var mange mennesker dengang, som jeg bare ikke fattede, og som jeg tror, jeg ville påskønne meget mere, hvis jeg mødte dem i dag. Jeg er ked af, at jeg dengang ikke kunne forstå dem, og at de ikke kunne forstå mig. Det var mange små beslutninger i dagligheden, der havde store konsekvenser, fordi jeg bare ikke vidste bedre."

LÆS OGSÅ: Connie Nielsen: "På en måde slog jeg vores mor-datter-forhold ihjel"

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

"Jeg husker virkelig dårligt, hvilket er en bivirkning af, at så stor en del af min hverdag er fantasi. Mit arbejde er at drømme hele dagen og så skrive det ned. Jeg har faktisk spurgt en læge, om jeg er ved at blive dement, fordi min hukommelse er så mærkelig. Hun sagde, at det er jeg helt sikkert ikke. Det er bare fordi 90 procent af de ting, jeg føler og går op i, er ting, jeg opfinder. Så er der ikke så god plads tilbage til det, man plejer at opfatte som virkelighed."

Hvad er du mest stolt af?

"At jeg skiftede spor allerede som 18-årig. Jeg valgte ikke det, folk sagde var mit talent: matematik og fysik. Det var et stort valg: ville jeg lave det, som jeg tænkte, jeg ville blive god til, eller i stedet det, som jeg måske aldrig ville blive god til, men som føltes meningsfuldt? Og der valgte jeg det sidste. Ingen tænkte at jeg nogensinde ville blive god til at skrive, heller ikke mig selv. Jeg følte mig som et lokomotiv, som løftede sig selv op fra ét sæt skinner og satte sig selv på nogle andre skinner."

Hvordan tror du, at andre ser dig?

"Det kommer an på, hvem de andre er. Alle kan se, at jeg er næsten mærkeligt god til at fokusere på det samme mange år i træk – helt alene. Nogle synes, det er nørdet og kikset, mens andre synes, det er cool."

Hvornår synes du, andre mennesker er latterlige?

"Vi er alle sammen latterlige, når vi tror, vi er noget, vi ikke er. Ligesom når chimpanser kører på cykel eller har jakkesæt på. Chimpansen er i sig selv smuk og naturlig, men når den er klædt ud som et menneske, så griner vi. Vi bliver også selv til grin, når vi udgiver os for at være noget, vi ikke er."

Hvis du kun havde en dag tilbage at leve i, hvad ville du så nå at gøre?

"Som det første ville jeg finde hen til min kæreste, holde hende tæt og kigge hende dybt i øjnene i timevis. Derefter ville jeg bladre igennem mine gamle dagbøger for at forsøge mentalt at rumme det liv, der nu skulle slutte. Jeg har dagbøger, fra da jeg var 18 og så til nu, så der ville være mange sider at bladre igennem."

LÆS OGSÅ: Simon Spies: Hvad ved du om den folkekære levemand?

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

"Når jeg svømmer sammen med mennesker, jeg elsker. Jeg bor på Malta, ti meter fra strandkanten, så det er altid let at springe i Middelhavet, men det er to helt forskellige oplevelser at svømme alene og sammen med andre. Når man bader sammen med andre, især når det er nogen, man virkelig elsker, er der en vægtløshed, der passer enormt godt til kærlighed. Kærlighed og vægtløshed føles som en helt naturlig enhed, og den kan jeg rigtig godt lide at være i."

Hvilken ting ville du redde ud som det første, hvis dit hus stod i flammer?

"Min computer, for der er alle mulige tanker, drømme og erfaringer gemt. Ellers er jeg ikke så materielt orienteret. Jeg flyttede fra Danmark for 17 år siden, og der pakkede jeg alle mine ting ned i en stor container. Jeg troede, jeg kun skulle undvære tingene et par år, men det hele har ligget i containeren lige siden – og jeg har faktisk ikke savnet det."

Hvad er din største hjertesorg?

"Sådan én lider jeg ikke under for tiden. Selvfølgelig har jeg oplevet modgang, det har alle, men jeg er så heldig at være kommet videre, og på de fleste dage er der et tidspunkt, hvor jeg meget glad. Det er faktisk det, min seneste roman, Du kan alt, handler om. At komme videre oven på modgang, hvad det gør ved én, og hvor lykkelig man kan blive efter at have været helt nede."