Derfor bliver vi stadig gift

Hver gang to mennesker vælger at blive gift, er der 50 % sandsynlighed for, at de bliver skilt igen. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i 2015 meldte om de højeste skilsmisseprocenter nogensinde. Men hvorfor så overhovedet vælge at blive gift? Det er der faktisk to klare årsager til, hvis man spørger Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved SFI, der ikke mener, at de høje skilsmissetal påvirker os, når vi skal finde ud af, om vi vil giftes.

- Folk tænker slet ikke på skilsmisser, når de skal giftes. De to ting skal man holde adskilt. Vi ved også, at man i dag ikke bliver gift for børnenes skyld, da ægteskabet ikke betyder noget i forhold til børn juridisk set. Men man kan sige, at ægteskab som institution i dag er at betragte som en gensidig forsikringsordning mellem de voksne - hvor man sikrer hinanden, hvis den ene dør.

Hun mener imidlertid også, at der er en anden og mere symbolsk årsag til, at folk bliver gift:

- I andre kulturer bliver man forlovet, gift, flytter sammen og får børn. Men i Danmark gør vi det anderledes. Her flytter man sammen, får barn nummer et, bliver gift og får barn nummer to. Vi bliver gift, fordi nu har vi fået alting på plads, og så vil vi gerne fejre forholdet. Vi vil med et bryllup gerne sige til omverdenen og hinanden, at forholdet går godt.

LÆS OGSÅ: 12 tegn på, at du er giftedesperat

Vi vil være unikke - og alligevel ikke

Folk vælger i stigende grad at blive borgerligt gift. Omkring 2/3 af alle ægteskaber er i dag borgerlige vielser. Det er en tendens, man har set helt tilbage fra forrige århundrede. Der var en lille trend i starten af nullerne til, at flere blev viet i kirken, fordi der blev holdt nogle overdådige bryllupper. Der var flere penge, og prinsessedrømmene kunne rigtig blive realiseret. Men den tendens fik finanskrisen sat en stopper for, og nu er det en generel trend, at vi holder mere igen.

Samfundets generelle sekularisering er en stor del af årsagen, men de borgerlige vielser passer også bedre til vores idé om at blive gift på en hel unik måde. Men de fleste bryllupper ender alligevel med at lægge sig tungt op af de velkendte bryllupstraditioner med taler, sange og noget blåt, nyt og lånt til bruden – og det er der en forklaring på, mener Mai Heide Ottosen:

- I bred forstand lever vi mindre traditionelt, vi har færre ydre normer, der bestemmer, hvordan vi lever. Men vi har stadig masser af traditioner, og vi er kulturelle væsener. Vi har både traditioner som jul, påske, dåb og bryllup, der ikke forandrer sig særlig meget. Folk kan gå helt bananas, hvis ritualer omkring jul forandrer sig. Vores traditioner forankrer os i en historie og et fælleskab. Man holder derfor traditionerne i hævd, men indpakningen står der individualisering på, selvom det ikke er så anderledes end alle andre bryllupper.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du gift med de nordiske guders velsignelse

Ægteskab holder ved

Der er også en del par, som vælger at tage et smut på rådhuset for at blive gift uden stor storhed. De vil bare have de praktiske ting i orden. Og den pragmatiske holdning til det at blive gift, har man egentlig altid haft. Tilbage i 1950'erne var børn udenfor ægteskabet ikke acceptabelt, og mange blev gift primært, fordi kvinden var blevet gravid. Gjorde man ikke det, kunne man eksempelvis ikke finde en bolig, og kvinden kunne risikere fyring fra arbejdspladsen.

Men selvom færre og færre i dag vælger at blive gift, samtidig med at skilsmissetallene stiger, mener Mai Heide Ottosen ikke, at vi opgiver at gifte os:

- Jeg tror, at folk bliver ved med at blive gift i fremtiden. Intet tyder på, at det vil blive anderledes. Man kan sige, at det er mærkeligt, vi stadig vælger at blive gift, fordi det praktisk talt ikke har en stor betydning. Men folk ønsker at have en ramme, en symbolsk manifestation af, at det er os to, der hører sammen. Vi vil have orden på det.

LÆS OGSÅ: Her er 15 grunde til, at det bedste er at blive gamle sammen

LÆS OGSÅ: Derfor friede jeg til min mand

LÆS OGSÅ: 16 bryllupsbilleder, der ikke endte helt som forventet