Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Interview med Erica Jong
Foto: Scanpix og All Over

Interview med Erica Jong

”Det er ikke sandt, at mænd kun vil have små Vogue-modeller uden kød på knoglerne”

Hun var med til at sætte os fri seksuelt med sin usædvanligt sexfyldte debutroman i 1973, men også den seneste bog fra 73-årige Erica Jong handler om sex – nu mellem seniorer. For hvorfor i alverden skulle sex blive forbudt at tale om, når man endelig har nået den alder, hvor man er blevet sikker på sig selv og ikke er bange for noget eller nogen?

Det må ikke være helt nemt for nutidens unge at forestille sig, hvordan kønsrollerne og kvindeidealet så ud i starten af 70'erne.

I dag fremstilles "god sex" som en ret for begge køn. Og med eksistensen af datingsites, hvor alle, der har lyst, gifte eller ugifte, kan shoppe rundt efter det næste knald, og med Tinder, hvor man med et rask swipe på sin telefon kan få opfyldt sin kvote for spænding og ukendte møder her og nu, kan alle behov opfyldes hurtigt.

Men sådan så virkeligheden bestemt ikke ud – og slet ikke for kvinder –
da Erica Jong som 31-årig ph.d.-studerende udgav sin debutroman
"Fear of Flying" ("Luft under vingerne" på dansk) i 1973 og med et slag blev et feministisk ikon.

LÆS OGSÅ: Hvorfor inviterer medierne kun kvinder til at debattere ligestilling og kropsidealer?

Hun kom til at symbolisere starten på det, der i dag kendes som feminismens "anden bølge". Den, der ikke bare handlede om lige juridiske rettigheder som løn og arbejdsvilkår, men som fokuserede på alt det private, på sex, familieliv og forholdet til børn, hvor kvinder fik ret til gøre sig fri af konventioner om "den gode mor" og "den pæne pige" – en kamp, der også indebar frihed fra uduelige mænd og ægteskabelig ensomhed. Nu har den næsten 74-årige forfatter fulgt op på debutromanen med bogen "Fear of Dying".

Længslen efter det nye og skarpe
I "Fear of Flying" drømmer hovedpersonen, psykoterapeuten Isadora Wing, om spænding i sit kedeligt traditionelle ægteskab. Og især én fantasi lever hun ud i løbet af fortællingen. Fantasien om det anonyme, såkaldt gnidningsløse knald – "the zipless fuck" – et udtryk, som var revolutionerende efter datidens normer.

Det var for de fleste utænkeligt, at kvinder ville have uforpligtende sex med en eller flere partnere, som de ikke nødvendigvis kendte i forvejen. Uanset om de var gift eller ej, om end de, der var indtrådt i ægteskabet, naturligvis ikke formodedes at tænke, som Isadora gør i et af romanens mest berømte citater:
"Hvad var der så med det ægteskab?

LÆS OGSÅ: Porno er vor tids seksualundervisning. Og det sucker for at sige det præcis, som det er

Selvom man elskede sin mand, kom det uundgåelige år, hvor det at kneppe ham blev lige så mildt som smøreost: mættende, fedende endda, men ikke noget vellystigt gys for smagsløgene, ikke noget bittersødt bid, ingen fare. Og man længtes efter en overmoden camembert, en sjælden gedeost: fyldig, cremet, djævelsk."

Feministisk globalt popikon
Romanen var banebrydende og ligger stadig på listen over verdens 50 mest solgte bøger nogensinde. Jong blev øjeblikkeligt kanoniseret som en af den seksuelle frigørelses mest fremtrædende galionsfigurer. Nøjagtig som hendes veninde, forfatteren Suzanne Brøgger, blev det i Danmark, da hun samme år udgav "Fri os fra kærligheden", der også kritiserede alle de snærende normer, som kvinder, der levede i forestillingen om monogami og det borgerlige ægteskab, var underlagt. Og venindeparret beviste, at man sagtens kunne være rebelsk og seksuelt attraktiv på samme tid.

Men ingen revolution uden omkostninger, og Erica Jong, der snart fylder 74, har utallige gange brokket sig over at blive forbundet med termen "det gnidningsløse knald".

I dag kalder hun det "en ære, men også en forbandelse. Der var perioder i mit liv, hvor jeg frygtede, at udtrykket "the zipless fuck" ville blive brugt på min gravsten", skrev hun for nogle år siden i et forord til et af de utallige nye oplag af bogen. De første mange læsere tog romanen helt bogstaveligt, og mænd ankom i stimer til Jongs lejlighed for at dyrke uforpligtende sex med hende, ligesom et utal af kvinder kimede på hendes dør eller skrev breve til hende om, hvordan de med hendes bog i hånden havde lagt det borgerlige ægteskab samt mand og børn bag sig.

