Jeg er kommet til at brokke mig. På den der dumme måde, hvor jeg ikke ville have andet ud af det end at aflevere noget af den irritation, der truede med at boble over. 

Mens jeg gjorde det, tænkte jeg overhovedet ikke over, hvad min brok gjorde ved modtageren. Jeg tror, jeg med skam(!) må indrømme, at jeg brokkede mig i en form for selvmedlidende tone (den værst tænkelige), og ægte syntes, at det hele var lidt synd for mig. Eller meget synd. 

Jeg snakkede i 11 minutter uden at spørge min veninde, hvad hun mente, eller hvordan hun havde det. Jeg kiggede på mit ur, stoppede op, studsede heldigvis og sagde undskyld.

LÆS OGSÅ

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Skuespiller Ellen Hillingsø vægter en sund og aktiv livsstil højt – og her spiller kosten en stor og afgørende rolle for hende.

For hvor meget må man egentlig brokke sig? Altså, først og fremmest er jeg med på, at brok er meget svært målbart. Jeg kan ikke komme i tanke om, hvilken enhed man burde måle brok i – er det minutter brugt på brok? Antallet af ting, man brokker sig over, eller er det eksempelvis mængden af ”suk under brok”, man bør måle? 

Jeg kan ikke regne det ud, men jeg kan helt sikkert sige, at man måske burde måle brok i antallet af følelser, man tørrer af på andre. 

Du kender det sikkert; man tager telefonen og lytter til en veninde, der brokker sig over 17 ting, du på en eller anden måde skal forholde dig til, men samtidig kan du mærke, at dine råd og løsningsforslag slet ikke rammer hende der, hvor du forestiller sig. Inden hun lægger på, siger hun: ”Jeg havde bare lige brug for at få luft”.

Situationen er måske også omvendt: Du har brug for at få luft. Du ringer et sagesløst menneske op, som du så gavmildt hælder din brok ud over. Jeg VED bare, at jeg HAR gjort den slags. Og som jeg indledte med at sige: Jeg har gjort det for nyligt.

Og der er det med brok: Afsenderen er altid offeret. Vi fremstiller det, vi er trætte af, som noget, der på en eller anden måde er synd, frustrerende eller nærmest forulempende over for os, og vi forpligter os aldrig til for alvor at gøre noget ved det. 

”Vi skal bare have luft”, men samtidig fjerner vi andre menneskers luft. For er der noget, der kan tynge mere, fylde mere, skabe dårligere stemning end andre menneskers utilfredshed?

Jeg tror det ikke.

LÆS OGSÅ

Gun-Britt har én speciel regel, når hun køber tøj

Frisør Gun-Britt Zeller vægter kvalitet og bæredygtighed højt, både når hun klæder sig på til sin hverdag i salonen og privat. Få et smugkig i hendes garderobe, hvor de klassiske items ofte får et lille tvist, og hvor alt kan dresses op og ned.

Og det er det, der er problemet med brok: Det forpligter ikke. Det er tom snak, der fylder med mørke der, hvor der kunne være solskin, og den er handling nok i sig selv. Det går ikke. Hverken for mig eller andre. 

Jeg synes, at vi skal aftale, at brok ikke er en handling i sig selv; hvis der er noget vi er utilfredse med, så må vi tage det store, fordømte og besværlige ansvar. 

Det er ikke nok at få luft, vi skal også give noget: Energi for eksempel. Viljen til at ændre det, vi selv synes ikke spiller. I en verden hvor problemerne for alvor står i kø, vil jeg holde helt op med brok; det nytter ikke, og at jeg har brug for at få luft skal ikke tage pusten fra andre. 

I stedet vil jeg brokke mig mere konstruktivt – jeg vil komme med en løsning, og bruge mine sagesløse veninder til at vurdere den med mig, i stedet for at gøre dem til ofre for min brok.

Klummeskribent Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.