Nicolaj om Alexanders overnatning: Jeg var taknemmelig

Nicolaj om Alexanders overnatning: Jeg var taknemmelig

Selvom det ikke var Nicolaj, der fik glæde af Mais invitation til at overnatte, kom der alligevel noget godt ud af det.

logo herognu HER&NU HN

Når der først kommer nøgler på spil i "Bachelorette", er det et tydeligt tegn på, datingprocessen spidser til. Det fik mændene tydeligt at mærke i dagens afsnit, hvor Alexander vendte retur til villaen efter sin vellykkede overnatningsdate med Mai.

Artiklen fortsætter under videoen...

Mens Alexander havde svært ved at holde sine mundvige fra at trække opad, så vendte smilet den modsatte vej for flere af de andre håbefulde bejlere - blandt andre Nicolaj, der heller ikke lagde skjul på sin manglende begejstring. Til HER&NU sætter han flere ord på det.

- Det havde ikke noget med Alexander at gøre, at jeg ikke prøvede at lægge skjul på det. Det var en reaktion for også at være lidt i det, fordi det var lidt hårdt der.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og for Nicolajs vedkommende endte Alexanders date med at hjælpe ham i hans egen datingproces.

- Selvom det er på en ærgerlig bekostning, så er jeg på det tidspunkt også lidt glad for, at jeg finder ud af, at jeg faktisk har følelser involveret i det her. Det blev jeg også lidt taknemmelig for, fordi så følte jeg, at det gav mening at være der. 

"Bachelorette" kan ses hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og TV 2 Play.