En mere negativ opmærksomhed oplevede Jong fra visse af datidens rødstrømper, som fik en bredside i et interview i New York Times i efteråret:
"Disse 70'er-feminister, de ville have mig til at tage overalls på og skrive politisk propaganda og slikke fisse og sige, det var bedre end pik. Det var absurd, men det var i disse miljøer politisk ukorrekt ikke at være lesbisk. Jeg havde også selv en affære med en kvinde, bare et lille overnight fling, og det var dumt. Ingen af ​​os nød det, og når jeg ser tilbage, finder jeg det latterligt."

Opgøret med moderkulten
I 2010 gjorde Jong i et essay i avisen Wall Street Journal med titlen "Mother Madness" op med det, hun kaldte for "moderkulten": at moderne middelklassemødre ofte smeltede sammen med deres børn på en måde, der overskyggede alt andet. I essayet anklagede hun idealiseringen af moderskabet til sekteriske højder med krav om babyslynger, amning, til børnene er halvstore, samsovning, hjemmelavet øko-mos og konstant nærvær. Hun påpegede, at tendensen var et perfekt redskab for den politiske højrefløj, da den bidrog til at holde mødrene uden for den politiske proces.

I essayet skrev hun også, at "den enorme opmærksomhed fra forældrene heller ikke hjælper børnene til at blive selvstændige voksne. Børn, der aldrig skal løse deres egne problemer, kommer til at tro, at de ikke er i stand til at løse problemerne selv. Sommetider bryder de sammen, når de flytter hjemmefra ... Vi har brug for at blive gjort fri af skyldfølelsen vedrørende vores børn, ikke at blive yderligere bundet af den. Vi har brug for, at nogen siger: "Gør det, så godt du kan. Der er ikke nogen regler"."

Den opsang fik hun tæv for – også af mange kvinder, der følte, hun talte ned til den yngre generation af mødre. Men med sin niende roman, der udkom på dansk i januar, er Jong gået karakteristisk uforfærdet til angreb igen, denne gang på, hvad hun ser som et af de sidste tabuer: alder og sex.

Den nye heltindes søgen
"Fear of Dying" (på dansk "Vingeskudt") udkom i USA i efteråret 2015. Som man nok vil bemærke, peger titlen tilbage på debutromanen, og det er ikke helt tilfældigt. Isadora Wing er nemlig fortsat med i fortællingen, men spiller denne gang rollen som biperson – hovedpersonens bedste veninde, der nærer en vis frygt for at dø.

Heltinden er den 60-årige, selvcentrererede og seksuelt trængende Vanessa Wonderman, hvis 20 år ældre mand har en aorta-aneurisme og ikke kan få erektion efter en operation. Hendes gamle forældre er ved at dø, og hendes datter er i behandling for stofmisbrug – i øvrigt som Jongs egen datter, Molly, også var som ung, ligesom Jongs mand i virkeligheden også har været igennem en hjerteoperation.

Vanessa søger desperat efter noget, men er ikke sikker på hvad – tabt ungdom, bedre sex eller bare selskab. Derfor leder hun i bogen efter udenomsægteskabelig sex på en hjemmeside kaldet Zipless.com. Hun indrykker en annonce og bruger en del tid på at sortere i de henvendelser, hun får fra mere eller mindre sindssyge mænd, der vil have hende med på sex, som hun ikke har lyst til: "Din beskidte tæve, hvæser han, ad mig, efter jeg ikke vil iklæde mig sort latexdragt".

Alder er det sidste tabu
Efter bogens udgivelse i USA påpegede Erica Jong i et interview i den britiske avis The Independent, at den "feministiske revolution" efter hendes mening slet ikke er færdig endnu:

"Vi har kun opnået omkring en tredjedel, og alder er det sidste tabu. Hvilket jeg finder så forkert, fordi livet jo på en underlig måde først lige er begyndt for mange af os. Man er langt mere sikker på sig selv, når man er ældre. Man er bedre til sit arbejde. Jeg har selv langt mere fantasi nu til at skrive end nogensinde før. Jeg er på en måde blevet mig selv som aldrig før. Jeg er ikke bange for nogen," slår hun fast og fortsætter:

"Og alligevel tyranniserer medierne os i et materialistisk orgie. Det er imidlertid bare ikke sandt, at mænd kun vil have små bitte Vogue-modeller uden kød på knoglerne. Jeg ved, at det er ikke sandt. Nogle gange laver jeg sjov med Ken (Jongs fjerde ægtemand, Kenneth Burrows, der er skilsmisseadvokat). Jeg siger til ham: "Vil du ikke hellere have en sød ung advokat, der ved alt om forfatningsret?" Hans svar er altid det samme: "Hvad i himlens navn skal jeg tale med hende om?""

