Danner Veterancenter-model

Foto: Getty Images En lokal psykolog har ikke nødvendigvis forstand på voldens skader – og det er ikke dét, disse kvinder har brug for, advarer Lisbeth Jessen.

Behandling af voldsramte kvinder halter: ”De får tilbudt sovemedicin eller screenes for depression i stedet”

Staten bør lade sig inspirere af ’Veterancenter’-modellen og oprette et behandlingstilbud målrettet en særlig gruppe af voldsudsatte kvinder. Det mener Danner, efter et nyt studie dokumenterer, at tre ud af 10 kvinder har PTSD-symptomer, når de forlader et dansk krisecenter.

Hver gang 10 kvinder afslutter deres ophold på et kvindekrisecenter, går tre af dem ud ad døren med symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse, kaldet PTSD og Kompleks PTSD.

Det viser et nyt, dansk studie, der har undersøgt de psykiske følger af volden, som kvinder på krisecenter er flygtet fra.

Læs også: Kvinder rammes oftest af ”soldater-sygdom”: Nyt studie advarer mod voldens usynlige følge

”Tallet er rigtig højt, men det er i tråd med anden international forskning. Det bevidner, at partnervold er et dybt alvorligt traume, som kan have alvorlige konsekvenser,” siger psykolog og forsker Sarah Bøgelund Dokkedahl, der står bag undersøgelsen.

Sarah Dokkedal.jpgPsykolog og ph.d. Sarah Bøgelund Dokkedahl har arbejdet på studiet i tre år. (Foto: Privat)

Gennem tre år har hun i forbindelse med sin ph.d.-afhandling fulgt 150 voldsudsatte kvinder på danske krisecentre, hvor hun blandt andet har undersøgt udviklingen i deres mentale helbred.

Hun mener, at omfanget af volden kan sidestilles med krig og torturoplevelser.

Studiet viser, at syv ud af 10 kvinder allerede ved ankomsten på et krisecenter har symptomer på enten PTSD eller Kompleks PTSD.

Kan udvikle sig kronisk lidelse

For en stor gruppe af kvinderne forsvinder symptomerne igen, fordi de er kommet i sikkerhed og væk fra den voldelige relation.

Men et krisecenterophold er dog ikke nok for alle.

”Det er en vigtig del for at kunne bearbejde traumer, at man får ro på delelementerne i ens liv. Det gør, at nogle kvinder kan opnå en naturlig bedring, fordi kroppen er i stand til selv at bearbejde dét, der er sket. Men der er også andre, hvor en naturlig forbedring ikke sker, og de kan have behov for behandling,” forklarer Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Hun mener, at tallene vidner om, at krisecentrene har stor succes med at få skabt meget ro om kvinderne.

Men for en undergruppe – cirka en tredjedel – er konsekvenserne af volden så alvorlig, at der skal mere til end en stabilisering af kvindens liv.

”For denne gruppe kræver det måske reel traumebehandling, ellers kan det udvikle sig til at blive en kronisk PTSD-lidelse, som kan være meget funktionsnedsættende for individet resten af livet,” siger Sarah Bøgelund Dokkedahl og uddyber:

”Det kan både være omfanget af volden, der er med til at afgøre, hvem der har behov for mere hjælp. Men der er også genetiske faktorer og andre sårbarheder i det, fx hvad ens generelle baggrundshistorie er. Har man også været udsat for overgreb i barndommen, kan det være en risikofaktor, mens en uddannelse eller tilknytning til jobmarkedet kan være en beskyttende faktor, i forhold til hvem der får det bedre, og hvem der ikke gør.”

Danner: Inspireret af Veterancenter-model

Omkring 2.200 voldsudsatte kvinder søger hvert år ophold på et af landets mange krisecentre, og med sig har de 1.900 børn.

Hos kvindekrisecenteret Danner kan de nikke genkendende til undersøgelsens resultater, og de mener, at der er brug for et specialiseret, voldsfagligt tilbud til den gruppe kvinder, som ikke opnår en naturlig bedring i symptomerne på PTSD.

”Det er ikke noget, der kommer bag på os. Det glæder mig, at krisecentrenes indsats generelt er virkningsfuld, men det bekymrer mig selvfølgelig, at tre ud af 10 af kvinderne ved den opfølgende samtale fortsat har symptomer på PTSD. Det viser jo, at der skal mere til for en lille gruppe, som har levet i meget langvarig vold – og at volden nogle gange efterlader helt uoprettelige skader,” siger Lisbeth Jessen, der er direktør for Danner.

