Da OL-løberen Suzy blev til luksusescorten Kelly

OL i Sydney, år 2000. Den amerikanske mellemdistanceløber Suzy Favor Hamilton står overfor sit livs løb. Hun har netop løbet sin hurtigste tid nogensinde, og alle odds er med hende. Hun skal vinde den guldmedalje.

Men noget er galt. Rigtig galt. Udefra ligner Suzy Favor Hamilton den perfekte all American girl, som hun selv kalder det, blond, blåøjet, stærk og sund, men kunne man foretage et lille snit i billedet og skære sig ind til det kaotiske mørke, der er inde i Suzys hjerne, ville man se det med det samme: Suzy Favor Hamilton er på ingen måde i stand til at løbe det løb.

LÆS OGSÅ: Her er historien om Tove Ditlevsens liv

– Presset var enormt. Min bror var død af selvmord for et år siden, og jeg havde lige løbet den hurtigste tid i verden. Jeg skulle vinde guldmedaljen. For at trøste min familie, for min mand, for min skosponsor, for landet. Så jeg fik et angstanfald. Som om jorden under mine fødder brød sammen. Alle passerede forbi mig, guld, sølv, bronze. Alle havde investeret så meget tid og så mange penge i mig, og jeg kunne se, at jeg ikke ville forlade stadion med en medalje. Der besluttede jeg mig: "Fald!" tænkte jeg, og så faldt jeg, fortæller hun.

– Så lå jeg der på jorden og tænkte, at jeg var det dårligste menneske af alle, en idiot, at mit liv var ovre. Og af en eller anden grund kan jeg huske, hvordan det føltes, at ligge der med banen mod min kind. Det er underligt, som man husker med sanserne.

Selvom asfaltens mærker på kinden i dag er forsvundet, har de usynlige ar fra Suzys fatale fald og sidste OL-løb endnu ikke forladt hende.

– Det var der, det for alvor begyndte at gå ned af bakke for mig, siger hun.

Fra Miss Perfect til The Bad Girl

Suzy Favor Hamilton var besat af at være den bedste. I folkeskolen løb hun fra drengene, mens hun legede, at hun var en hest, der galopperede af sted over græsset. Og i gymnasiet vandt hun alle de store løb i sin stat, Wisconsin, og begyndte endda at gøre sig gældende på landsplan.

LÆS OGSÅ: "Ensomhed bliver opfattet som tabubelagt i min generation"

– Jeg tabte aldrig. Det gjorde jeg bare ikke. Jeg var så ung, og jeg følte så stort et pres for at vinde. Jeg ville ikke skuffe folk. Og atletik er en farlig verden at være i, hvis du er så usikker på dig selv. For let's face it, i atletik er der kun én vinder. Kun én. Og du har alle de her mennesker, der kæmper om at blive netop den vinder. Man ser mange problemer hos atleter med stoffer, alkohol, gambling, destruktiv adfærd, når deres karriere lakker mod enden, fordi hele deres liv handlede om dét.

Historien om Suzy Favor Hamilton er guf for enhver freudianer, for den er på mange måder er en næsten komplet virkeliggørelse af idéen om det undertrykkende superego og det undertrykte id. I løbet af ganske få år efter faldet ved OL i Sydney gik Suzy fra at være klassens pæne pige, naboens søde datter, til at være the bad girl, fortæller hun. Hun påbegyndte et dobbeltliv, hvor hun derhjemme var den pæne husmor, men når hun havde et frirum tog til Las Vegas og levede som en af verdens mest eftertragtede escortpiger, under navnet Kelly Lundy. På en internet-rangliste for escortpiger lå hun som den anden mest efterspurgte i Las Vegas og nummer 9 i verden – endnu et aspekt, der pirrede hendes udtalte konkurrencegen. I efteråret udgav hun en bog om sit fald fra atletikkens kolde tinder, sine udskejelser i "syndens by" og ikke mindst den bratte opvågnen og lange vej tilbage mod et liv i balance. Bogen er nu udkommet på dansk under titlen "Sexløberen – mit hemmelige dobbeltliv som escort".

Suzy Favor Hamilton løb sin bedste 1500 meter-tid i Oslo i sommeren 2000. Det gjorde hende til favorit til OL-guldet i Sydney bare et par måneder efter. Men sådan skulle det ikke gå.

Luksuslivet som Kelly Lundy
Selvom det ofte er blevet udlagt sådan, handler Suzy Favor Hamiltons historie ikke så meget om sex, som den handler om psykisk sygdom og om en atletikverden, der bestemt ikke er sund for de unge, skrøbelige mennesker, der færdes i den.

– Bogen er en undersøgelse af, hvordan mit liv tog en drejning i sådan en absurd retning, en retning, som jeg aldrig nogensinde kunne have forestillet mig. Men den handler først og fremmest om at være bipolær. Om at være helt nede, og om at få det bedre.