Sex på en million måder
Et af den nye bogs budskaber er samtidig, at sex er andet og langt mere end det, hun med et lån fra sin gamle ven, forfatteren Anthony Burgess, kalder "gammeldags ind-og-ud":

"Mænd er alt for fokuserede på deres forbandede pikke! Det er lige- meget, om de er homoseksuelle eller heteroer, de tænker alle sammen: Jeg er min penis, og hvis min penis ikke står op, hvad er jeg så værd? Men der er en million måder at elske på. Du kan være impotent og stadig have vidunderlig sex," siger hun til The Guardian.

Men hvordan ser Jong på nutidens ligestillingsdiskussion? Det bliver hun tit spurgt om af amerikanske journalister, og hun er ikke ubetinget optimist. Hun peger især på stress som et af de åbenlyse problemer ved et arbejdsmarked, hvor ligestilling ofte defineres som "retten for begge køn til at have lige travlt:"

"Vi kvinder har vundet retten til at være evigt opbrugte. Og husk, at i USA lever vi fortsat i fortiden: Vi har ingen offentlige vuggestuer og ingen lovbestemt ret til barselsorlov. På den måde kan man godt mene, at vi har lidt et "nettotab" siden 70'erne. Angrebene, som vi ser i USA på den fri abort, er også chokerende."

Livet som Jongs datter
På den positive side ser hun til gengæld en "enorm genopblussen af feminisme blandt de unge", og hun er også godt tilfreds med, at Hillary Clinton har gode chancer for at blive USA's første kvindelige præsident ved valget senere i år. Hun roser også en ung, amerikansk kunstner, Lena Dunham, skaberen af ​​HBO-serien "Girls":

"Jeg synes, hun har gjort det godt. Jeg har kun roser til overs for den ærlighed, hun har vist, også på skrift, især når det gælder hendes beskrivelser af, hvad 20-årige går igennem i deres søgen efter karriere og et sexliv."

Jongs egen datter, Molly Jong-Fast, der i dag er 32 år og har tre børn, har levet et ganske regelret liv i sammenligning med sin oprørske mor. Molly blev gift som 26-årig og praktiserer ifølge sig selv "præcis den form for forældreskab, som min mor kritiserer. I Erica Jongs øjne er jeg en snerpet yuppie, der fragter mine børn rundt i pendulfart til diverse aktiviteter og er medlem af alle mulige forældrebestyrelser. Jeg er den person, min bedstemor og mor ville have set på med stille foragt. Jeg har fortalt mine børn, at min vigtigste opgave her i livet er at tage mig af dem."

Molly har heller ikke tænkt sig at læse "Fear of Dying", har hun udtalt til amerikanske medier "af hensyn til min mentale sundhed".

De to kvinder har dog et hjerteligt og tæt forhold og er i dag begge forfattere – også selvom det ikke altid har været lige let at vokse op som Erica Jongs datter. Nøjagtig ligesom der i Danmark har været en bølge af kritik mod den såkaldte 68-generations hippieforældre, har Molly Jong-Fast også åbent bedrevet både satire og kritik over for sin mors livsførelse. Som hun sagde i et mor-datter-interview til The Guardian i 2011 om sin barndom:

"Der var nøgne, frastødende mennesker over det hele og et rend af kærester hele tiden. Den ene var værre end den anden, og det var totalt umuligt at følge med. Min mor er en meget tillidsfuld person, sådan en, der giver sit telefonnummer til en eller anden stalker." I sin egen selvbiografi fra 2006 – "Girl Maladjusted" – om sit liv som Jongs datter skrev Molly, at "det eneste, jeg lærte ved at vokse op som Erica Jongs datter, var at lade være med at være kærester med mænd, der var i psykiatrisk behandling med elektrochok".

LÆS OGSÅ: Lone Frank: "I starten tænkte jeg, hvad formålet var med at leve videre"

LÆS OGSÅ: ”Jeg vågnede af, at han lå i min seng og onanerede op ad ryggen på mig”

LÆS OGSÅ: ”Idet vi passerer hinanden, griber han fat i mit ene bryst”

Erica Jong

Født 26. marts 1942 og bor i New York med sin fjerde ægtemand Kenneth Burrows, der er skilsmisseadvokat. Har datteren Molly Jong-Fast.

Har en MA i engelsk litteratur og en karriere som forfatter, debattør, ateist og venstredrejet feminist.

Aktuel med "Fear of Dying" ("Vingeskudt"), der udkom på dansk tidligere på året.

Debuterede i 1971 med den prisbelønnede, satirisk-erotiske digtsamling "Frugt og grønt", men fik sit globale gennembrud med debutromanen "Fear of Flying" fra 1973 (på dansk: "Luft under vingerne"), der er oversat til 27 sprog og har solgt over 43 millioner eksemplarer.

Siden har hun skrevet 23 bøger – fordelt på digtsamlinger, romaner og debatterende essays, der alle kredser om forskellige aspekter af kvinders liv.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Annegrethe Rasmussen