Britt ville i fængsel og opleve de kvindelige indsattes hverdag – og fandt et varmt bekendtskab

Britt ville i fængsel og opleve de kvindelige indsattes hverdag – og fandt et varmt bekendtskab

Krimiforfatter Britt Nørbak har altid været fascineret af fængsler, og derfor tog hun på research bag murene. Her fik hun indblik i magtkampe, narkomisbrug og vold blandt kvindelige indsatte – og mødte et varmt hjerte.

Hendes Verden logo

For de fleste er et lukket fængsel med trange celler, låste døre og daglige magtkampe et ukendt miljø. Men ikke for Britt Nørbak. 

For hun har netop udgivet den sidste krimi i en trilogi om Julie Røpke, som afsoner en dom for danmarkshistoriens største smykketyveri. Og her kommer læserne helt tæt på livet bag tremmer. Fængselsmiljøet har nemlig altid fascineret Britt, og hun hendes ambition er at bringe det til live i sine bøger.

Det var dog et tilfælde, at hun overhovedet endte som forfatter, for hun havde fart på som freelancejournalist, da ideen om en krimi om en kvindelig indsat slog ned i hende under en køretur for 16 år siden.

"Jeg kunne ikke slippe tanken igen," husker hun.

"Jeg har altid elsket fængselsfilm; hele miljøet er utroligt uhyggeligt, men det undrede mig, at alle filmene har en sympatisk hovedperson. Hvorfor lavede man ikke noget, hvor man indimellem holder med hovedpersonen og indimellem bliver frastødt? Det undrede mig desuden, at der ikke fandtes romaner om kvinder i fængsel."

Dorthe forbarmede sig

Den ide besluttede Britt derfor selv at realisere. Hun kontaktede Ringe Fængsel, som dengang havde en lukket kvindeafdeling for de hårdeste kriminelle.

"Jeg spurgte, om jeg måtte komme og tale med en indsat, ikke om hendes sag, men om hverdagen i fængslet, og hvordan det ser ud inden for murerne," fortæller Britt.

"Politidirektøren sagde direkte til mig: 'Alle journalister vil ind i fængslet, og de indsatte gider ikke tale med jer. Men du må gerne lave en efterlysning, som vi kan sætte på opslagstavlen i en måned.'"

Tiden gik uden svar. Indtil et ukendt nummer pludselig ringede. Det var en fængselsbetjent med gode nyheder, for en af de indsatte havde set Britts efterlysning og var klar til at mødes.

"Det viste sig, at min kilde, Dorthe Mørch, havde et stort hjerte – hun syntes, det var synd, at der altid hang sedler fra journalister, og at ingen gad tale med dem," griner Britt og fortsætter:  "Så det var et tilfælde, at hun lige tog min seddel."

På Krimimessen
2025 inviterede
Britts forlag,
Alhambra, krimibogbloggere på
vand og brød i
Arresten i Horsens Fængsel,
hvor Britt fortalte
om sin nye krimi,
Livstid.
På Krimimessen 2025 inviterede Britts forlag, Alhambra, krimibogbloggere på vand og brød i Arresten i Horsens Fængsel, hvor Britt fortalte om sin nye krimi, Livstid.

Fire millioner i haven

Britt havde ingen ide om, hvad hun kunne forvente af sit besøg i fængslet.

"Jeg vidste, at jeg ikke måtte have en telefon med, men jeg spurgte fængselsbetjenten, om jeg overhovedet måtte tage en kuglepen med, eller om den indsatte kunne bruge den til at stikke mig i halsen," siger hun. 

Betjenten forsikrede dog om, at en kuglepen var i orden, og rådede også Britt til at medbringe bagerbrød og sodavand.

"Jeg blev vist ind i et besøgslokale med plastik på sofaen, og så kom Dorthe ind. Med langt hår ned foran øjnene og et slapt håndtryk," fortæller Britt.

"Jeg tænkte først 'hvem er det?'. Men det magiske var, at Dorthe og jeg hurtigt havde en rigtig god kemi, måske fordi vi begge elsker dyr. Vi endte med at tale i tre-fire timer."

"Dorthe fortalte mig blandt andet om sin sag, hvor hun var dømt for groft hæleri, fordi hendes ekskæreste, som havde medvirket i danmarkshistoriens største røveri mod Dansk Værdihåndtering, havde gravet fire millioner kroner ned i hendes have."

