”Det handler ikke om kvinders DNA eller om, at kvinder skulle have et særligt omsorgsgen”
I anledning af Women Deliver-konferencen har vi bedt fem forskellige mænd og kvinder om at give deres bud på, hvilke udfordringer vi i Danmark står overfor på ligestillingsområdet. Her bringer viRasmus Horn Langhoff, ligestillingsordfører for Socialdemokraterne.
Verdens største konference om kvinders rettigheder gæster København 16.-19. maj. Målet med konferencen er at skabe opmærksomhed omkring Verdensmål nr. 5: At opnå lighed mellem kønnene.
I den anledning har vi talt med fem kvinder og mænd, som giver deres bud på, hvilke udfordringer vi i Danmark står overfor på ligestillingsområdet, og hvilken rolle vi bør spille i kampen for kvinders rettigheder internationalt. Vi bringer et interview om dagen løbende over konferencedagene.
I samme serie: Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær i Sex og Samfund, Lisa Holmfjord, forkvinde i Dansk Kvindesamfund og Ellen Trane Nørby, minister for børn, unge og ligestilling.
Rasmus Horn Langhoff, ligestillingsordfører for Socialdemokraterne
Hvad er den største udfordring vi har i Danmark på ligestillingsområdet?
– Vi har en stor udfordring i forhold til at sikre, at mænd og kvinder har lige gode muligheder for at kombinere et aktivt arbejdsliv med et nærværende familieliv. Det, der står allermest i vejen for det, er, at vi i Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor mændene fuldstændigt dominerer det private erhvervsliv, og kvinderne fuldstændigt dominerer det offentlige. Det er der nogle historiske grunde til, nemlig at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet samtidig med velfærdstatens opståen, hvor der pludselig var behov for hænder i det offentlige. Det handler ikke om kvinders DNA eller om, at kvinder skulle have et særligt omsorgsgen.
Inden for det offentlige har man traditionelt fokuseret på gode vilkår for at kunne passe på familien, mens man i det private har fokuseret på højere lønninger. Det gav mening, dengang faren var forsørger, men nu er vi ikke i år 1950 længere, og vi har gevaldigt behov for at få brudt op med det her. For det betyder også, at der kommer en forventning om, at kvinderne holder barselsorlov, og at mændene nærmest ikke holder noget. Det rammer både kvinderne, som skal gå på kompromis med deres karriere, og mændene, som får dårligere mulighed for at få lov at være fædre i den første tid. Fædre i Danmark holder i gennemsnit én måneds barselsorlov, på trods af at den samlede orlov er et år og på trods af at loven lægger op til, at forældrene skal deles om den. Noget af orloven er morens, men der er også meget, der er fælles. Og det, der er fælles bliver stadig betragtet som morens. Det her kønsopdelte arbejdsmarked er det store, altoverskyggende ligestillingsproblem i Danmark.
Hvordan kan vi løse det?
– Der er tre ting, jeg tror vi skal erkende: Først og fremmest skal man fra politisk side erkende, at det her er et problem. Dernæst skal man erkende, at vi rent faktisk godt kan gøre noget ved det. Og til sidst skal man erkende, at vi bør gøre noget ved det. Hvis man kan lave sig de tre erkendelser, er vi kommet rigtig lang.
Noget kan løses uden lovgivning. Det handler for eksempel om, hvordan det offentlige kommunikerer. I dag er det mødrene, der bliver kommunikeret til, omkring barselsrettigheder, daginstitution og skole, og fædrene skal faktisk være heldige, hvis de får lov at blive koblet på den kommunikation. Og en ændring af det kræver sådan set bare, at der bliver rusket lidt op i kommunikationen. Der er også noget, der skal løses blandt arbejdsmarkedets parter, og så er der noget, der skal løses med lovgivning. Det gælder for eksempel det, at kvinder helt konsekvent bliver diskrimineret på løn. Det er jo ulovligt, men vi har bare ikke redskaberne til at kunne dokumentere det. Så vi skal have nogle bedre redskaber til at komme løngabet til livs.
Hvilken rolle bør Danmark spille i kampen for kvinders rettigheder internationalt?
– Vi skal være i front, og det skal vi være ved at kigge både indad og udad. Vi har jo ikke ligestilling endnu. Vi er på vej, men vi har sådan set også lang vej foran os. Så vi skal selvfølgelig ruske op i os selv og blive bedre. Vi har en stolt ligestillingshistorie, men det er som om, det er gået lidt i stå. Vi skal også kigge på, hvad vi kan gøre for at sikre særligt piger og kvinder ordentlige rettigheder i andre lande. Her er vi allerede ret aktive i Danmark, og hvis det stod til mig, måtte vi gerne være endnu mere aktive. Vi kunne for eksempel have ligestillingsaspektet med, når vi taler om flygtningekrisen, hvor mange mødre og børn, der rejser alene, står i en ekstremt sårbar situation.
LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary: "Vi skal lade være med at fordømme karrierekvinder"
LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Jeg har fundet mig i alt for meget pis"
- Women Deliver er verdens største konference for kvinders sundhed, rettigheder og trivsel.
- Målet med konferencen er at skabe opmærksomhed omkring Verdensmål nr. 5: At opnå lighed mellem kønnene.
- I år er det fjerde gang konferencen bliver afholdt. Datoerne for konferencen er 16.-19. maj.
- København er vært for årets konference, som har Kronprinsesse Mary som protektor.
- Læs mere her og følg med på #ideliver