Duften af Chanel

Sådan skaber man verdens bedstsælgende parfume

Én gang om året, i tre uger i maj, blomstrer den lyserøde majrose, der siden 1921 harværet hjertet i den ikoniske parfume Chanel No. 5. Tag med ALT for damernes skønhedsredaktør til de franske parfumers fødeby, hvor hele dufteventyret begyndte.

I 1921 fik den franske modeskaber Coco Chanel en idé. Hun ville skabe en helt særlig parfume. Duften skulle være let, moderne og sensuel – ligesom hende selv, og da parfumør Ernest Beaux senere det år præsenterede hende for adskillige duftprøver, var det prøve nr. 5, hun valgte. Det valg skulle vise sig at være helt rigtigt – parfumen brygget på ylang ylang, neroli, jasmin og majrose er verdens bedst sælgende parfume, der ikke blev mindre legendarisk af, at Marilyn Monroe i 1954 svarede "just a few drops of No. 5" på spørgsmålet om, hvad hun sov i.

Jeg står i en eventyrlig duftsky midt mellem blomstrende rækker af lyserøde rosenbuske, der er badet i morgensol. Det er på disse marker i bjerglandsbyen Grasse en halv times kørsel fra Cannes, at majroserne i den eksklusive parfume vokser op. Femte generation af byens største blomsterproducent, Familien Mul, står for produktionen og høsten af den kostbare note – de sidste 27 år i formelt partnerskab med Chanel.

Majroserne plukkes med håndkraft af 60 arbejdere, der arbejder i tre hold på skift fra morgen til sen eftermiddag for ikke at miste en eneste rose under den korte høst.

– Bladenes duft ændrer sig med lynets hast, så vi skal være hurtige for at bevare den unikke duft, forklarer Fabrice Bianchi, Joseph Muls svigersøn. Det viser han mig ved først at lade mig dufte til en nyplukket rose, hvorefter han klemmer hånden fast sammen om den og igen lader mig dufte. Majrosens milde citrusduft har udviklet sig til en varmere og mere peber-agtig duft allerede.

Så snart arbejderne har samlet nok rosenblade, fragtes de i store sejlgarnssække direkte til fabrikken en kilometer herfra, hvor udvindelsen af den koncentrerede majrosenote absolut øjeblikkeligt går i gang.

Chanel-næserne

Der venter mig et overraskende syn: "Fabrikken" ligner og er på størrelse med en lade! Den bondegårdsagtige fornemmelse forsvinder dog så snart, en stor skydedør rulles til side og afslører de store runde metalbeholdere, hvor rosenbladene forarbejdes. Først dampes bladene ad tre omgange for at udvinde aromaen. Det bliver til en velduftende tyk voks, der efterfølgende bliver blandet med alkohol for at blive til hjertet i Chanel No. 5.

En stor del af det at arbejde med dufte for Chanel går ud på at tjekke og evaluere høsten af noter fra hele verden. – Jeg sammenligner det at lave parfume med det at lave musik. Hvis ikke en liveoptræden er lige så god som cd'en, så bliver man skuffet. På samme måde skal vores parfumer dufte fuldstændigt, som du forventer, hver gang, fortæller parfumør Christopher Sheldrake, Director of Research & Development, da jeg møder ham under den sydfranske eftermiddagssol foran fabrikken.

Christopher Sheldrake arbejder tæt sammen med Chanels "næse", Jacques Polge, og jeg er ivrig efter at finde ud af, hvordan og hvornår de ved, at en ny og måske ikonisk Chanel-duft er skabt – og ikke mindst, hvor meget der bliver sorteret fra i processen?

– Jeg bliver aldrig færdig med en parfume. Det er som med en maler, der altid vil sætte det sidste strøg, men vores begrænsning er tidspresset. Vi har et stort skab fyldt med Chanel-parfumer, som aldrig vil komme i produktion, men det er sådan, vi arbejder. Vi træner vores næser og skaber nye dufte hver eneste dag for på et tidspunkt at komme frem til en duft, vi alle er tilfredse med, og som, vi fornemmer, har "noget", fortæller han og fortsætter:

– Vi stræber altid efter at skabe en duft med karakter, og karakter skiller vandene – nogle vil elske den og andre hade den, men vi skaber altid en ny duft til en ny, specifik type kvinde.

Lige før jeg tager afsked med Christopher Sheldrake og markerne i Grasse, forklarer han mig, hvordan man kan være sikker på, at man kan lide en parfume.

– Når vi dufter til noget, vi ikke kan lide, reagerer vi forskelligt, men når vi dufter til noget, vi kan lide, forestiller vi os en anledning eller et tidspunkt i vores liv, hvor vi vil bruge duften.

Jeg ved ikke, hvilken anledning Coco Chanel havde i tankerne, da hun skabte No.5 dengang i 1921, men da jeg dufter til indholdet i den firkantede flakon med det diskrete 5-tal, forestiller jeg mig det bryllup, jeg skal hjem og fejre den følgende dag.

LÆS OGSÅ: 10 produkter, der giver dig strålende sommerhud