Fængslets dronning

I det kliniske besøgsrum fik Britt også testet, om de tanker, hun havde gjort sig til sin krimiserie om magtkampe, narko og vold blandt de indsatte, stemte overens med virkeligheden.

"Alt det kunne Dorthe bekræfte," siger Britt og uddyber:

"Der var en dronning på afdelingen, som bestemte, og hun og hendes veninder var efter Dorthe og tog hendes ting, fordi de mente, at hun sladrede."

"Dorthe har aldrig selv taget stoffer, for hun lider af en blødersygdom og frygter, at det vil slå hende ihjel. Men på et tidspunkt, da hun var på toilettet, stak der en pose stoffer ud af varmeblæseren, som hun smed væk af frygt for, at fængselsbetjentene skulle tro, at den var hendes. Bagefter blev hun bange for, at dem, der ejede stofferne, ville komme efter hende," fortæller hun.

"Efterfølgende har jeg hørt fra en anden kilde, at det også er rigtigt, at de indsatte bruger en billardkugle i en sok som våben. Det lød som taget ud af en tv-serie, men det var virkeligheden i et dansk fængsel."

Siden har Britt fulgt en fængselsbetjent på job og har talt med eksperter og en række andre kilder, som har suppleret og bekræftet Dorthes fortælling.

Det har ikke gjort hendes fascination af det barske miljø mindre.

"Det skyldes nok, at jeg er kæmpe kontrolfreak og elsker min frihed – så tanken om, at andre skulle bestemme over mig, bryder jeg mig ikke om. Jeg vil selv bestemme, hvornår min dør skal lukkes, og hvornår jeg vil nyde den blå himmel og hønsene i min have," siger Britt.

"Jeg er også ret asocial, så tanken om at skulle bo med én, jeg synes er et forfærdeligt menneske eller måske er bange for, er virkelig skræmmende."

Britts bøger
foregår i Aalborg, hvor hun
også selv bor,
og ud over tre
krimier har
Britt skrevet en
true crimebog, fem
guidebøger
og to bøger
om kvinder og
kræft.
Britts bøger foregår i Aalborg, hvor hun også selv bor, og ud over tre krimier har Britt skrevet en true crimebog, fem guidebøger og to bøger om kvinder og kræft.

Ordene væltede ud

Der skulle gå ni år, før de mange vidnesbyrd og indtryk fra fængslet blev omsat til en krimiserie. Britt vidste, at det ville kræve en solid opsparing, hvis hun skulle rydde kalenderen og kun skrive bøger, og fortsatte derfor som freelancejournalist. 

Samtidig skrev hun guidebøger og true crime, blandt andet bad Dorthe Britt om at fortælle sin historie. Sideløbende arbejdede hun inde i hovedet på krimiserien om Julie Røpke. Indtil hun i 2018 blev forfatter på fuld tid.

"Jeg havde så meget oppe i hovedet, at det bare væltede ud af fingrene på mig, da jeg først gik i gang. Nogle gange har jeg også fornemmelsen af, at jeg skal skrive hurtigt, fordi virkeligheden indhenter mig," siger Britt og forklarer:

"Et halvt år efter at jeg udgav Instinkt, som er første bind i serien, blev Danmarks første kvindefængsel indviet. Det fandtes ikke, da jeg gik i gang. I sidste bind sætter jeg blandt andet fokus på transkønnede indsatte, som der i udlandet er heftig debat om, og den debat kommer også herhjemme."

For nu har Britt dog taget afsked med fængselsuniverset og sat punktum i serien om Julie Røpke og hendes liv bag tremmer. Men det betyder ikke, at hun holder pause efter syv års intensivt skrivearbejde. For i hovedet tager en ny fortælling form.

"Det bliver en serie, der foregår i Aalborg, og jeg kan ikke afvise, at en person fra den første serie får sin egen historie uden for fængslet," smiler Britt, som også uden for bøgernes verden holder fast i en flig af fængselsuniverset.

Hun har nemlig jævnlig kontakt med Dorthe. Hun endte med at afsone 11 måneder og 21 dage, og i dag har hun skiftet navn og bor på en hemmelig adresse.

Britt Nørbak, 51 år

Britt Nørbak, 51 år

Journalist, tidl. for Hendes Verden, og forfatter til 11 bøger. Udgav 2. april Livstid, sidste bind i trilogien om Julie Røpke (bind 1 og 2 hedder Instinkt og Missionen). 

Bor i Aalborg med sin kæreste, to katte, en frikanin og høns.