Danner ønsker derfor, at der med inspiration fra behandlingstilbud til soldater med PTSD-symptomer bliver oprettet lignende muligheder for voldsudsatte kvinder, hvor man har et partnerskab med det psykiatriske behandlingssystem.

Særligt kigger de mod Veterancenteret, der er ét samlet tilbud til danske soldater. Hvis de på Veterancenteret møder soldater, der har symptomer på PTSD-lidelsen, kan de tilbyde dem målrettet hjælp og visitere dem direkte videre i systemet til specialister med viden om krigstraumer.

”Vi kan lære af Veterancenteret ved at høre mere om, hvilke indsatser der virker hos dem. Det er første skridt, og så skal vi med inspiration fra deres erfaringer gå i dialog med politikerne og andre interessenter om, hvordan man kan løfte sådan en opgave for voldsudsatte kvinder ud fra den viden, vi har fra Sarahs ph.d.,” siger Lisbeth Jessen.

”Det er ikke nødvendigvis Danner, der skal løfte opgaven, men vi mener, at der er behov for, at disse kvinder får hjælp. Der skal mere til, og det er en længerevarende behandling, ellers kommer man ikke videre. Lidt ligesom vi kender det fra soldater, der har været i krig,” understreger hun.

I 2019 blev det vedtaget i Folketinget, at landets kvindekrisecentre skal tilbyde op til ti timers psykologhjælp, men de må ikke henvise videre til psykiatrisk behandling, hvis en kvinde skal have direkte traumebehandling eller udredes for, om hun har diagnosen PTSD.

Ikke alle psykologer

Som reglerne er i dag, skal kvinden først til egen læge – og det er op til lægen at vurdere, hvilken type behandling kvinden har brug for.

Hos Danner mener de, at der er brug for andre indgange, hvor man har samlet den voldsfaglige viden for at kunne hjælpe kvinderne.

”Lige nu findes der ikke ét længerevarende, specialiseret tilbud. Det er rigtigt, at kvinden kan gå til sin læge og få en lægeerklæring på, at hun har fx depression eller angst som følge af volden. Så kan hun få en henvisning til 10 sessioner hos en lokal psykolog, der ikke nødvendigvis har forstand på voldens skader – og det er ikke dét, som disse kvinder har brug for,” forklarer Lisbeth Jessen.

Hun mener, at det ligefrem giver flere uhensigtsmæssige oplevelser for nogle voldsudsatte kvinder, fordi de er sårbare, og netop dette område kræver, at man har en specialviden om voldens følger.

”Der er rigtig mange af kvinderne her på Danner, der beskriver, at de HAR forsøgt at sige noget hos egen læge, men at de så fik en henvisning til en psykolog, der ikke vidste noget om vold, og som mødte dem på en måde, som ikke var god for dem,” siger hun.

Er politikerne forpligtet til at handle?

Også Sarah Bøgelund Dokkedahl bakker op om, at der bør laves et samlet tilbud til voldsudsatte kvinder inspireret af Veterancenter-modellen.

Men disse kvinder kan jo godt få hjælp i dag i psykiatrien ved at gå til egen læge først, så hvad er argumentet for, at staten skal lave et særtilbud til dem?

”Praktiserende læger har en enorm stor opgave i forhold til, at det er dem, der skal viderehenvise til fx en udredning i psykiatrien, og de har ikke nødvendigvis en specifik traume-informeret tilgang til at møde patienterne,” siger Sarah Bøgelund Dokkedahl og fortsætter:

”Så når kvinderne kommer ind og fortæller, hvordan de har det, får de måske tilbudt noget sovemedicin, eller de bliver screenet for depression i stedet. Det kræver jo, at lægen har en indsigt i, at kvinden har været udsat for vold – og dét at skulle fortælle om det under en almindelig, kort lægelig samtale, mindsker i dag mulighederne for, at kvinderne bliver viderehenvist i det mest passende behandlingstilbud for dem.”

Når staten har lavet særlige hjælpetilbud til PTSD-ramte soldater, skyldes det, at lidelsen er anerkendt som en arbejdsskade, fordi de har været udsendt i tjeneste.

