“Den eneste måde at slippe af med sine komplekser er sgu nok at acceptere dem”

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?
– Jeg er glad for, at jeg til tider er ret frygtløs. Jeg er ikke så bange for at være forkert og for at fejle, fordi jeg alligevel altid lander på fødderne, hvis der er noget, der virker uoverkommeligt og svært.

Hvad ville du aldrig give penge for?
– Et glas vand. I lande som Danmark, hvor vandet i hanen er rent, burde alle have en lille kop på sig, man kunne fylde op rundt omkring i byen. Så ville vi undgå flaskevand og en stor del af det plastikspild, som går så meget ud over vores planet.

Hvilke ord/vendinger ­bruger du lidt for ofte?
– Nogle gange siger jeg hele tiden til mig selv: "Det skal bare overstås". Og det er jo skrækkeligt, når man tænker over det.

Jeg bryder mig ikke om, når...
– Dem man er ude med ikke vil danse.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?
– Jeg ville gerne lave om på, at der er noget, jeg gerne vil lave om på. For eksempel ved min krop. Jeg tror, vi alle sammen har forskellige komplekser med vores krop. Det er noget, vi selv synes er grimt eller forkert, men som andre aldrig ville tænke over var forkert ved en. Der skal man virkelig huske, at det hele er inde i ens hoved. Den eneste måde at slippe af med sine komplekser er sgu nok at acceptere dem.

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?
– Jeg gad virkelig godt at hænge ud med maleren Frida Kahlo i hendes hus i Mexico City sammen med hendes aber og hendes tamme dværghjort. Hun havde et meget hårdt liv og var en meget stor personlighed, som jeg beundrer for sin vildskab og sin konstante kamp med det, livet ­bragte hende.

Hvordan håndterer man bedst vrede?
– Det ved jeg ikke, om jeg har fundet ud af. Jeg synes, det er meget værre, hvis nogen går i lang tid og er mutte, end hvis de råber og skriger og får det overstået med det samme. Jeg bliver paranoid, hvis folk er mutte – det siver ligesom ind over det hele, og jeg kan ikke regne ud, hvad de tænker. Så vil jeg hellere have det hele i hovedet på en gang, så man kan tage fat på konflikten og komme videre. Jeg har meget temperament, men har ikke lyst til at spilde flere dage på at være sur.

Hvilken begivenhed har ændret din måde at ­tænke på?
– Den måde, der er blevet talt om flygtningekrisen på, har fået mig til at tænke, at det er, som om vi stadig ikke har forstået, at vi lever i en global verden. Det troede jeg faktisk, vi havde. Men det er, som om vi i Danmark tror, at verden er noget, vi kan holde for døren eller vælge kun at tage noget af. Men bare man køber en avocado, er man jo en del af noget, der foregår på den anden side af jorden.

Hvor er du henne om ti år?
– Jeg ved ikke, hvor jeg er om ti år. Jeg tænker, det er bedst sådan. Det er uhyggeligt, når folk laver fem- eller tiårsplaner. Man sætter livet ind i nogle rammer, jeg slet ikke tror passer til livet eller mennesket. Man må leve livet meget mere bøjeligt og fleksibelt, så man kan lade sig påvirke af, hvad der sker og lade sit billede af fremtiden ændre sig efter nuets begivenheder. Ellers sætter man måske sig selv i en situation, hvor man kun kan blive skuffet. Men i virkeligheden er det lykkeligste, der kan overgå en ti år ude i fremtiden, sandsynligvis det, man slet ikke kan forestille sig. 

LÆS OGSÅ: ”Jeg elsker at snige mig over og træne med herrerne”

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen: “Jeg nyder turen til mit mål, og det er lige meget, hvad jeg går igennem”

LÆS OGSÅ: “Hvis jeg kunne bestemme, skulle vi lukke Facebook”