Overfald og selvmordsbomber er blandt krigsfotografen Andrea Bruces oplevelser fra krigen.

Den kvindelige krigsfotograf: ”Kræft, og visheden om, hvad den kan gøre ved folk, skræmmer mig mere end krig”

At være kvindelig krigsfotograf er ikke for sarte sjæle. Andrea Bruce har bl.a. oplevet at blive overfaldet af 50 vrede shiitter.

Frygten for at miste sit eget liv er meget konkret for den amerikanske krigsfotograf Andrea Bruce.

I otte år oplevede hun som kvindelig krigsfotograf død og ødelæggelse og ikke mindst ondskab på nært hold som husfotograf for The Washington Post. 41-årige Andrea Bruce, der med sit kamera har dokumenteret konflikten mellem Irak og USA siden 2003, ved godt, hvad det vil sige at være bange. Hendes oplevelser af især scener fra efterkrigstid er slående og hjerteskærende i sin dokumentering af helt almindelig menneskers ødelagte liv efter en krig.

LÆS OGSÅ: "Vi kvinder bliver målt på nogle andre parametre end mænd" 

Selvom Andrea Bruce har set ting, der burde få hårene til at rejse sig, er det nogle andre ting, hun frygter mest. Eurowoman.dk har stillet krigsfotografen tre spørgsmål omkring den mest angstprovokerende oplevelse, hvordan hun takler frygten og så har vi spurgt hende, om hun stadig kan blive bange, når hun er hjemme i ellers trygge rammer.

Jeg blev overfaldet af en flok mennesker

Hvad er den værste situation, du har stået i – mht. frygt – som krigsfotograf?

- Det mest angstprovokerende var i Karbala, Irak i 2004. Ashura, en religiøs fejring for Shiitter, blev mål for en række selvmordsbomber. Mens jeg afdækkede efterdønningerne i en tilstand af chok, blev jeg overfaldt af en flok mennesker. Først var det bare en person, men så blev det til 50 eller flere. Jeg troede, at de ville slå mig ihjel, men heldigvis blev en af mine kolleger ved med at råbe "hun er min kone, lad hende være" på arabisk. Det må have menneskeliggjort mig for dem, for til sidst lod de mig gå.

Hvordan takler du frygt i arbejdssituationer?

- Jeg forsøger at tage hånd om hver enkelt sitution gennem logisk tænkning. Og koncentration omkring den specifikke opgave, der skal løses. Nogle gange banker mit hjerte langsommere. Alt føles som var det i slow motion. Tungere. Min krop får nogle gange en mærkelig reaktion; den får lyst til at lægge sig til at sove. Jeg er ikke sikker på hvorfor.

LÆS OGSÅ: 4 unge kvinder med succes: Her er deres bedste tips til at blive iværksætter

Kan du stadig –efter at have været i så mange livstruende situationer som fotograf – være bange for noget i dit hverdagsliv, når du er hjemme?

- Selvfølgelig. Biler skræmmer mig. Jeg har mistet flere venner i trafikulykker end til noget andet. Jeg har haft indbrud i mit hjem i Washington DC tre gange. Jeg er kun blevet berøvet i USA. Men mest af alt frygter jeg kræft. Kræft, og visheden om, hvad den kan gøre ved folk, skræmmer mig mere end krig.

Andrea Bruce, der i dag har base i Mexico, er blevet honoreret fyrsteligt for sine skarpe fotografisk-dokumentariske evner. Bl.a. er hun blevet udnævnt som årets fotograf fire gange af det Hvide Hus i Washington og har modtaget den meget prestigefulde pris John Faber Award i New York. Og så er hendes fotografier blevet udstillet på adskillige museer verden rundt.

Se flere af Andrea Bruces krigsbilleder på andreabruce.com.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive som dine forældre

LÆS OGSÅ: Vi afslører ham her: Den nye vært på The Daily Show er hot

LÆS OGSÅ: Hvornår er det okay at slå op med en veninde?