Når kvinder bliver udsat for chikane, vold, voldtægt og sexisme
Foto: Carsten Seidel & Alamy

Når kvinder bliver udsat for chikane, vold, voldtægt og sexisme

"Du fortjener mere respekt fra mænd"

Hvor er mændenes opbakning, når kvinder bliver udsat for chikane, vold, voldtægt og sexisme? Ugens debattør, Henrik Marstal, efterlyser at endnu flere mænd bakker kvinderne op, så sexisme bliver no go for begge køn.

DEBAT: Det er på høje tid, at kvinder begynder at konfrontere mænd – både deres egne og andre mænd, de omgås, i alle de situationer, hvor mændene ikke bakker dem op. Har kvinder måske ikke krav på mændenes fulde opbakning til at leve et liv uden sexisme, nedladende opførsel fra mænd, voldtægtsjokes og uklædelige bemærkninger som: "det er jo kun, fordi du er kvinde"?

I alt for mange år har kvinder skullet gøre det hele selv: Selv sige fra over for chikane, vold, voldtægt og sexisme, uden at mændene hjalp dem det mindste. Tværtimod har kvinder skullet finde sig i lumre politibetjente, som spurgte, om den unge dame ikke bare havde spillet lidt for meget op til lir, når hun grædende kom ned på stationen en sen aften for at anmelde et overgreb.

LÆS OGSÅ: Se Emmas comeback, da hun blev udsat for hævnporno

Kvinder har samtidig skullet finde sig i at se deres køn blive udskammet ustandseligt i reklamer, i film og i bøger lige siden Det Gamle Testamente, når de ikke makkede ret og gjorde, som mændene sagde.

Historisk set har kvinder i mange situationer kun haft hinanden. Den kvindebevægelse, der førte til blandt andet stemmeret og så mange andre forbedrede rettigheder op igennem 1900-tallet, var næsten udelukkende en bevægelse af, med og for kvinder – det vil sige, at det altså var kvinder, som sammen fik gennemtrumfet forandringer uden mændenes hjælp.

Undertiden var der nu enkelte mænd, som hjalp til, men i alt for mange situationer var mænd til ingen verdens nytte, og de protesterede blot mod forandringerne i stedet for at forsøge at forstå, hvad der var baggrunden for dem i første omgang.

LÆS OGSÅ: Guide: Drop den pæne pige og lær at sige fra

I dag er det anderledes. Selvom mange mænd fortsat forstår kønsdebatten som noget, der for det første kun angår kvinder, og for det andet kun er til mænds ulempe, så er der heldigvis nye toner på vej. For mange mænd er også blevet opvakte og oplyste som følge af de enorme forandringer, der siden 1960'erne er foregået i samfundet med hensyn til ligestillingsprocesserne.

De mænd kan faktisk godt se, at forandringer til fordel for kvinder også er til fordel for dem selv. De mænd kan også godt sige klart fra, når kvinder udsættes for sexisme, udskamning eller vold, eller når kvinder bliver objektiviseret til glæde alene for det mandlige blik.

Går vi tilbage til 1970'erne, var unge mænd ligesom deres fædre opdraget til at mene, at en kalender på væggen med afklædte Playboy-modeller skam kun pyntede på både humøret og væggen. Men i dag vil mange unge mænd – og nogle af deres fædre – finde den slags upassende og måske endda umandigt. Og de vil sige til den mand, som i første omgang hængte den op: "Vi gider ikke se på dit sexistiske lort. Er du med?"

Derfor kan kvinder forsigtigt begynde at stole mere på, at mænd omkring dem – naboer, venner, familiemedlemmer, kærester, kollegaer – rent faktisk gerne vil være der for dem, når det i ligestillingens navn er påkrævet. De vil gerne stå ved, at ligestilling er noget, vi er­ sammen om, ikke noget, som kvinderne bare må ligge og rode med selv. Og de vil gerne stå ved, at når kvinder lider, lider mænd også.

LÆS OGSÅ: Fotograf tager nøgenbilleder af sig selv over 4 årtier

Men hvis vi skal kunne holde fast, kræver det, at vi alle bliver bedre til at konfrontere sexismen og forholder os kritisk til de særlige privilegier og rettigheder, som traditionelt er tilfaldet mænd – og som mænd har kunnet holde kvinder nede med. Og det kræver, at vi aktivt hjælper hinanden med at blive mere opmærksomme på de mekanismer, som i første omgang har skabt de ulige relationer mellem kønnene.

Vi er nødt til at hæve barren for, hvordan kønnene omgås hinanden, og vi er nødt til at tale meget mere med vores børn om, hvordan de bedst bliver rustet til at leve et liv i gensidig respekt mellem kønnene. Forudsætningen for denne øgede respekt er, at vi bliver bedre til at se mennesket i hinanden, ikke blot kønnet.

For selvom reklameindustrien og populærkulturen ofte signalerer det modsatte, så er det vores egenskaber som mennesker, der burde kvalificere os – ikke de særlige attributter eller kendetegn, som nu engang hører med til vores biologiske køn.

Der er måske nok lang vej endnu. Men de seneste års fornyede fokus på køn har vist, at det er muligt at ændre på tingene. At se mennesket frem for kønnet i den person, der står lige foran én, er en bestræbelse, som kvinder historisk set har været langt bedre end mænd til at håndtere. Men mændene er langsomt ved at komme efter det. Og flere og flere vil gerne lege med. Hvis de af dig, kvinde, bliver mindet om deres medansvar. Lad kønskampen slutte og kønsfreden begynde.

Sig det • Skriv det • Del det
Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: "Manden er stadig familiens overhoved"

LÆS OGSÅ: Drop løgnen om kvindelighedens kollaps - vi har altid knoklet


LÆS OGSÅ:
"Selvfølgelig kan man være feminist og drømme om hårde hvidevarer"

Om Henrik Marstal

Henrik Marstal, født 1966, er kønsdebattør og blogger blandt andet om køn og kultur for Politiken. Han er desuden musiker, producer, ph.d. i musikvidenskab, lektor ved Rytmisk Musikkonservatorium og medlem af Statens Kunstfond.

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund