True-crime
podcasts, detektivromaner og krimiserier har i den grad en særlig plads i vores
hjerter.
Danskere elsker en god mordsag, om den er fra den virkelige verden
eller er ren fiktion, så følger vi gerne med hele vejen fra patruljevogn til
afhøringslokalet.
Men der er noget,
som mangler i den bugnende mængde af krimistof på hylderne – og det er at høre
historien fra politibetjenten selv. Det mener drabsefterforsker Martin Wittrup
Enggaard, der hver dag undersøger de hjerteskærende historier, når alt fra børn
til ældre mister livet på de mest makabre måder. I 2024 valgte han at tage
bladet fra munden og fortælle sin side af sagen.
– Vi har en meget
lukket kultur, som gør, at der ikke rigtigt er nogle udøvende politifolk, der
for alvor stiller sig frem og fortæller om vores faglighed. Det er mere
normalt, at pædagoger eller sygeplejersker gør det, men hvornår har man set en
politibetjent blande sig i den offentlige debat?
Det er en kultur,
som Martin Wittrup Enggaard oplever er gået fra generation til generation af
politifolk; man taler ikke med pressen. Men det efterlader et tomrum, hvor
krimiforfattere, journalister og hvem, der ellers skulle have lyst, får lov at
fortælle historien om, hvad politifolk laver.
– Jeg kan ikke
genkende mit arbejde i de værker, der laves i populærkulturen. Vores sager er
ikke fascinerende eller spændende, de er brutale og voldsomme. Arbejdet er ofte
monotont og langsommeligt, og slet ikke særligt hæsblæsende. Blikket på vores
faglighed bliver meget forsimplet, når fx en film viser en undersøgelse af et
gerningssted, hvor en efterforsker kommer forbi og løfter ligklædet med en
kuglepen for så at køre igen – når vi i virkeligheden ofte kan bruge et døgn på
gerningsstedet.
Når Martin
Wittrup Enggaard fortæller, at han er uddannet fra Politiskolen, bliver han
ofte mødt med en underforståethed af, at det ikke er en god nok uddannelse til
at kunne arbejde med så alvorlige sager, som han sidder med.
– Folk kan finde
på at sige, ”er du bare politibetjent?”, fordi de ikke rigtig kender til
den faglighed, der ligger bag titlen.
Pilen peger på
dem selv
Martin Wittrup
Enggaard forstår godt, at mange bruger hans felt som udgangspunkt til
underholdning. Han blev også selv draget af politibøger som barn, som gjorde,
at han valgte at søge ind på Politiskolen.
– Jeg har faktisk
ikke noget problem med, at der bliver skrevet meget krimistof. Den ligger lige
så meget hos os selv, at vi skal tage ejerskab over vores egen faglighed, i
stedet for at gå og brokke os over, at der er nogen, der beskriver den i andre
formater. Hvis vi vil højne respekten for vores fag og fortælle, hvad vi
egentlig kan, må vi også snakke om den.
Selvom dækningen
af blandt andet true-crime er blevet meget mere massiv i dag gennem både
medier, podcasts og bøger, oplever Martin Wittrup Enggaard, at tonen er blevet
bedre.
– Jeg arbejder
meget med ”cold cases” og har siddet og gravet mig ned i sager fra 90’erne og
00’erne, og de overskrifter som medierne brugte dengang, ville aldrig
nogensinde blive brugt i dag. Man er meget mere respektfuld i dækningen i dag.
Når han som
efterforsker sidder på den anden side af bordet, er der dog en særlig balance,
der er vigtig at huske på, når det kommer til true-crime.
– Der er to ting i det, som man hele tiden skal have
for øje, når man skriver om den slags. Det ene er hensynet til ofrene og deres
pårørende, og det andet er almen offentlig oplysning. Den ene kan ikke udelukke
den anden, men balancen imellem dem er vigtig.
Martin Wittrup Enggaard
- Drabsefterforsker
og forfatter.
- Aktuel med sin
nyeste digtsamling ’Endnu et drab’, der udkommer torsdag d. 4. september 2025.
- Uddannet fra
Politiskolen, og har siden 2014 været ansat som efterforsker i Afdelingen for
Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi.
- Debuterede i
september 2024 med sin første digtsamling ’Enhver kontakt efterlader spor’ på
Grønningen 1.
- Bor i Dragør med
sin kone og deres tre børn.