LÆS OGSÅ: "Det skræmmer mig, at man kan gå rundt med en livstruende sygdom uden at vide det"

Efter OL i Sydney i 2000 sank Suzy Favor Hamilton ind i en dyb depressionstilstand. Hun var ved lægen, som på ti minutter diagnosticerede hende med depression og ordinerede hende Prozac som middel mod nedtryktheden.

Men Suzy havde ikke depression. Hun havde bipolar lidelse, det, vi før i tiden kaldte maniodepressiv psykose herhjemme.

– Min bror var bipolar, og han døde af selvmord i 1999 – og jeg siger "døde af", for ingen med psykisk sygdom begår selvmord med vilje. I min familie talte vi ikke om det, og jeg tror, at mine forældre prøvede at beskytte mig mod hans destruktive adfærd. For det var vanvittigt. Der var selvmordsforsøg, og han drak meget for at leve med det. Men lægen, jeg talte med, stillede aldrig det helt centrale spørgsmål: Hvad er din familiemæssige baggrund? Er der andre med psykisk sygdom i familien?

Suzy Favor Hamilton blev fejldiagnosticeret som depressiv og senere fejlmedicineret med præparatet Zoloft – et antidepressivt middel, som frarådes til personer med bipolar lidelse, da det kan gøre dem maniske. Og manisk, det blev Suzy.

– At jeg overhovedet kom til Vegas, var først og fremmest på grund af fejldiagnosticeringen. Jeg udviklede mani og hyperseksualitet – begge symptomer på bipolar lidelse. Min mand og jeg var ved vores tyveårs bryllupsdag, og vi havde problemer i vores forhold. Så vi blev enige om at gøre noget skørt og vildt for at prøve at rede vores ægteskab: Vi tog til Las Vegas og havde en trekant med en escortpige. Jeg havde ingen hæmninger på grund af min mani, siger hun og fortsætter:

– Efter vi havde gjort det, var jeg fuldstændig høj. Jeg kan huske, at jeg talte med min mand om, hvor vildt jeg syntes, at det havde været. Jeg havde aldrig haft det sådan før, det var bedre end at vinde et løb! Min mand fattede ikke, hvad jeg talte om, men han var glad, fordi jeg var glad.

Der gik et halvt år fra oplevelsen i Las Vegas, til at den berømte løber Suzy Favor Hamilton begyndte sit liv som luksusescort – med tilladelse fra sin mand, som accepterede, fordi hun for første gang i lang tid virkede glad, fortæller hun. Hun udviklede Vegas-personaen, Kelly, som var livlig og sjov og så livet som en leg. I Kellys øjne var alle kunderne smukke mennesker, og der var ingen farer, ingen risiko forbundet med livet som prostitueret for Kelly.

– Jeg var ikke engang nervøs, da jeg bankede på døren til min første kundes suite. Og jeg var helt høj over at gå derfra med to tusind dollars i hånden, når det eneste, jeg havde lavet, var at have det sjovt. Det var ligesom stoffer, og det ved jeg, fordi jeg også imod enden af mit år i Las Vegas begyndte på ecstasy.

Suzy Favor Hamilton fik taget flere billeder som "Kelly" i Las Vegas. På billederne er hendes ansigt altid sløret, photoshoppet anderledes eller dækket af skygge. 

"Kelly", Suzys alter ego i Las Vegas, var blandt de mest efterspurgte Vegas-prostituerede på et stort rankingsite på nettet.

I Vegas levede Suzy som Kelly Lundy livet som en filmstjerne, fortæller hun. Hun blev inviteret på fine middage, og kunderne, som alle blev screenet grundigt af det agentur, hun var hos, var politikere, atleter, fodboldspillere og direktører i store virksomheder, men også kriminelle, fornemmede hun, som tjente penge på at importere og eksportere forskellige former for ulovligheder. Ofte var de ensomme mænd, måske i ulykkelige forhold, som havde brug for nogen at tale med. De viste hende billeder på deres mobiltelefoner fra deres liv og hverdag uden for Vegas, og hun lyttede nysgerrigt til historierne.

– Man tænker jo: Hvad i alverden fik dig dog herud? siger hun.

Afsløret
Efter et år i Vegas blev Suzy Favor Hamiltons dobbeltliv afsløret i magasinet The Smoking Gun. Og var hun ikke blevet afsløret, var hun nok fortsat, fortæller hun.

