Klumme
ALT for damerne

Klumme

Den højere mening med mit liv er ikke at arbejde

Hvorfor er det ikke ligeså prestigefyldt at bruge en hel dag på sine børn, som det er at holde et oplæg for hundrede mennesker? Ifølge Amalie Nebelong er det første faktisk det mest udfordrende.

Af 16.mar.2016 Livsstil

Af Amalie Nebelong

KLUMME: Når jeg ser tilbage på min dag i dag, har det været en helt fantastisk dag. Jeg har ikke lavet noget som helst. Og med det mener jeg, at jeg har vasket tøj, læst et par noveller i Katrine Marie Guldagers 'Samlede noveller', besøgt min bedste veninde, der er på barsel, og hentet mine børn tidligt fra vuggestue og børnehave.

Jeg arbejder freelance og har ofte dage som den ovenfor. Og ikke i weekenden, men i hverdagen. Ja, jeg ved godt, at jeg er privilegeret, men alligevel føles det ikke altid sådan. For en lille stemme i mit hoved siger: Du burde buldre af sted ud af karrierevejen.

LÆS OGSÅ: Kvinders markedsværdi falder ikke efter de 40 – det er en medieskabt floskel

Jeg tør ikke sige det højt
Det er heller ikke dage som ovenfor, jeg nævner, når jeg for eksempel er sammen med mine gamle veninder fra universitetet. De er stort set alle i gang med altopslugende karrierer, der fylder deres hverdag med store udfordringer og lange arbejdsdage. Nej, når jeg er sammen med dem, taler vi om, hvor travlt vi har med hvert vores. Hvert vores arbejde. Men virkeligheden for mig er, at mit privatliv fylder mere end mit arbejde. Men jeg tør ikke sige det højt. Kun hviske det til de af mine veninder, der har fået børn.

- Det kan ikke passe, at meningen med vores liv er, at vi skal arbejde så meget, at vi ikke kan være gode forældre, ikke kan overskue vores partnere, og ikke kan være der for en veninde i nød.

Når jeg ytrer en sætning som denne over for mine veninder, bliver de fleste af dem lykkelige over, at de ikke er alene om at have tænkt det samme. Især dem med børn nikker bekræftende. For hvorfor er det så vigtigt at knokle derudaf – og gøre det i så højt et tempo, at vi naturligvis har svært ved at have et stort overskud til særlig meget andet?

Politikerne har en skjult dagsorden
Jeg mistænker politikerne for at have ét eneste mål med deres arbejde: At få alle borgere til at arbejde så meget som muligt og at indrette samfundet, så en ting som børn ikke står i vejen for, at vi kan arbejde mindst fuldtid alle sammen. Politikerne udvider institutionernes åbningstider, så vi forældre kan arbejde længere, de forlænger vores børns skoledag, så vores børn bliver endnu bedre rustet til at blive arbejdsheste.

Må vi slet ikke være mennesker længere? Sætter vi kun børn i verden, så de kan blive voksne så hurtigt som muligt og bidrage til, at vi for alt i verden som samfund vækster økonomisk? Det kan virke sådan på mig, når jeg gang på gang føler, at mine børns barndom negligeres fra "det høje" – af dem inde på Borgen, der selv er arbejdsheste, hver og én.

Misforstå mig ikke. Jeg elsker mit arbejde. Men jeg elsker altså også alt det andet, livet har at byde på. Og det burde være lige så anerkendt og prestigefyldt at bruge tid og kræfter på venner og familie som på arbejde. Men sætningen, "jeg brugte en hel dag på at putte med ungerne og kysse min mand" kaster bare ikke beundrende blikke af sig som, "jeg skal holde oplæg for 100 mennesker", gør.

Karrieren bekymrer dig ikke på dødslejet
Men hvorfor egentlig ikke? At være en trofast ven, at være en kæreste, der tager sig tid til at forstå sin partners behov, og at være en mor, der virkelig kan gå ned i gear og prioritere sine børn, er da meget sværere! For det er nemlig alle situationer, hvor det ikke handler om dig selv. Men hvor du skal tilsidesætte dig selv og være der for nogle andre, der virkelig har brug for dig - og som psykologiprofessor Svend Brinkmann blev så kendt for at sige forrige år, er det her, du har en chance for at opnå den sande lykke: Hvis du kan droppe din selvrealisering.

Jeg går ikke ind for at droppe karrieren, men for at slække lidt på ambitionerne. For karriere handler om dig selv. Vores behov for at realisere os selv og høste anerkendelse. At vide, at vi er højt på strå, når vi har råd til at købe en Proenza Schouler-taske og går ned ad gaden med den dinglende over armen. Og det ER da en fed følelse. Men nogen gange burde vi være mindre bange for at give vores liv indhold på en anden måde. For hvor mange vil på sit dødsleje sige, at de er kede af, at de ikke brugte mere tid på karrieren?

LÆS OGSÅ: Nydanske kvinder må afgive deres børn for at blive islamisk skilt

LÆS OGSÅ: ”Kvinder må godt se os som andet end legetøj, man kan tage ned fra hylden og pille ved”

LÆS OGSÅ: Kvinder skal ses og ikke høres - skal de ikke?

Amalie Nebelong

Amalie Nebelong er 31 år, cand.mag. i Moderne Kultur og freelancejournalist. Hun bor på Østerbro i København med sin mand og to børn på fem og to år.


Henter...