Direktør for Danner, Lisbeth Jessen, mener, at politikerne har en særlig forpligtigelse til at handle, når det gælder voldsudsatte kvinder, fordi Danmark har skrevet under på Istanbulkonventionen om at bekæmpe vold i hjemmet.

”Vi har qua konventionen sagt ja til, at vi skal beskytte og hjælpe voldsudsatte kvinder. Deri mener jeg, at vi selvfølgelig har et ansvar for at yde en særlig indsats over for denne gruppe,” understreger Lisbeth Jessen.

Hvad er PTSD og Kompleks PTSD?

Posttraumatisk stresslidelse er en psykisk lidelse, nogle mennesker udvikler, efter de har oplevet voldsomme og traumatiske hændelser.

Det er naturligt at udvikle symptomer på PTSD efter sådanne hændelser – og de fleste oplever en naturlig bedring, hvor de forsvinder igen over tid, når man er kommet væk fra den traumatiske begivenhed.

Men bliver PTSD-symptomerne ved med at være tilstede efter flere uger, taler man om, at det bliver til en PTSD-diagnose, som er en kronisk lidelse. 

Symptomer på PTSD

PTSD er særligt kendetegnet ved følgende tre kernesymptomer:

– Genoplevelse
– Undgåelse
– Øget vagtsomhed

Symptomer på Kompleks PTSD

Kompleks PTSD er en søsterdiagnose til PTSD. Man har de tre symptomer for almindelig PTSD, men derudover der tale om et mere omfattende symptombillede, hvor man også har:

– Problemer med følelsesregulering
– Negativt selvbillede
– Social tilbagetrækning

Læs mere i artiklen: Kvinder rammes oftest af ”soldater-sygdom”: Nyt studie advarer mod voldens usynlige følge

Om undersøgelsen

Rapporten ’Kvinder på krisecenter – en detaljeret undersøgelse om vold og voldens følgevirkninger over tid i et traumeperspektiv’ viser bl.a.:

  • Syv ud af 10 kvinder har symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD, når de indskrives på et krisecenter.
  • 86,2 % har været udsat for grov fysisk vold.
  • Næsten alle kvinderne har oplevet psykisk vold.
  • Over halvdelen har oplevet seksualiseret vold (59.3%), hvilket er højere end tidligere undersøgelser fra krisecenterområdet (Socialstyrelsen, 2017, 2018, 2019).
  • 13,4% har oplevet grov psykisk, grov fysisk og grov seksualiseret vold samtidig.
  • 58,6% af dem har oplevet at blive truet på livet, og 42,9% er blevet truet med selvmord, hvis de forlod den voldelige relation.
  • En stor andel af dem oplevede nye episoder af vold både under (57.3%) og efter opholdet på krisecenter (38.1%).
  • Tre ud af 10 kvinder havde ved udflytning fra krisecenter stadig symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD.
  • Kvinder, der oplevede nye voldsepisoder, mens de var indskrevet på krisecenter, havde mindre fald i PTSD-symptomer, sammenlignet med kvinder, der ikke oplevede nye episoder.

OM STUDIET: I alt har 150 kvinder fra fire forskellige krisecentre medvirket i studiet. De udfyldte spørgeskemaer ved indskrivning til krisecenteret, undervejs i deres ophold og tre måneder efter endt ophold.

Ud af de 150 kvinder, der var med fra starten, gennemførte 63 kvinder hele undersøgelsen. I denne type studier regnes det som en acceptabel størrelse at måle på og et forventeligt frafald, da der er tale om en yderst sårbar målgruppe.

Undersøgelsen er udgivet af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet i samarbejde med Danner og Kvindehjemmet.

Fokus: Vi taler højt om vold

I år sætter ALT.dk og krisecentret Danner fokus på voldsudsatte kvinder og de løsninger, der er behov for i dagens Danmark, så vi kan komme volden og skammen til livs.

Læs mere på ALT.dk/vold.

Vi taler højt om vold – tal med!

Vi_taler_om_vold_2000x1194px.jpg

Har du brug for nogen at tale med?

Hvis du lever i et voldeligt forhold, kan du søge hjælp – også anonymt – flere steder.

Kontakt f.eks. Danner for at få gratis råd og hjælp eller Lev Uden Volds nationale hotline, hvor du kan ringe gratis og anonymt på 1888 døgnet rundt.

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund, Politik og Vold - #talhøjtomvold