– Så ville jeg jo nok stadig have været på medicinen, som gjorde mig manisk, og jeg ville stadig føle mig høj over det liv, over at leve på den måde. Jeg kunne jo bare gå ind i en butik og købe en taske til 15.000 dollars, som jeg betalte for i hundrededollarsedler cash. Og kvinden bag disken vidste da godt, hvad der foregik. Men jeg nød at være bad girl, og ikke den perfekte, uskyldige pige, som alle så op til. Det var en lettelse at føle sådan, siger hun og tilføjer:

– Jeg har jo levet så undertrykt og kontrolleret hele mit liv. Løb var altid det vigtigste, hele min ungdom. Jeg drak ikke, jeg udforskede ikke forskellige forhold. Som løber skulle jeg se ud på en bestemt måde, så jeg fik en spiseforstyrrelse, og jeg fik opereret mine bryster mindre. Jeg havde en træner, som bildte mig ind, at jeg aldrig måtte have sex før et løb, på grund af noget med testosteron i kroppen – jeg tror, at det var noget han fandt på, bare fordi han godt kunne lide at have kontrollen. Hele mit liv har jeg ladet andre kontrollere mig, og i Vegas fandt jeg en måde at være fri og selvstændig på. Her var det mig, der havde kontrollen over de her ekstremt magtfulde mænd.

Savner du det?

– Nej, det gør jeg ikke. Det var jo ikke godt for mit familieliv, for mit ægteskab. Jeg var manisk og havde vrangforestillinger. Men det lærte mig én ting: At jeg har brug for at være mere selvstændig. Jeg har brug for at gøre ting alene og tage vare på mit eget liv.

Men du taler alligevel også i positive vendinger om din tid som prostitueret - du nød at have kontrollen, og det gav dig frihed, siger du. Hvad er din holdning til prostitution egentlig?

– Jeg følte mig sikker i prostitutionsverdenen. Jeg var hos et agentur, der screenede kunderne helt vildt. Mine kunder var virkelig store profiler. Men jeg ved også, at der er mange andre prosituerede, der ikke har det sådan. Som samler folk op på gaden, som bliver udsat for vold og ligefrem slået ihjel. Jeg tror, at det ville være lettere at hjælpe de mennesker, hvis prostitution blev lovligt. Hvis en kunde for eksempel så trafficking af mindreårige et sted, så ville personen være i stand til at gå til politiet og fortælle om det. Det kan de ikke nu. Ingen tør tale, fordi det er ulovligt. Hvordan hjælper man nogen, der er I en ulovlig branche? Jeg tror, at der er mange problemer, der lettere kunne blive adresseret, hvis det var lovligt. 

Bog skal bryde tabuer
I dag er Suzy Favor Hamilton "tilfreds", siger hun. Hun udtaler ordet "tilfreds", som om hun først lige har lært det at kende.

– Altså, jeg er ikke helt her oppe, eller helt her nede, uddyber hun smilende og viser med armene, at "oppe" er helt oppe over hendes hoved og "nede" helt dernede, hvor hænderne hviler på gulvet.

– Den morgen, da det hele blev afsløret, lå der 600 mails i min indbakke. Det var kun hademails, mails, der fortalte mig, at jeg skulle slå mig selv ihjel, ligesom min bror, og at jeg var det værste menneske i verden. Jeg fik selvmordstanker igen, da jeg læste nogle af dem. Men min mand tvang mig til at stoppe med at læse de mails. Og min svigerfar huskede mig på, at jeg jo har alt, hvad jeg behøver: Jeg har min mand, og jeg har Kylie, min datter, og jeg har fundet nogle sunde måder at afreagere på. Jeg løber stadig, jeg vandrer, jeg dyrker yoga og maler, siger hun.

I dag holder Suzy Favor Hamilton af at vandre og dyrke yoga.

Og selvom der stadig er hadefulde emails i indbakken og folk, der skriver grimme ting om hende på nettet, har Suzy ikke i sinde at lade sig slå ud. I virkeligheden er det synd for dem, der har brug for at få andre til at lide, for selv at kunne få det godt, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Julie fik et "englebarn" - og sagde farvel til hende på Facebook

Hun håber, at bogen kan være med til at starte en mere åben samtale om psykisk sygdom, og de konsekvenser det kan have:

– De seksuelle aspekter af psykisk sygdom er så tabuiserede – hyperseksualitet for eksempel, som rigtig mange med bipolar lidelse oplever. Vi er nødt til at se på psykisk sygdom som en sygdom, ligesom kræft. Kræft er en sygdom, der kan ramme forskellige organer. Psykisk sygdom er en sygdom i hjernen. Hvis du er syg, kommer dine naboer måske over og hjælper dig med at lave mad og taler med dig ved sengekanten. Sådan er det ikke med psykisk sygdom. Der kommer de ikke over, der taler vi ikke om det.

Suzy Favor Hamiltons bog "Sexløberen – Mit hemmelige dobbeltliv som escort", oversat til dansk af Brian Christensen, udkom 19. februar på Forlaget Turbulenz.

LÆS OGSÅ: Tove Ditlevsen: "Jeg er et usselt menneske. Et elendigt menneske. Et helt igennem fordærvet menneske"

LÆS OGSÅ: Derfor ser du tekster som denne i Nordvest

LÆS OGSÅ: 38-årige Maria Gerhardt: "Når jeg at blive 40?"